I 2020 vil IDA være en moderne virtuel fagforening. Foreningens repræsentantskab udvider derfor 2012- budgettet med 18,9 mio. kr.

13,6 mio. kr. skal bruges til nye it-investeringer, som dels skal sikre 'en stabil it-platform' og dels skal sikre IDAs visionsmål om at hjælpe medlemmerne døgnet rundt, ugen ud – på trods af røde budgettal.

»Vi er ikke tilfredse med vores it-side, og det er den største barriere for, at vi kan komme i gang. Det gælder om at få de rigtige ydelser på hylderne i en digital tid, f.eks. chats og blogs, så vi kan være i kontakt med folk. Som en forening for ingeniører skal vi have it, der virker,« siger IDA-formand Frida Frost.

De resterende 5,3 mio. kr. under betegnelsen 'visionsøkonomi' skal investeres i indsatser under fire strategiske spor i Vision 2020.

'Globaliseringen' er et af de fire strategiske spor, og det handler ifølge Frida Frost både om at kunne rumme og vejlede udenlandske ingeniører her og danske ingeniører i udlandet.

'Identitet' er et andet spor, som skal synliggøre, at ingeniører har løsningerne på fremtidens udfordringer.

'Kerneydelser' er det tredje spor, som fokuserer på adgang til viden, information og rådgivning gennem fysiske og virtuelle servicer.

'Indflydelse som teknologisk dagsordensætter' er det fjerde spor. Her er målet at være den naturlige stemme i den teknologipolitiske debat og en af de stærkeste stemmer, når det gælder arbejdsmarkedsvilkår, uddannelse og videnarbejde.

Ekstrainvesteringerne i it og vision bliver fulgt op af beskæringer for i alt 21,6 mio. kr. andre steder.

»Vi skal have penge til at udvikle foreningen, så vi sparer, hvor vi kan, og sætter nyt i gang. Det er utrolig vigtigt, at vi ikke går på kompromis med den retning, som Vision 2020 indebærer, blot fordi vi har en stram driftsøkonomi,« siger Frida Frost.

Næsten halvdelen af besparelsen henter IDA hos Mediehuset Ingeniøren A/S, da man vil spare 10 mio. kr. i samhandlen med Ingeniøren.

Ifølge adm. direktør Arne R. Steinmark er beløbet så stort, at det får betydning for Ingeniørens drift. Af konkurrencehensyn vil han dog ikke røbe, hvor stor en del af omsætning de 10 mio. kr. udgør, men det får øjeblikkelige konsekvenser:

»Vi bliver nødt til straks at forholde os til, at den økonomiske situation bliver en anden,« siger han.

Hvad det konkret betyder, vil han drøfte med sine 75 medarbejdere.

Den næststørste omkostningsreduktion gennemførte IDA for to uger siden ved at nedlægge 15 stillinger i den 170 mand store administration. Det har givet fem mio. kr. i budgettet.

Når IDA vil skære så drastisk i forhold til Ingeniøren, skyldes det, at det overskud, der indtil for et par år siden gik nogenlunde lige op med IDAs udgifter, er svundet ind med den økonomiske krise. Så i dag koster samhandlen med mediehuset 26 mio. kr. - før budgetreduktionen på de 10 mio. kr., siger Frida Frost:

»Ingeniøren skaber identitet og synlighed på vores fag, men som ansvarlig forening må vi gøre op, om det er det beløb værd. Det er jo medlemmernes penge,« siger hun.

IDAs abonnementsbetaling svarer til, at der bliver betalt 257 kroner årligt pr. abonnent. Er det for meget?

»Sådan kan man ikke gøre det op. Der er mere i pakken. Det er i orden, at vi støtter Ingeniøren, men mediebranchen er presset, og det er Ingeniøren også, og det skal vi handle på som ansvarlig ledelse,« siger hun.

Finn Rosendal Larsen fra Privatansattes Liste mener, at alle dele af IDA-familien må bidrage til at realisere IDAs Vision 2020:

»Ingen skal fedtspille, så når man kigger på budgettet, er Ingeniøren ikke mere interessant end andet.«

Finn Rosendal Larsen sidder med i et udvalg under IDA, som nu skal forhandle med Ingeniørens bestyrelse om besparelser på samhandlen samt synergigevinster ved øget samhandel.

»Vi markerer dermed, at vi ikke vil af med Ingeniøren, men at vi vil udvikle løsninger sammen med bestyrelsen,« siger Frida Frost.

Arne R. Steinmark er glad for udsigten til dialog med IDA, der er en af husets store kunder:

»Det er selvfølgelig ikke så belejligt for mediehuset, at IDA vil spare alle de penge. Men det er positivt, at de vil tale med os om det, så vi mest muligt begrænser skadevirkningerne for vores produkter. Vi ser frem til en konstruktiv dialog med IDA, ligesom vi ville have talt med andre store kunder i en tilsvarende situation,« siger han.

Thomas Damkjær Petersen, formand for Fagforeningslisten, fortæller, at det i forbindelse med budgetforhandlingerne blev drøftet at udgive Ingeniøren i elektronisk form for at spare den dyre porto:

»Så vi sender et signal til Ingeniøren om at gå i tænkeboks i forhold til de nye forudsætninger,« siger han.

Elektronisk udgivelse passer dog dårligt med Ingeniørens forretningsmodel, hvor annoncesalg udgør en stor del af økonomien. Alle erfaringer i den danske mediebranche viser, at annoncørerne ikke vil betale for annoncer i elektroniske udgaver:

»Der findes ingen forretningsmodel, der understøtter digital udsendelse i en journalistisk kvalitet, som vi kender den. Ingeniøren er bygget op over 120 år til den position, mediet har i dag. Går vi på kompromis her, mister vi vores eksistensberettigelse. Jeg vil vende hver en sten for at fastholde kvaliteten,« siger Arne R. Steinmark.

Han peger på, at over 80 procent af læserne synes, at avisen er god eller meget god; normalt ligger tilfredsheden med fagblade på 50-60 procent.

Ingeniøren er samtidig et af de få trykte medier med et stigende læsertal og har næsten dobbelt så mange læsere, som IDA har medlemmer.

Endelig har bladet held med at sætte politisk dagsorden fra et teknologisk udgangspunkt, bl.a. i form af §20-spørgsmål og debat i Folketinget, ligesom Ingeniøren ofte citeres i radio og tv.

»Den position vil vi ikke kunne opretholde ved at sende avisen ud elektronisk. Mediet vil få mindre betydning i sværmen af digitale tilbud. Det vil måske blive anderledes om nogle år, men dér er vi slet ikke endnu,« siger Arne R. Steinmark.

IDAs budgetbesparelser har flere årsager, bl.a. finanskrisen, som betyder lavere afkast af IDAs Dispositionsfond (strejkekasse).

Ingeniørforeningen IDAs budget for 2012 viser med nyinvesteringer, beskæringer samt øget kontingentbetaling et minus på 4,1 mio. kr. IDAs samlede egenkapital forventes at udgøre 615 mio. kr. i 2012, heraf 350 mio. kr. i Dispositionsfonden.