Regeringen satser på ubæredygtig biomasse
Politiken Regeringen fremlægger i dag en klima- og energistrategi, der satser på biomasse fra træ, som ifølge Concito og EEA ikke er CO2-neutralt.
Læs også
-
Raffineret halm og affald skal skaffe milliarder til danske virksomheder
Læs mere om
Filer
Klima- og energistrategien, som regeringen fremlægger i dag, vil ifølge Politikens oplysninger have et stort hul. Den indeholder nemlig en omstilling til biomasse, der for en stor del består af træ. Netop denne type biomasse er ifølge en ny rapport fra den grønne tænketank Concito ikke bæredygtig.
»Brug af træ som biomasse er ikke CO2-neutralt og kan på kort sigt være mere klimaskadelig end kul. Det er en bombe under regeringens klimamål,« siger Concitos direktør, Thomas Færgemann, til Politiken.
Læs Concitos rapport her.
Også en nylig rapport fra Det Europæiske Energiagentur (EEA) bakker op om Concitos konklusion. Heraf fremgår det, at kun biomasse fra affald kan betragtes som CO2-neutralt, mens halm er den næstbedste løsning og træ er endnu værre end kul.
Ifølge Politikens oplysninger vil den nuværende andel af biomasse fra træ på 11 procent bliver mere end fordoblet i de kommende årtier. Det sker eftersom regeringen vil udfase kul helt i år 2030 og derfor har brug for en stor del biomasse som erstatning.
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) er enig i, at det skaber udfordringer for planen.
»Det er noget af det, vi skal have udboret i en analyse af brugen af biomasse i Danmark, som jeg gerne vil have sat i gang i forlængelse af det kommende energiforlig,« skriver Martin Lidegaard i en mail til Politiken.
Læs mere i Politiken






