/byggeri

Dansk Byggeri: Energiforbedringer betaler sig ikke

TV 2 Fjernvarmekunder betaler så meget i grundudgifter, at det ikke kan betale sig at isolere boligen, mener Dansk Byggeri.

Af Christian Østergaard, fredag 25. nov 2011 kl. 07:49

De faste udgifter for fjernvarmekunder er mange steder i landet så høje i forhold til den samlede regning, at det ikke kan betale sig at investere i at forbedre isolering i boligen.

Det er udmeldingen fra Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd op til regeringens klima- og energiudspil i dag. De to organisationer håber på, at udspillet gør det mere fordelagtigt for boligejere at investere i at spare på varmen.

»Mange steder udgør den faste pris af den samlede regning over 40-50 procent – nogle steder udgør den tæt på 60 procent. Så kan det ikke betale sig for den enkelte husejer at investere i energiforbedringer, når det kun i svag udstrækning giver en besparelse på varmeregningen,« siger Torben Liborius, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri til TV 2.

Ifølge Dansk Byggeri skyldes priserne de nuværende regler for varmeværkerne. De må hverken give overskud eller underskud og skruer derfor op for den faste pris for at få en stabil indtægt i en tid, hvor energipriserne er svingende.

»Jeg har set eksempler på, at nogle varmeværker hæver den faste pris i takt med, at kunderne isolerer deres bolig. Værkerne får nemlig færre penge i kassen i variable indtægter, fordi kunderne forbruger mindre varme, når de f.eks. isolerer,« siger Torben Liborius til TV 2.

Konkret foreslår Dansk Byggeri, at politikerne vedtager et loft for varmeregningens faste udgifter på 20 pct. af den samlede varmeregning.

Læs hele historien på tv2.dk



25. nov 2011 kl 08:30

René Bjerg Madsen

Det kan ikke betale sig...

Fuldstændigt korrekt at det ikke kan "betale" sig at isolere når varmeværkerne hæver prisen for at overleve rent financielt.

Der er stadig ekstremt langt til at vi fanger at financiel fremgang i det lange løb resulterer i teknologisk tilbagegang.
Flere penge, færre ressourcer.


25. nov 2011 kl 08:47

Thomas Vesth

Hvem skal nu betale

Som fmd. for et kraftvarmeværk er jeg fuldt bekendt med problemstillingen, som også er gældende hos os. Vores typiske genemsnitshus betaler godt kr. 6000 om året i faste udgifter. Det dækker ikke alle faste udgifter, hvorfor overskuddet fra den variable drift dækker resten i vores varmeforsyninglovs regulerede nonprofit anlæg.

Og betalingen skal jo dække de anlægsomkostninger som alle fjernvarmebrugere har fordel af, et anlæg som erstatter andre energianlæg i huset.

Fordi #hvem skal nu betale" hvis ikke fjernvarmebrugerne skal.

Og generelt er der nogle energiforbedringer som ikke hænger sammen økonomisk. I vores område gav man i gamle dage tilskud til solvarmeanlæg, mens man på værket bortledte varme i den fri luft.

Min erfaring er, at de bedste investeringer i fjernvarmeområder oftest ligger på værkerne. Fremadrettet ex. vejrstationer, bedre SRO, varmepumper osv.

Og vedrørende en 20% grænse giver det ikke nødvendigvis mening.

Iøvrigt kan man de fleste steder tage problemstillingen op i varmeværket.


25. nov 2011 kl 12:59

Simon Rigét

Re: Det kan ikke betale sig...

Der er stadig ekstremt langt til at vi fanger at financiel fremgang i det lange løb resulterer i teknologisk tilbagegang.
Flere penge, færre ressourcer.

Hvad mener du egentligt? At mindre teknologi giver flere penge? eller at gammel teknologi giver flere penge? hvad er din pointe?


25. nov 2011 kl 13:11

Henrik Hansen

Det samme med Dong

Jeg er så 'heldig' at bo i et område hvor DONG ejer forsyningsnettet til naturgas, og derved sætter de prisen for transmission af gassen.

I de sidste 6 år er prisen for at få sendt 1 m3 naturgas igennem rørene steget næsten 75%, så prisen idag er lige over 2 kr.

De forklarer sig med, at de ved et mindre salg af naturgas tjener færre penge og derfor må hæve prisen på transmissionen.

Det giver således ikke megen mening af forsøge at spare på de faktiske m3, når prisen blot hæves på transmissionen af samme.

Andre selskaber nedsætter endog prisen på transmission, bl.a. opkræver HNG kun lige omkring 1 kr. for at sende 1 m3 gas igennem rørene.


25. nov 2011 kl 13:14

Jan Damgaard

Tilskudsnarkomani

Normalt betaler man selv for en investering, ved forventning om en økonomisk fordel.
Med dette forslag, tages penge fra alle, så et lille fåtal "rygklappere" kan søge tilskud. En stor del af provenue går sikkert til en hærskare "djøf'er" så nyttevirkningen derved mindskes.
Administrationrationalisering er vel en selvmodsigelse.


