Politikere i opgør med Forsvaret: Nu skal der prioriteres
Et hold nye forsvarsordfører debatterede onsdag eftermiddag fremtidens forsvar. Og beskeden var klar: Sparekniven svinges, og Forsvaret skal forberede sig på helt nye tider.
Læs også
Fra 2015 skal Forsvarets budget reduceres med to milliarder kroner. Derudover bortfalder en række ekstraordinære poster, blandt andet til Afghanistan, der i alt bringer den samlede besparelse op på knap tre milliarder kroner.
Det er store summer, og skal man tro forsvarsordførerne fra de tre nye regeringspartier samt støttestrømpen Enhedslisten, kræver det et opgør med Forsvaret, som vi kender det i dag. Væk med traditionerne, væk med den historiske fortælling om, at alle tre værn er lige og ind med nytænkning og et stramt, men moderne forsvar.
»I de år, jeg har været forsvarsordfører, har det været uhyggeligt svært at få en debat om prioritering af kapaciteterne i gang. Men det skal vi nu, for verden er forandret, og pengene er små,« sagde SF’s Holger K. Nielsen under debatmødet på Center for Militære Studier, Københavns Universitet.
Ifølge ham har Forsvaret reageret skarpt over for udsigten til at træffe den slags valg. Blandt andet da han sad i Forsvarskommissionen i 2008.
»Svaret lød hele tiden, at Forsvaret skal have det hele i værkstøjskassen. Men det er et meningsløst argument, for det har vi heller ikke i dag. Eksempelvis har vi jo skrottet ubådene, fordi vi ikke havde brug for dem længere,« lød det fra Holger K. Nielsen.
Den nyslåede forsvarsordfører for det magtfulde regeringsparti, de Radikale, Zenia Stampe, var helt enig.
»Noget af det, man lærer her på universitet, er, at statslige organisationer hele tiden leder efter noget at lave, så de kan berettige sin eksistens. Forsvaret er ingen undtagelse. Vi skal virkelig reformere Forsvaret og se på dansk sikkerhedspolitik fremover,« sagde Zenia Stampe.
De Radikale er især tilhængere af at tænke Forsvaret ind i en større, international kontekst, som eksempelvis Nato. Ikke alle lande skal nødvendigvis have samme militære kapaciteter, og derfor støtter partiet de følere, der kommet fra Nato om at dele våbenplatforme for at spare penge.
Det kommer til at gøre ondt
Det samme gjorde Holger K. Nielsen, der dog slog fast, at han helst ser tre værn.
»Spørgsmålet er bare, hvor store de hver især skal være. Vi står foran en helt ny tid, hvor vi skal være klar til at skære, selvom det gør ondt. Det kræver et opgør med historien og traditionerne, for vi skal have et moderne forsvar,« sagde Holger K. Nielsen.
Socialdemokraternes nye forsvarsordfører, Bjarne Laustsen, der har siddet i Forsvarsudvalget gennem 16 år, var enig. Han understregede, at Danmark stadig skal føre en aktiv udenrigspolitik, men inden for rammerne af et reduceret budget.
»Forsvaret skal og bør kunne rejse ud, men det bør ikke kræve efterbevillinger, med mindre der er tale om helt særlige omstændigheder,« lød det fra Laustsen.
Enhedslistens Nikolaj Villumsen underholdt med det paradoksale i, at hans morfar gjorde tjeneste i Flyvevåbnet i 17 år under den kolde krig uden at smide en bombe, mens Danmark netop har overstået sin tredje krig på ti år og smidt 13 procent af Nato-bomberne i Libyen.
Blandt de områder, som ordførerne pegede på som indsatsområder fremover for dansk Forsvar og de våbentyper, som skal købes ind, var den stigende aktivitet i Arktis, regionale konflikter i Afrika og cyberkrigsførelse.
»Det duer ikke, at vi bliver angrebet i cyberspace, så systemerne ikke virker, og vores kampfly bliver 'grounded', så det er et område, vi skal kigge på. I det hele taget skal vi tage vores del af ansvaret også internationalt, men det bliver på en anden og mere moderne måde fremover,« sagde Bjarne Laustsen.
