/energi

Kun nørderne vil vaske om natten

Ekspertgruppe ser et marked for virksomheder, der vil hjælpe forbrugerne med at udnytte fleksible elpriser.

Af Sanne Wittrup, lørdag 26. nov 2011 kl. 12:00

Det er urealistisk at tro, at den enkelte forbruger i fremtidens intelligente energisystem selv vil indstille sin vaskemaskine til at vaske om natten. Det er vurderingen fra en arbejdsgruppe under smart grid-netværket, som i stedet mener, at det vil blive gjort for forbrugerne af en ny type virksomheder. Og de virksomheder skal derfor tilbydes ekstra gode vilkår.

Det er én af de ni hovedanbefalingerne i smart grid-netværkets rapport, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af 27 branche-repræsentanter samt folk fra diverse styrelser.

De nye virksomheder udnytter en skalafordel ved at samle den lille fleksibilitet i elforbruget hos en masse små virksomheder eller privatforbrugere, der f.eks. har varmepumper og elbiler, og så sælge denne balanceringsydelse videre, forklarer formand for arbejdsgruppen, Søren Peter Nielsen fra Digitaliseringsstyrelsen.

»Der er så lidt at tjene for den enkelte virksomhed eller forbruger på at flytte sit elforbrug, at jeg kun tror, at det bliver tekniknørderne, der insisterer på at indstille vaskemaskinen til at vaske om natten,« siger han.

Han tilføjer, at han allerede ser mange typer af virksomheder, som er begyndt at tænke eldelen ind i deres forretningsområde. Typisk har disse virksomheder allerede kontakt til forbrugerne, fordi de måske sælger dem strøm, elbiler, kabel-tv eller sikkerhedsløsninger. Og de kan så inddrage det fleksible elforbrug som en ekstra lille del af virksomhedens forretningsmodel.

I forlængelse af anbefalingen mener arbejdsgruppen også, at det er uundgåeligt, at alle forbrugere skal have mulighed for timeaflæst forbrug, og at man bør lade nettarifferne variere efter den belastning, forbruget giver anledning til, således at der bliver en forskel at gå efter.

Og så er det vigtigt, at alle forbrugsdata bliver frit tilgængelige, mener Søren Peter Nielsen:

»Det er helt afgørende, at forbrugerne kan vælge at stille dem til rådighed for disse nye virksomheder - så de ikke bare ligger i en database med historiske tal. Ellers kan de nye virksomheder jo ikke arbejde,« siger han.

Han tilføjer, at en ny bekendtgørelse faktisk siger, at det skal være muligt fremover - på nye fjernaflæste målere - at udtage data direkte. Der mangler dog endnu standarder for, hvordan det skal ske.

Søren Peter Nielsen gør samtidig opmærksom på gruppens opfordring til branchen om at sikre laboratorie- og testfaciliteter til produkter og servicer inden for smart grid-kategorien.

»Det er rigtig vigtigt, for effekten af de nye systemer og services kan man ikke tænke sig til; de skal udvikles og afprøves i praksis,« siger han.


Fakta:

Fleksibelt elforbrug i virksomheder/privat

Virksomhedernes fleksible elforbrug rummer disse perspektiver for et intelligent energisystem:

Ea Energianalyse har for Energinet.dk vurderet, at frem mod 2030 vil 4 TWh eller en femtedel af industriens energiforbrug kunne blive fleksibelt i et eller andet omfang. Langt det største potentiale ligger inden for tidsrummet 0-12 timer. Det drejer sig blandt andet om el til køle-/fryseformål (5 PJ) og el til ventilation (3 PJ).

Værdien for virksomhederne af at flytte elforbrug er mest økonomisk attraktivt, når de kan flytte fra meget dyre timer (f.eks. > 2,5 kr./kWh) til timer med normale elpriser (0,4 kr./kWh), idet den potentielle besparelse her kan være en faktor større. På længere sigt kan industriens energiforbrug blive endnu mere fleksibelt, hvis industrien omlægger sit brændselsforbrug fra naturgas og olie til el - såkaldt fuel-shift. Dermed er det muligt at aftage/flytte en større portion elforbrug.

