Baglås
Af Poul-Henning Kamp,
fredag 25. nov 2011 kl. 10:14
Det er en gennemgående tråd i nyhederne for tiden, at rigtig mange på det man kalder højrefløjen er gået totalt i baglås. Fra Søren Pinds kætterjagt på Ole Sohn over Troels Halkens klimaparanoia, til de republikanske præsidentkandidater i USA rablende udtalelser.
Fænomenet er så genkendeligt, så udbredt og så konsistent at der må ligge en dybere forklaring bag, det må være en eller anden evolutionært bevaret forsvarsmekanisme der er trådt i kraft.
Jeg har altid fundet den slags forsvarsmekanismer interessante, dels fordi de fortæller os noget om præcis hvor langt rationaliteten styrer organismen, men også fordi mange af dem er ganske pudsige og forbavsende effektive.
En af de første jeg observerede, var at fugle der sad på elledningerne som regel fortrak når en rovfugl dukkede op.
Hvis rovfuglen derimod havde held til at overraske småfuglene, ville de fleste flygte, men nogle få af dem gav sig istedet til at pudse deres fjer, som om rovfuglen ikke existerede.
Biologer kalder dette for en overspringshandling og den letkøbte forklaring er at faresignalerne bliver så kraftige at de overstyrer og derfor mister signalværdi i hjernen.
Men det sjove af det er at det virkede som forsvarsmekanisme i over 75% af tiden: Bare småfuglen sad på en af de tre nederste ledninger ville den overleve uanset hvad den foretog sig.
I lang tid gik jeg rundt og talte om det havde medført at småfuglene foretrak de tre nederste ledninger, men det fandt jeg ikke noget der tydede på, nærmest tværtimod.
Mennesker har også den slags forsvarsmekanismer, men den jeg specielt har bemærket er den jeg kalder "akut døvhed", hvor folk tilsyneladende slet ikke opfatter sensorisk input der strider imod deres verdensbillede.
Vi ved efterhånden ret meget om hvordan hjernen virker, groft sagt prøver den konstant at holde et mentalt dukketeater ved lige, så det passer med de sanseindtryk der fortæller os hvad der skete for lidt siden, i håbet om at dukketeatret kan give os et vink om hvad der vil ske om lidt.
Hvis det lyder unødvendigt indviklet og ineffektivt er forklaringen forstået: Problemet er tidsforsinkelsen imellem vores sanser og det neurale netværk inde bagved: Uden det konstante forsøg på at forudsige verden ville vi have reaktionstider på den forkerte side af et sekund og næppe kunne gå på to ben uden at blive fyldt med blå mærker.
Humor handler i stort omfang om at lede dukketeatret til at vise en ting og pludselig skifte retning og præsentere en helt anden og modstridende forklaring for sanserne og udfordrer derfor netop den filtermekanisme der sortere sanseindtryk med henblik på at undgå totalt kaos på scenen.
Mængden af sensorisk input er konstant, vi kan ikke slukke næsen eller ørene og at lukke øjnene i kræver en forbavsende stor mental indsats, for systemet er optimeret til at være på vagt.
Men man kan ikke have 10.000 instruktører på et teaterstykke, selv ikke ved improv og derfor skal sanseindtryk grovsorteres temmelig groft.
Vi kender alle til situationer hvor vi overså noget utroligt væsentligt, selvom det var lige foran os, midt i synsfeltet, men fordi vi tænkte på noget andet, blev det dømt uvæsentligt og sorteret fra inden det kom frem til vores model af virkeligheden.
Sådan virker hjernen og bortset fra nogle tusinde generationers fokuseret avlsarbejde, er der ikke noget vi kan gøre ved det.
En af mine kunder udtalte på et tidspunkt "Jeg kan kun tænke klart i ferierne" og var nået til den konklusion at det var fordi han ikke læste aviser eller så fjernsyn når han holdt ferie.
Som den rationalist han er, lavede han derfor to kontrolforsøg: Ferier med avis og fjernsyn og arbejde uden avis og fjernsyn.
Konklusionen var helt klar: Aviser og fjernsyn forhindrede ham i at tænke klart og med dette fakta fastslået opsagde han avisen og licensen, med det resultat at han idag dårligt aner hvem Ole Sohn er.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om alle disse mennesker der er gået i mental baglås, hvad enten de mener Obama er Nazistisk-Kommunist-Muslim, klimaforskere er de nye illuminati eller at tidligere kommunister er danmarks mest presserende problem, i virkeligheden bare trænger til at slukke fjernsynet og droppe nyhederne og tænke over tingene.
Og jeg kan slet ikke lade være med at tænke på om vi skulle stille krav til massemedier om et minimumsniveau af lødighed, for at få sænket støjniveauet.
I England kører der en dommerundersøgelse af tabloidavisernes rædselsherredømme og med de artige vidnesbyrd der er kommet frem indtil nu, er det så godt som sikkert at deres hidtige uhæmmede opdigtede løgnehistorier bliver sat under en eller anden form for kontrol eller sanktion.
Helt så slemt er det ikke her i landet, men det faktum at Søren Pinds inquisition dagligt får rigtig megen spalteplads, kunne godt indikere at en opstramning også var på sin plads her i landet, så vælgerne kunne få fred og ro til at overveje landets prækære situation.
phk
16
