»Klimaforandringer vil ikke udrydde jorden eller menneskeheden, men de lægger unødig stress på vores civilisation,« siger den danske geolog Minik Rosing. (Foto: Lars Bertelsen)
Dansk geolog: Vi skal redde Jorden for vores egen skyld – Jorden skal nok klare sig
Op til klimatopmødet Cop17 i Durban langer den hæderspriste danske geolog Minik Rosing ud efter vores tendens til afmagt og opgivelse over for klodens fremtid. Når vi har magt til at ødelægge Jorden, har vi også magt til at redde den.
Læs også
-
Danmarks nye klimaminister: »Concito går igen i regeringens udspil«
Læs mere om
Jorden og livet skal nok klare sig. Også uden mennesker. Det er falsk næstekærlighed og ansvarsforflygtigelse, når vi taler om, at vi skal opføre os ordentligt for at redde Jorden. Vi skal opføre os ordentligt, men indse, at vi gør det for vores egen, hinandens og denne civilisations skyld.
Det mener Minik Rosing, dansk-grønlandsk geologiprofessor og leder af Danmarks Geologiske Museum. Med sine banebrydende teorier om livets opståen på Jorden har han sat Danmark på det videnskabelige verdenskort. Budskabet er aktuelt, fordi EU’s klimakommissær Connie Hedegaard netop har præsenteret EU’s oplæg til klimatopmødet Cop17, der finder sted i næste uge i Durban, Sydafrika.
»Vi skal indse, at vi er de voksne i verden og stå ved, at vi er den dominerende naturkraft. Gør vi det, bliver det klart, at verdens fremtid er et valg, vi træffer, ikke en skæbne, vi er underlagt. Det er rigtigt, at vi er i færd med at ændre Jordens miljø, og det viser netop den magt, vi har. Derfor må følelsen af afmagt og opgivenhed vendes,« siger han.
Ifølge Minik Rosing må vi se den nuværende situation som udtryk for egne muligheder og ressourcer, som kan skabe den verden, vi helst vil have. Han efterlyser et opgør med romantiseringen af naturen som det absolut gode. Menneskets rolle er at hæve sig over naturens vilkårlighed, mener han.
Forskning har ingen praktisk effekt
Forudsætningen for at opretholde vores civilisation er adgang til rigelig energi, og det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi omstiller os til vedvarende energikilder, mener han. Et mere overraskende budskab fra den særdeles vidende herre om livets mangeårige historie på Jorden er, at han slet ikke tillægger naturvidenskaben en afgørende rolle i forhold til vores overlevelse som civilisation.
»Næsten ingen forskning, på trods af at vi får penge til at lave den, har praktisk afsmittende effekt. Naturvidenskaben kan give os indsigt i, hvilke knapper vi skal dreje på, for at opnå en ønsket effekt. Men i sidste ende er det, hvad vi vælger at gøre med indsigten, der er afgørende for vores overlevelse. Set i det lys er de sociologiske fag, der handler om, hvordan vi gebærder os over for hinanden, faktisk vigtigere,« siger Minik Rosing
Ifølge ham handler forskning i bund og grund om at stille originale spørgsmål og fortælle interessante historier om verden. Efter 150 år i positivismens tegn, hvor verden opdeltes i fragmenter, er tiden nu inde til ‘samle stumperne’ til en helhed. Naturvidenskaben skal igen stille de store spørgsmål som i filosofi og kunst, mener han, for at sætte konturer på verden.
Træt af dommedagsprofetier
Minik Rosing er træt af at høre om fatalistiske dommedagsprofetier om Jordens snarlige undergang. Mens forhandlerne gør sig klar til klimatopmødet i Durban, verdenssamfundet præges af pessimisme over især USA’s og Kinas manglende vilje til at indgå bindende globale aftaler og befolkninger rundt om i verden slås med flere og voldsommere naturkatastrofer og vejrlig, tager Minik Rosing en dyb indånding.