Et fleksibelt elforbrug hos private rummer disse perspektiver:

Ea Energianalyse har for Energinet.dk vurderet, at en fjerdedel - cirka 2 TWh - af elforbruget hos private vil kunne flyttes frem mod 2030. Heri er ikke medregnet varmepumperne.

Flyttepotentialet ligger primært inden for køling/frys (1,4 TWh), hvilket både vil sige køle-/fryseskabe og køling af bygningen.

Potentialet vil dog typisk kræve, at apparatet som standard er designet til at kunne drives fleksibelt, da det generelt vil være for bekosteligt at ændre og eftermontere eksisterende udstyr. Vaskeapparater og pumpning udgør tilsammen 0,6 TWh.

Det kræver fjernaflæste timemålere, før det overhovedet giver mening at tale om at flytte et elforbrug.



26. nov 2011 kl 20:51

avatar

Tine Andersen

Underlig udmelding

Os, der bor i eget hus (og dermed ikke generer naboer mv med støj om natten) vil da gerne vaske om natten. Ligesom tumbleren da nok tit kører om natten, så man har rent og tørt tøj næste morgen.
Opvaskemaskinen kan vel også sættes i gang- ved sengetid.

Det er da en sær udmelding!

Mvh
Tine- natvasker


26. nov 2011 kl 21:19

Preben Rose

Timemålere

Det kræver fjernaflæste timemålere, før det overhovedet giver mening at tale om at flytte et elforbrug.

Strengt taget behøver timemålere ikke at være fjernaflæste, selvom det sikkert er det nemmeste.

Man kunne sagtens have en lokal aflæsning af data. Det eneste, der kræves, er en registrering af tidspunktet for forbrug og mængden.

For forbrugeren ville det alligevel være rart, at man løbende kunne følge forbruget i øjeblikkelig pris og akkumuleret pris.
Ligesom det aktuelle forbrug i kW og akkumulerede forbrug i kWh, nok vil interessere mange.


26. nov 2011 kl 23:09

jørgen wentzlau

smartgrid er det først,

når der styres begge veje, forstået på den måde, at man fra centralt hold kan tænde for et forbrug. - Når der er ledig kapacitet på nettet, og overskud af el fra vindmøller, eller fra bunden fjernvarmebehov.

Fra lastfordelingscentral styres den varmepatron jeg har i en akkumuleringstank. Om sommeren er der koblet solvarmepanel på samme akum.tanken, om vinteren centralvarmeanlæg. Kapaciteten er et døgn. Selv i Finland kan man købe masseovne med indstøbte elpatroner med det formål, at tidsforskyde elforbruget på nettet.

Tilbuddet gælder dem, der ikke i forvejen har fjernvarme eller naturgas altså i yderområderne. Energien (el) bør kunne sælges til fjernvarme pris. En måde at udvide fjernvarnenettet på via ledig kapacitet i elnettet. en styring kan fremstiles for få hundrede kroner, sende styresignalet via et højfrekvent signal på el-nettet eller internet.
Starten - på det hele er, målere der kan operere med fleksible elpriser.


27. nov 2011 kl 11:01

Jens Høg Schou

Slukke for køleskab?

"Flyttepotentialet ligger primært inden for køling/frys (1,4 TWh), hvilket både vil sige køle-/fryseskabe og køling af bygningen."

Er det bare mig der ikke forstår det her? Jeg regner med, at min fryser og mit køleskab kun bruge strøm når det er nødvendig for at holde temperaturen på -18 hhv. 5 grader. Hvordan kan en fjernaflæst elmåler lave om på det?
Det samme med en bygning, det hjælper ikke at køle den om natten hvor strømmen er billig, når behovet var der om dagen.


27. nov 2011 kl 16:34

Michael Rangård

Re: Slukke for køleskab?

"Flyttepotentialet ligger primært inden for køling/frys (1,4 TWh), hvilket både vil sige køle-/fryseskabe og køling af bygningen."

Er det bare mig der ikke forstår det her? Jeg regner med, at min fryser og mit køleskab kun bruge strøm når det er nødvendig for at holde temperaturen på -18 hhv. 5 grader. Hvordan kan en fjernaflæst elmåler lave om på det?
Det samme med en bygning, det hjælper ikke at køle den om natten hvor strømmen er billig, når behovet var der om dagen.

