/rumfart

Nyt system skal rangliste planeters mulighed for liv

Et nyt klassificeringssystem, der viser, hvor beboelig en planet er, og hvor meget den ligner Jorden, skal hjælpe forskerne med på en hurtig måde at rangere en nyfunden planets relevans for biologer.

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 28. nov 2011 kl. 14:41

Vi kender i dag flere end 700 planeter uden for solsystemet, men listen vil i løbet af de kommende år blive tilføjet tusindvis af nye planeter og mange nye måner.

Derfor foreslår en gruppe forskere under ledelse af professor Dirk Schulze-Makuch fra Washington State University et nyt klassificeringssystem til planeter.

Systemet, der skal bestå af to ranglister, skal gøre det lettere at klassificere planeternes mulighed for at huse liv.

Den ene rangliste, ESI-indekset (Earth Similarity Index), fortæller, hvor meget en planet ligner Jorden, og den anden, PHI-indekset (Planetary Habitability Index), hvor beboelig planeten er. Sammen er de et udtryk for, hvilke måner og planeter der har største sandsynlighed for at huse liv.

Hvis man prøver systemet af på de allerede kendte planeter, kommer man frem til, at Saturn-månen Titan og den fjerne planet Gliese-581g 20,5 lysår borte i stjernebilledet Vægten, er de meste beboelige.

To fundamentale spørgsmål
Dirk Schulze-Makuch oplyser til Seattle Pi, at enhver jagt på liv på andre planeter burde begynde med to fundamentale spørgsmål.

• For det første: Findes der jordlignende betingelser på andre planeter? Vi ved, at under disse forhold kan liv udvikle sig, som det er sket på Jorden.

• For det andet: Findes der betingelser på en anden verden, som kunne tyde på, at andre former for liv kan udvikle sig, hvad enten det er en livsform, vi kender, eller en, der er helt anderledes?

50 milliarder planeter i Mælkevejen
Kun ganske få af de planeter, vi kender i dag, har potentiale til at kunne huse jordlignende liv. Til sammenligning anslås det, at der er 50 milliarder planeter i vores egen galakse, Mælkevejen.

Seth Shostak fra Seti Institute i Californien siger til Seattle Pi, at det nye system giver mening. Med det nye klassificeringssystem får forskerne en hurtig måde at rangere en nyfunden planets relevans for biologer på. Lidt på samme måde, som stjernetyperne hurtigt fortæller astronomer noget om en stjernes størrelse, temperatur og lysstyrke. Over for offentligheden vil systemet også kunne benyttes til at fortælle, hvor interessant det er, når en ny planet bliver fundet.

Det er ifølge forskerne bag det nye system ikke længere nok blot at se på, om der kan findes flydende vand på en planet. Det kunne være andre livsformer, der kunne trives i kulbrintesøerne på Saturn-månen Titan. Det nye system vil hjælpe med at udpege disse planeter og måner.

De nye klassificeringssystemer er blevet præsenteret i en videnskabelig artikel i det seneste nummer af tidsskriftet Astrobiology.

Fakta: Så højt er kendte planeter klassificeret på de to ranglister

Beboelighedsindeks (PHI)
Saturn-månen Titan topper beboelighedsindekset med 0,64, efterfulgt af Mars med 0,59 og Jupiter-månen Europa med 0,47. Den højeste uden for solsystemet er Gliese-581g.

• Titan – 0,64
• Mars – 0,59
• Europa – 0,49
• Gliese 581g – 0,45
• Gliese 581d – 0,43
• Gliese 581c – 0,41
• Jupiter – 0,37
• Saturn – 0,37
• Venus – 0,37
• Enceladus – 0,35

Jordlignende (ESI)
ESI-indeksets højeste værdi er 1,0, og Jorden er naturligvis højest på skalaen. Den højeste uden for solsystemet er Gliese-581g med 0,89.
• Jorden – 1,00
• Gliese 581g – 0,89
• Gliese 581d – 0,74
• Gliese 581c – 0,70
• Mars – 0,70
• Merkur – 0,60
• HD 69830 d – 0,60
• 55 Cnc c – 0,56
• Månen – 0,56
• Gliese 581e – 0,53



29. nov 2011 kl 09:21

avatar

Thomas Brodersen

Bekymrende...

... at Jorden slet ikke er at finde blandt de 10 mest beboelige planeter! ;-)


29. nov 2011 kl 15:54

avatar

Niels Terp

Hvad kan det bruges til ?

Hvis vi en dag finder liv opstået uden for jorden, vil det naturligvis være en videnskabelig sensation.

Men taget i betragtning at både Mars og Titan ligger i "toppen af top-10", og at Mars har været udforsket i årevis uden at man har fundet så meget som en eneste mikrobe, forekommer det mig at være halsløs gerning at forsøge at "klassificere" planeter på denne måde.

Tvært imod har studier her på jorden jo vist, at liv trives selv under omstændigheder man blot for få år siden ville have betragtet som helt umulige.

Og selv om man efterhånden har fundet en del planeter i andre solsystemer, skulle det vel ikke være en uoverkommelig opgave at scanne disse for radiotransmissioner ?

HVIS en af disse planeter skulle bære på liv, har vi jo alligevel ingen som helst chance for at bevise/modbevise det, hvis ikke dette liv har opfundet (og bruger) radioen ?


29. nov 2011 kl 16:42

Jesper Vauvert

Re: Hvad kan det bruges til ?

Hvis vi en dag finder liv opstået uden for jorden, vil det naturligvis være en videnskabelig sensation.



Men taget i betragtning at både Mars og Titan ligger i "toppen af top-10", og at Mars har været udforsket i årevis uden at man har fundet så meget som en eneste mikrobe, forekommer det mig at være halsløs gerning at forsøge at "klassificere" planeter på denne måde.



Tvært imod har studier her på jorden jo vist, at liv trives selv under omstændigheder man blot for få år siden ville have betragtet som helt umulige.



Og selv om man efterhånden har fundet en del planeter i andre solsystemer, skulle det vel ikke være en uoverkommelig opgave at scanne disse for radiotransmissioner ?



HVIS en af disse planeter skulle bære på liv, har vi jo alligevel ingen som helst chance for at bevise/modbevise det, hvis ikke dette liv har opfundet (og bruger) radioen ?

jo meni udvaelgelsen af de planeter man vil se naermere paa er det vel nyttingt at sortere lidt inden man ser paa alle de mange milliar


02. dec 2011 kl 16:01

Henrik Buitenhuis

Blev den/de ikke fundet i 2007

Hvorfor snakker man så meget om Gliese 581 a, b, c, d, e, f, g..........
De blev jo fundet tilbage i 2007?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.