CO2 har mindre effekt på klimaet end formodet
En fordobling af atmosfærens CO2-indhold vil føre til en stigning i temperaturen på 2,3 grader, viser ny forskning fra amerikanske paleoklimatologer. Det er 0,7 grader lavere end opgørelsen fra IPCC.
De danske iskerneboringer på Grønland er med til at rekonstruere det globale klima under sidste istids kulmination i den nye amerikanske klimaanalyse. Foto: NEEM-projektet/Henning Thing
Læs også
-
Dansk geolog: Vi skal redde Jorden for vores egen skyld – Jorden skal nok klare sig
Læs mere om
Dokumentation
Paleoklimatologer fra amerikanske universiteter kommer med en ny vurdering af, hvad en fordobling af atmosfærens CO2-indhold i forhold til det førindustrielle niveau vil betyde for opvarmningen af Jorden.
Baseret på en rekonstruktion af hav- og landtemperaturerne under sidste istids kulmination for ca. 21.000 år siden har Andreas Schmittner fra Oregon State University sammen med syv andre kolleger fra seks andre universiteter regnet sig frem til, at indvirkning af CO2 på klimaet er mindre, end det fremgår af de seneste rapporter fra IPCC – FN’s klimapanel.
IPCC anfører i sine publikationer, at den såkaldte ligevægtsfølsom, der angiver, hvor meget temperaturen vil stige ved en fordobling af mængden af drivhusgasser, er 3 grader – og den med 66 procent sandsynlighed vil ligge inden for området 2-4,5 grader.
Schmittners vurdering er 2,3 grader med en 66 pct. sandsynlighed for, at opvarmningen ligger i området 1,7-2,6 grader.
En tredjedel lavere CO2-indhold
Forskerne fremhæver, at IPCC’s tal primært er baseret på studier, der har set på klimaudviklingen fra 1850 til i dag – en relativt kort periode.
Under sidste istids kulmination var atmosfærens indhold af CO2 ca. en tredjedel mindre end umiddelbart før den industrielle revolution.
Klimamodeller med en høj værdi for ligevægtsfølsomhed ville lede til, at hele Jorden skulle være isdækket under den sidste istid, hvad der ikke var tilfældet, da de nuværende tropiske og subtropiske områder stort set var isfrie.
Modeller med en meget lav klimafølsomhed ville omvendt føre til et isdække, som var meget mindre end det faktisk registrerede.
Forskerne oplyser, at rekonstruktionen af hav- og landtemperaturer er sket på baggrund iskerneboringer, havboringer, fossiler af fra dyr i havet og på land, sedimenter på havbunden og flere andre faktorer.
Mere information, men stadig usikkerhed
Resultaterne udgives i denne udgave i Science Express – online-udgaven af Science til hurtig offentliggørelse af vigtige forskningsresultater.
Science Express bringer samtidig en kommentar fra Gabriele Hegerl og Tom Russon fra University of Edinburgh.
Forskerne fra Skotland roser Schmittner og co. for at have vist, at fortidens klima kan være med til at reducere usikkerheden om fremtidens klimaforandringer.
De påpeger dog også et par forhold, som efter deres mening betyder, at det er noget vanskeligere at sætte en øvre grænse for klimapåvirkningen, end det fremgår af Schmittners artikel.
De bemærker for det første, at resultaterne kun gælder klimafølsomheden i en bestemt klimamodel. For det andet er der en usikkerhed omkring fordelingen af iskapperne under sidste istids kulmination, der kan påvirke beregningen af klimafølsomheden.
Oceanerne var to grader koldere
Endelig er der en meget stor forskel på den indflydelse, havtemperaturer og landtemperaturer har på klimafølsomheden.
Det er et forhold, som Schmittner også selv har noteret.
I en pressemeddelelse udsendt af Oregon State University i forbindelse med offentliggørelse af den videnskabelige artikel, erklærer Andreas Schmittner, at han var overrasket over den lave afkøling af havet under sidste istids kulmination.
»I gennemsnit var oceanerne kun 2 grader koldere end i dag – og alligevel var planeten helt anderledes med store iskapper over Nordamerika og det nordlige Europa, mere havis og sne, en anden vegetation, lavere hav niveauer og mere støv i luften,« bemærker han.
Hegerl og Russon ser gerne, at yderligere forskning er med til forbedre rekonstruktionerne af klimadata for at formindske usikkerheden, der er i dag knyttet hertil.
I det hele taget er det vigtigt at videreudvikle de fysiske klimamodeller og den statistiske modellering, hvis man skal få fuld fordel af de historiske klimadata, påpeger de.
