/karriere

Produktionsingeniør udvikler komplet ledelsesværktøj til sygehus

Der er ikke så stor forskel på at producere en kuglepen og tage et røntgenbillede af et brækket ben. I hvert fald ikke, når man ser på de processer, der ligger bag, siger ph.d. Andreas Traberg, som med et selvudviklet performance-værktøj har hjulpet røntgenafdelingen på Sygehus Sønderjylland med at nedbringe ventetiden fra 12 til 2 uger.

Klik for at se billedet i stort

Produktionsingeniør Andreas Trabergs styringsværktøj rydder op i organisationens samlede bunker af performance-målinger, så det bliver lettere at koble den daglige drift op på den overordnede strategi. Værktøjet er udviklet i samarbejde med sygehusvæsenet, men kan bruges i alle typer organisationer med meget bureaukrati.

Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Af Morten Lund, søndag 27. nov 2011 kl. 12:00

Patienttilfredshedsundersøgelser. Ventelistegarantier. Patientforløb. Arbejdsmiljø mig her og skadestuegarantier mig der.

De mange tiltag, der er sat i gang for at evaluere kvaliteten og effektiviteten på landets sygehuse, kræver så mange evalueringer, spørgeskemaer og audits, at den bureaukratiske pukkel vokser betydeligt i sundhedssektoren i disse år, fortæller produktionsingeniør Andreas Traberg.

Han har derfor i et ph.d.-projekt med inspiration fra sin baggrund som produktionsingeniør udviklet et ledelsesværktøj til Sygehus Sønderjylland.

»Mange ansatte i sundhedssektoren føler, at de er ved at drukne i performance-målinger, audits og evalueringer. Lidt som når vi andre har fået for mange mails, så føles det overvældende og uoverskueligt,« forklarer Andreas Traberg om baggrunden for sit ph.d.-projekt, der set med ingeniørbriller kan synes noget usædvanligt.

Men i virkeligheden handler projektet om ingeniørvidenskabens klassiske travere: Produktivitet, produktionsoptimering osv. - bare overført til sygehusvæsenets virkelighed i en offentlig kontekst, hvor slutproduktet oftest ikke kan opgøres i kroner og øre, og hvor 'kunderne' er syge mennesker.

Inspireret af balanced scorecards

Slutproduktet i Andreas Trabergs tilfælde er blevet et treleddet performance-værktøj, der forsøger at gøre den bureaukratiske pukkel lidt lettere fordøjelig ved at samle alle de forskellige velkendte målingsparametre i tre overordnede grupper: drift, patienter og medarbejdere.

Altså et styringsværktøj inspireret af det amerikanske balanced scorecard-system, som netop ikke kun inddrager de økonomiske nøgletal, men også parametre som eksempelvis kundetilfredshed og proceseffektivitet. Forskellen er bare, at tallene i Andreas Trabergs system aggregeres - det vil sige samles eller opsamles i én central pulje. Lidt ligesom Dansk Statistik gør det med deres statistikbank.

»Vi har udelukkende brugt data, der er tilgængelige for lederne på sygehusene. Vi har ikke opfundet nye indikatorer,« siger han.

»Sådan som mange afdelinger kører nu, har man stakkene af evalueringer i én stor bunke. Men med vores værktøj bliver det tydeliggjort på nogle højere niveauer, hvor man skal lede efter problemerne. Derved bliver det lettere at identificere de områder, hvor ledelsen skal sætte ind,« forklarer Andreas Traberg, der forsvarede sit ph.d.-projekt i oktober.

Ventetid drastisk nedbragt

I løbet af det tre år lange projektforløb har produktionsingeniøren fra DTU arbejdet tæt sammen med Sygehus Sønderjylland, der tæller sygehusene i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg. Bispebjerg og Herlev Hospital har været med inde over som sparringspartnere, og endelig har Andreas Traberg været et halvt år i Japan, hvor han samarbejde med Tokyo Institute of Technology.

Haderslev Sygehus' røntgenafdeling har ageret eksperimentel prøveklud, og undervejs i projektet er det faktisk lykkedes afdelingen at nedbringe ventetiderne på en MR-scanning fra 12 til 2 uger - dog ikke udelukkende på baggrund af styringsværktøjet, pointerer sygehuset.

Med Andreas Trabergs ord 'producerer afdelingen bedre', og dermed er vi nået frem til essensen af, hvad en produktionsingeniør og hans begrebsverden kan bibringe en offentlig organisation. For efter sygehusreformen i 2007, digitaliseringen af den offentlige sektor og ikke mindst ti år med troen på de frie markedskræfter som det centrale politiske omdrejningspunkt skal sygehusene i stigende grad drives som private virksomheder.

»I kraft af de krav, der bliver stillet til sygehusene, skal de forbedre deres produktivitet. Sygehusene er hele tiden nødt til at optimere ligesom enhver anden virksomhed. Og dér er det jo oplagt at bruge en produktionsingeniør. Principielt kan mange af de processer, som sygehusene varetager, sammenlignes med de processer, som foregår på en produktionsvirksomhed. Om der skal tages et røntgenbillede af et brækket ben eller en fabrikeres en kuglepen, så er processen i begge tilfælde kendt,« siger Andreas Traberg.

Brugbart i private virksomheder

Han understreger, at principperne i styringsværktøjet sagtens kan anvendes i andre brancher:

»Kommunerne er underlagt utrolig meget bureaukrati, så det ville være et oplagt sted. Men jeg ved, at man også i private virksomheder har utrolig meget arbejde med at holde sig opdateret med ens egen performance. Så alle steder, hvor du er ved at drukne i forskellige evalueringer, kan du bruge det.«

Andreas Traberg er efter sit ph.d.-projekt blevet ansat hos Siemens. Men han har dog ikke givet slip på sit ledelsesværktøj endnu af den grund.

En japansk professor, som han arbejdede sammen med under sit Japan-besøg, er netop blevet bevilliget penge til et benchmark-studie af patientsikkerhed.

Studiet vil bruge Andreas' projekt som udgangspunkt for en sammenligning af japanske og danske sygehuse, og den danske ingeniør skal derfor fungere som konsulent på det japanske forskningsprojekt.



28. nov 2011 kl 02:58

Leno Birch Hansen

Has the work been published in English?

Hvis arbejdet er publiseret paa engelsk. Er der en link.


04. dec 2011 kl 15:02

Jan Heisterberg

De gode græder .....

Det er dejligt - for de involverede - at der spores en succes.

Men det er sørgeligt, at sagens kerne - nemlig at patientbehandling er et produktionsforløb - ikke tidligere har resulteret i markante resulatater.
Altså, nå et phd-projekt kan gennemføres, så må det vel lægges til grund at der er store elementer af noget enestående her ?

Vores behandlingssektor sukker efter penge, patienterne sukker efter hurtigere behandlinger, regionerne sukker efter lavere udgifter.
Og så kan et eenmands-phd-projekt på een afdeling bidrage væsentligt til at nedsætte gennemløbstiden fra 12 uger til 2 uger.

Ja, hvis det ikke var så sørgeligt, så burde vi være glade .....

Der må være nogen i regionerne som har en rigtig dårlig fornemmelse: - de er jo trods alt i en bestyrelsesrolle. Og det her projekt viser, at deres administrerende direktører (læs sygehusdirektører) øjensynlig ikke kan eller vil rationalisere ......

Eller hvad har jeg misforstået ?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.