Der er ikke tale om at slukke for køle/frys. Der er tale om at udskyde tidspunktet hvor kompressoren sætter i gang. Det er heller ikke nødvendigvis den fjernaflæste måler der skal styre kølekompressoren, men et prissignal der udsendes via den fjernaflæste måler.

Hvis et kølerum skal holde en temperatur på 5 grader, er der en hysteresefunktion der starter kompressoren (og dermed nedkølingen af rummet) når temperaturen bliver for høj (f.eks. 5,5 grader) og stoppe nedkølingen igen når temperaturen er tilstrækkelig lav (f.eks. 4,5 grader) Alt efter tidskonstanten i kølerummet vil der så være et stykke tid hvor kompressoren ikke er tændt.

På et system med mere fleksibelt elforbrug vil denne hysteresekurve blive styret af prissignalet. Når der er billig strøm vil kompressoren køre i længer tid og derved køle rummet ned til f.eks 3,5 grader og når strømmen er dyr vil kompresoren først starte når temperaturen er f.eks. 6 grader. Det forudsætter at produkterne i kølerummet kan klare en mere varierende temperatur (3,5-6 grader i stedet for 4,5-5,5 grader) men hvis det tager 10 timer for temperaturen at stige 1 grad, vil man her kunne flytte opstartstidspunktet med 5 timer...


27. nov 2011 kl 18:24

finn tougaard

Billig natstrøm

Bor i Serbien hvor en særlig varmeovn er meget populær. Fabrikeres iøvrigt her.
Ovnen er transportabel med hjul, men uhyggelig tung. Meget masive/tunge mursten udgør "fyldet" i ovnen.
Med en særdeles billig nattestrøm, oplagres varmen, som så videregives hele næste dag indtil fornyet "opladning". Så absolut den mest økonomiske opvarmning her.
Navnet er: TA PEC og kan findes på nettet som sådan.


28. nov 2011 kl 06:58

Karl Lohse

REELT variable priser for Smart Grid

Succes eller fiasko for "smart grid" afhænger totalt af, at afgifterne

1) Flyttes fra forbruger til producent
2) Fastsættes efter forurening/CO2/valutabyrde (import)
3) Gøres procentuelle, i stedet for pr kWh

Prisen i nettet vil derfor cirkulere MED afgift. Forbrugeren betaler kun moms af prisen, med mindre det er et firma.

Resultatet bliver

1) Ansvarsfuld produktion af strøm belønnes mens sort strøm straffes
2) Elprisen varierer så meget så det kan betale sig, også for almindelige forbrugere, at flytte forbrug fra dyrt til billig tidspunkt
3) Teknologi til fremstilling og oplagring af strøm på forsvarlig og bæredygtig vis blomstrer frem af sig selv, uden yderligere støtte eller forcerede projekter

Alle målere hvor strøm både købes og sælges tilbage til nettet skal være dobbelte, ikke med returløb, da der pålægges en mindre netafgift til drift af elnettet. Så hvis en forbruger med solceller bruger 6000 kWh og producerer de 5000 kWh selv, så vil den del af strømmen som sendes retur til nettet også være med til at drive nettet.

Men det er ikke ALT solstrømmen der belastes! For i det omfang at strømmen produceret i et øjebliksbillede matcher forbruget kører INGEN af målerne, da der hverken går strøm ind eller ud. Men den del af strømmen som f.eks. sælges til nettet om dagen, og så købes tilbage igen om natten, vil ikke gå fri for netafgiften. I eksemplet ovenfor vil der derfor beregnes netafgift af et sted mellem 1000 og 6000 kWh, og netafgiften er altså IKKE den totale elpris, men bare en mindre "transmissionsafgift", som betales af alle, uanset hvad prisen på strøm ellers er.

Dermed er det retfærdigt for alle. Alle kan spille med på "elbørsen", og alle belønnes for en bæredygtig indsats. Dem der kan købe når det er billigt, og sælge når det er dyrt, kan tjene penge på netop det. Og omvendt, dem der ikke kan, eller er ligeglade, betaler "som vinden blæser".