25. nov 2011 kl 14:01

Niels Hansen

Re: Hvem skal nu betale

Fordi #hvem skal nu betale" hvis ikke fjernvarmebrugerne skal.

Det skal kunderne (fjernvarmebrugerne), hvis de ønsker det! Og hvis ikke så må de finde en anden energikilde som er gradueret ordentlig efter dens miljøbelastning..

Men man er grundlæggende nød til at vægte fjernvarmesystemet enorme miljøbelastning, som derfor langt overvejende ikke taler for systemet.

Med den meget store udbygning med møller som planlægges er der maksimal plads til 1/10 af den kraftvarmekapacitet som landet råder over i dag og givet mindre, simplethen fordi der er ikke brug for strømmen.

Og de alternativer industrien anbefaler til at frembringe det varme vand når kraftværkerne ikke kan afsætte strøm og dermed fjernvarme, som skal ud i et rørnet med et tab på måske 25 % de kan med lagt større fordel laves i boligen, når fjernvarmesystemet nedlægges/omlægges..

De varmeværker som ene og alene afbrænder flis, halm mm det er totalt uansvarlig når denne energi kunne producerer strøm når der er brug for strøm..


25. nov 2011 kl 14:07

Niels Hansen

Re: Det samme med Dong

De forklarer sig med, at de ved et mindre salg af naturgas tjener færre penge og derfor må hæve prisen på transmissionen.

Nej! Det gør de ihvertfald ikke! Det er et 'hvile i sig selv' arrangement! Så DONG har bare at holde nallerne af klejnekassen..


25. nov 2011 kl 15:51

Jakob Rasmussen

Re: Hvem skal nu betale



Men man er grundlæggende nød til at vægte fjernvarmesystemet enorme miljøbelastning, som derfor langt overvejende ikke taler for systemet.


Og her det så kæden igen hopper af for Niels Hansen, idet han ganske åbentlyst er uenig med : Ålborg Universitet, Syddansk Universitet, Energistyrelsen, Concito, Force, Rambøll, COWI, EA Energianalyse, DTU Risø osv. osv. osv.

Hvem tro du mest på ???


25. nov 2011 kl 15:57

Jakob Rasmussen

Lad os få tal på bordet !

Hvor mange procent af de danske fjernvarmeforbrugere har en regning hvor det faste bidrag udgør mere end 50 % ???
Er det 5 % ?
Alle de større værker har nemlig allerede faste bidrag i nærheden af de 20 % Dansk Byggeri foreslår.

http://energitilsynet.dk/filea....pdf

Principielt er en varmeforsyning også forpligtiget til efter Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv princip oig den mangeårige praksis om kostægte tarifering, at lave værkets faste udgifter modsvare af kundernes faste bidrag.
Dansk Byggeri´s forslag må altså kræve en lovændring ?


28. nov 2011 kl 12:12

Peter Vester

Re: Lad os få tal på bordet !

Hvor mange procent af de danske fjernvarmeforbrugere har en regning hvor det faste bidrag udgør mere end 50 % ???

Er det 5 % ?

Alle de større værker har nemlig allerede faste bidrag i nærheden af de 20 % Dansk Byggeri foreslår.



http://energitilsynet.dk/filea....pdf



Principielt er en varmeforsyning også forpligtiget til efter Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv princip oig den mangeårige praksis om kostægte tarifering, at lave værkets faste udgifter modsvare af kundernes faste bidrag.

Dansk Byggeri´s forslag må altså kræve en lovændring ?

Nu forstår jeg ikke lige din pdf. for der er nogen der betaler mindre pr. MWh. i forhold til den pris der står pr. MWh, i listen.
Mens eks. Ansager Varmeværk giver ca. 200 % altså ca. 50% formentlig i faste afgifter. Hvilket også er et af de værker der står nævnt i tv2 artiklen hvis du har trykket ind og læst den. Ergo der må være meget store udsving i de fast udgifter og hvad de inkluderer, hvilket jeg dog ikke kan se ud fra den pdf. Men jeg tolker den måske helt forkert ? Selvom jeg ikke har sat mig ind i alle tal, vil jeg da sige at selvom vi har en masse varme der er leveret gratis på Co2 regnskabet, da det er produktionsvirksomheder, skal det vel ikke skade, boligejere som gerne vil være med til at nedsætte energiforbruget, så er det vel de firmaer der producerer alt for meget overskudsvarme der skal kigges efter for de også kan sparer. For jeg er bestemt ikke imod at varmen bør bruges, men det skal vel ikke "koste penge" at være interesseret i at spare ? ?
Den med en lovændrig står også i den originale artikel, hvilket netop er det de håber på.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.