700 meter lang indonesisk hængebro kollapset
Det er fortsat et mysterium, hvorfor en 700 meter lang hængebro i Indonesien lørdag i løbet af få sekunder kollapsede.
Læs også
-
Tung sne blev undervurderet: Kæmpe bjælke i center flækkede på langs
-
Groft underdimensionerede plader fik motorvejsbro til at kollapse
Læs mere om
Dokumentation
Det skal nu undersøges, om et hold af vedligeholdelsesarbejdere har haft indflydelse på, at en 700 meter lang indonesisk hængebro lørdag i løbet af kun 30 sekunder kollapsede.
Endnu er politiet ifølge JakartaGlobe usikre på, hvad årsagen til kollapset har været på den mindre end ti år gamle bro, men angiveligt skulle vedligeholdelsesarbejderne have været i gang med efterspænde bolte på broen.
»Vi kan ikke gætte årsagen. Det kan have været erosion, der kan have været kontakt med et forbipasserende skib, det kan være naturen, der har spillet ind eller måske korruption. På nuværende tidspunkt ved vi det ikke,« siger Yoseph Umar Hadi, der er medlem af Indonesian Democratic Party of Struggle og medlem af den kommission, der har tilsyn med offentlige anlæg til JakartaGlobe.
Mindst fire personer er omkommet, men der savnes stadig omkring 40 personer, der var om bord på to busser, der havnede i vandet ved hændelsen, skriver JakartaGlobe. 30 andre personer er blevet kvæstede ved kollapset, hvoraf 19 alvorligt.