Men hvis ingen væsentlige reformer indføres på afgiften - så er det rigtigt, at kun de færreste vil udskyde vaskemaskine, opvaskemaskine mm til midt om natten, hvis det er få ører vi sparer pr vask. Og teknologien til at automatisere dette (og andre lignende teknologier), vil heller ikke opstå (da der ikke er efterspørgsel).

Hvis elprisen svingede mellem f.eks. 40 øre pr kWh om natten til 5 kr pr kWh i aften peaket, så skal folk nok lære at indordne sig ...


28. nov 2011 kl 11:02

Peter Kyllesbeck

Re: Billig natstrøm

Bor i Serbien hvor en særlig varmeovn er meget populær. Fabrikeres iøvrigt her.
Ovnen er transportabel med hjul, men uhyggelig tung. Meget masive/tunge mursten udgør "fyldet" i ovnen.
Med en særdeles billig nattestrøm, oplagres varmen, som så videregives hele næste dag indtil fornyet "opladning". Så absolut den mest økonomiske opvarmning her.
Navnet er: TA PEC og kan findes på nettet som sådan.

Den slags ovne findes også i Europa. Mine venner i Belgien har den type el-ovne. Belgien har megen KK-energi.


28. nov 2011 kl 13:08

erik karlsen

klumpe dumpe

Når nu tøjet er vasket om natten , så har du her til morgen en klump inflitret tøj der aldrig kan rettes ud i gen og hvem skal stå en time tidligere op for at hænge det op, eller lad tørre tumbleren køre medens man ikke er hjemme
med samme krøllede resultat, eller hvad nu hvis der sker noget og tørretumbleren bryder i brand , eller der er andre tekniske fejl

hvad siger forsikringen til så uansvarlig opførsel

Der er mangel almindelig fornuft her


28. nov 2011 kl 16:12

Karl Lohse

Re: klumpe dumpe

Når nu tøjet er vasket om natten , så har du her til morgen en klump inflitret tøj der aldrig kan rettes ud i gen og hvem skal stå en time tidligere op for at hænge det op, eller lad tørre tumbleren køre medens man ikke er hjemme
med samme krøllede resultat, eller hvad nu hvis der sker noget og tørretumbleren bryder i brand , eller der er andre tekniske fejl

hvad siger forsikringen til så uansvarlig opførsel

Der er mangel almindelig fornuft her

Vaskemaskinen sættes til at vaske, så den er færdig lige før du vågner. Så kan du hænge det op når du står op, og det er tørt når du kommer hjem.

Har du en røgalarm skal den nok vække dig hvis der sker noget.


28. nov 2011 kl 16:37

Jacob Christensen

Kun nørderne vil vaske om natten

100 % Enig - Hvem gidder vaske om natten for at spar 1.80 kr. (eller der omkring) - der skal et masivt økomomisk incitament til.

Som jeg ser dette er vi nede i marginal enden på linie med at slukke vandet når man børster tænder, kun at fylde netop den kop vand i elkedlen man skal lave osv.


28. nov 2011 kl 18:10

Karl Lohse

Re: Kun nørderne vil vaske om natten

100 % Enig - Hvem gidder vaske om natten for at spar 1.80 kr. (eller der omkring) - der skal et masivt økomomisk incitament til.

Som jeg ser dette er vi nede i marginal enden på linie med at slukke vandet når man børster tænder, kun at fylde netop den kop vand i elkedlen man skal lave osv.

Hvis man kan spare 5 kr pr vask, 300 gange om året, så løber det alligevel op i 1500 kr for en typisk husstand. En netto besparelse, skattemæssigt, det er vel værd at tage med? Men det kommer aldrig til at virke hvis elprisen svinger mellem f.eks. 1,80 og 2,10 kr pr kWh. Den skal svinge med markedet, mellem f.eks. 40 øre og 5 kr - eller mere - pr kWh. Altså, afgifter ved producenten, og procentuelle afgifter, IKKE faste pr kWh.

Mht at spare på vandet, så har jeg afprøvet både sensorvandhaner, og pedaler. Specielt pedaler er geniale, og skulle jeg lave det hele om, ville stort set alle vandhaner i huset være med pedaler!