Hans råd til klimaforhandlerne er i første omgang at acceptere videnskabens ord om, at drivhuseffekten er menneskeskabt, selvom deres regeringer ikke gør. Man har kendt til fysikken i drivhuseffekten de seneste 150 år, og raten af klimaændringer er hurtigere nu end den nogensinde har været, påpeger han.
»Klimaforandringer vil ikke udrydde jorden eller menneskeheden, men de lægger unødig stress på vores civilisation. Når man ser fremad er forandringer altid problematiske, når man ser tilbage er de altid gode. For de resulterede i mig. Vi ser det jo som en klimaforbedring indtil nu, fordi vores samfund er tilpasset lige netop dette klima. Og en civilisation har brug for et meget stabilt klima, som det har været tilfældet de sidste 5.000-6.000 år, for at fintune sig til det.«
Aldrig tilbage til jordhulerne
De senere år har naturkatastrofer afløst krige som den største årsag til folkevandringer og flygtningestrømme. Ikke desto mindre er Minik Rosing hverken pessimist eller civilisationskritisk. Han gør opmærksom på, at vi med det nuværende energiforbrug i verden alle har, hvad der svarer til 20 ‘assistenter’ til at hjælpe os. Og det mener han, vi fortsat skal have.
»Adgang til rigelig energi er altafgørende for at opretholde vores civilisation. Jeg går ikke ind for at holde op med at forbruge energi og flytte ind i jordhuler, når vi kan holde os lune på sofaen om vinteren. Og det kan vi sagtens, hvis vi går over til vedvarende energikilder,« understreger geologiprofessoren.
I Danmark søsatte man i 1970‘erne et interessant eksperiment, fortæller han. Vedvarende energi blev sat i højsædet, fordi olien med oliekrisen i OPEC landene var blevet for dyr og usikker. I dag gælder ifølge ham de samme argumenter om forsyningssikkerhed og økonomi.
Klimaet ind i det økonomiske verdensbillede
Planerne om at omstille Danmark til vedvarende energi i 2050 ser ud til at blive omkostningsneutrale. Olie vil blive mere sparsom og derfor utvivlsomt dyrere, mens teknologi, der udvinder sol- og vindmølleenergi, vil blive mere effektiv og derfor billigere. Så udover de andre grunde er der sund finansiel fornuft i, at landene omstiller hurtigst muligt, siger Minik Rosing.
I det hele taget mener han, at klimaforhandlerne skal få øjnene op for, at først når klimaet indgår i det samlede økonomiske verdensbillede, vil der komme en naturlig regulering.
»Et centralt tema i Durban er pris på CO2-udledninger. Atmosfærens evne til at absorbere CO2 har en værdi, men ikke nogen pris. Derfor er det gratis i dag. Hvis der fastlægges en fair pris vil markedsværdien automatisk regulere udledningen. Det er afgørende, at en del af afgifterne går til u-landene, som i dag kun mærker negative konsekvenser af de industrialiserede landes forurening.«
Minik Rosing gør sig ikke store håb om, at det kommende topmøde vil bringe bindende aftaler i hus. Men han tror, at de, som kan og vil, fortsætter klimaarbejdet.
»Det er en lang og svær vej, men på lang sigt vil det lykkes. Der er bestemt lyspunkter. Norge genopretter skove i u-lande, Californien har indført green cities, som opererer på byniveau, og i Kina har seks regioner, der svarer til 250 millioner indbyggere, sat pris på fossilt brændstof som incitament til at bruge vedvarende energi,« siger Minik Rosing.
Roberta Montanari er freelancejournalist
Fakta om Minik Rosing:
• Minik Thorleif Rosing er født 2. februar 1957 i Nuuk, Grønland. Professor i geologi, har fungeret som leder af Geologisk Museum i ni år.
• Har studeret på Københavns Universitet, Harvard University og Stanford University.
• Han har modtaget en lang række priser, deriblandt Danmarks Geologipris 2008 for banebrydende forskning om Jordens tidlige udvikling, Amalienborgprisen 2009 og Ebbe Muncks hæderspris 2001. Blev desuden udnævnt til togtleder på Galathea 3.
