Godt gjort
Det er yderst godt gjort.. alt formange gode penge bliver sendt efter dårlige..-se bare alle de penge der bliver forsket i at få plads til mere vindkraft til 1kr/kWh..
Google dropper udviklingen af CSP (concentrating solar power), der laver elektricitet direkte fra solens stråler ved hjælp af reflekterende spejle, såkaldte heliostater.
Der er simpelthen sket det, at prisen på solcellemoduler er faldet 40% på blot et år. Det har gjort Googles "business case" dårligere fordi CSP-anlæggene, og særligt udviklingen af dem, er ret dyre, mens de almindelige solcellemoduler altså falder kraftigt i pris.
Google har foretaget et såkaldt "off-season spring cleaning" i sin portefølje af projekter.
Netop evnen til at lægge projekter, der ikke længere holder vand, i graven, er kritisk, når værdien af en virksomheds innovationsindsats skal optimeres. Problemet er selvfølgelig, at man føler man har spildt de penge man allerede har brugt på udviklingen hvis man stopper og derfor fortsætter med at investere.
Og pengene ER spildt - eller i hvert fald har man ikke fået det ud af dem man ønskede sig. Men de er hvad man kalder "sunk costs". Piller man al psykologien ud af beslutningen og alene ser på det rationelle har beløbet allerede brugt ingen indflydelse på de fremtidige beslutninger. Man står hvor man står.
Derfor har Google gjort det rigtige ved at slukke for udviklingen af CSP fordi casen ikke længere holder - selv om investeringen i udviklingen har været mere eller mindre tabt.
Til gengæld holder Google så krudtet tørt til andre projekter, hvor "business casen" er bedre.
Google fastholder i øvrigt sit engagement i vedvarende energi-projekter på 850 mio. kroner.
24. nov 2011 kl 11:26
Det er yderst godt gjort.. alt formange gode penge bliver sendt efter dårlige..-se bare alle de penge der bliver forsket i at få plads til mere vindkraft til 1kr/kWh..
25. nov 2011 kl 22:34
Jups, bare se på IC4 <hooost>