Pedaler bruger ingen strøm, man slipper for at røre vandhanerne (hygiejne og rengøring), og man kan dosere præcis den mængde vand man har brug for - kun så længe man "træder på speederen". Sensor vandhanerne har den ulempe at de typisk kører for kort tid, eller for lang tid, alt efter hvad formålet er.

De haner jeg har med pedaler, kan jeg få et splitsekund med vand, eller så lang tid jeg gider. Helt klart en vinder. Vil man have koldt og varmt doseret mere præcist, kan man montere to pedaler lige ved siden af hinanden - så kan man, selv med en fod, justere begge dele, både i temperatur og mængde (temperatur, ved at vrikke foden til venstre eller højre).

Køber man en pedal online gennem discount-VVS leverandører, kan man få en pedal til ca 1500 kr. Der findes både modeller til enkelt-streng, men også to-strengsmodeller, hvor der skiftes gradvist mellem f.eks. koldt og varmt vand, alt efter hvor langt man trykker ned. De kan fåes til montering på gulv eller væg - og det er samme slags man typisk ser hos tandlægen og på hospitalet.

To af mine vandhaner har pedal - selve "armaturet" er chrom-rør med 90 grader vinkler, som ender i en pellator. Det ser meget high-tech ud, og den lave pris for rørene som udgør "vandhanen" kompenserer så rigeligt for pedalens 1500 kr. For ikke at tale om alle de penge man sparer på vand ...

OK, et sidespor, men det er alt sammen en del af en smartere måde at bruge ressourcer på, samtidigt med at man øger komforten. Og trangen til at have smarte gadgets!

Vi har en opvaskemaskine med en meget simpel timer anordning. Der er hverken ur eller andet fancy, bare en timer knap: Tryk et klik for hver time man vil forsinke starten, før man trykker start. Vi har nu i årevis kørt opvaskemaskinen over midnat en gang, og det virker glimrende. Vi sparer IKKE en øre, men uanset at det kun er få kWh pr dag, så giver det mere mening at bruge af strømmen når der er mere af den.


28. nov 2011 kl 18:23

Peter Kyllesbeck

Re: Kun nørderne vil vaske om natten


Som jeg ser dette er vi nede i marginal enden på linie med at slukke vandet når man børster tænder, kun at fylde netop den kop vand i elkedlen man skal lave osv.

[ironi]
Når du slukker for vandet, gå det så ud?
[/ironi]


28. nov 2011 kl 18:31

Karl Lohse

Re: Kun nørderne vil vaske om natten


Som jeg ser dette er vi nede i marginal enden på linie med at slukke vandet når man børster tænder, kun at fylde netop den kop vand i elkedlen man skal lave osv.

[ironi]
Når du slukker for vandet, gå det så ud?
[/ironi]

Når man slukker vandet kan man ikke slukke tørsten!


29. nov 2011 kl 09:19

avatar

Tine Andersen

Re: klumpe dumpe

Når nu tøjet er vasket om natten , så har du her til morgen en klump inflitret tøj der aldrig kan rettes ud i gen og hvem skal stå en time tidligere op for at hænge det op, eller lad tørre tumbleren køre medens man ikke er hjemme
med samme krøllede resultat, eller hvad nu hvis der sker noget og tørretumbleren bryder i brand , eller der er andre tekniske fejl

hvad siger forsikringen til så uansvarlig opførsel

Der er mangel almindelig fornuft her

Jeg er her noget undrende: Hvad vasker du, da, der kan blive *så* krøllet?

Det meste af mit tørrer ude, også duge og skjorter, det tager 10 minutter at hænge en vask op.
(Kunststoffer kommer ALDRIG i tumbleren, da det får knitter (statisk el)- medmindre man bruger skyllemidler, og det gør vi faktisk ikke. (Har parfumeallergi- og så er det skidt får miljøet).

(Når vi har tumbler, har den ofte kørt om natten, og da jeg er stokdøv kan jeg alligevel ikke høre røgalarmer mv.)

Et lidt mærkeligt argument- for at spare penge. Er det et problem, kan man vel stryge klunset?!

Mvh
Tine




Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk