Lyd frister, irriterer eller beroliger. Lyd kan gøre os sultne, bange eller i julehumør. Derfor er det heller ikke en sans, som elektronikvirksomheden Braun i Kronberg, Tyskland for noget i verden ignorerer.

Næsten alle virksomhedens produkter har en lyd, om der så er tale om en barbermaskine eller en blender, og de seneste 25 år har dr. Andreas Moehring styret lydlaboratoriet med hård hånd og gennem mange sæt måleudstyr for at være sikker på, at varerne ikke larmer på en dårlig måde.

»Vi lavede laboratoriet i sin tid for at forbedre lydene på barbermaskiner og hårtørrere. Her kan vi måle, hvor mange decibel, der kommer fra hver enhed og efterfølgende se på, om vi skal modificere lyden eller dæmpe den,« siger Andreas Moehring og understreger, at det ikke altid handler om at dæmpe lyden, men nogle gange om bare at ændre karakteren.

For eksempel modificerede Braun lyden i en hårtørrer ved at skrue på frekvenserne og præsenterede en kundegruppe for de ti lydfiler, hvoraf de skulle vælge den mest behagelige.

»Og det var sjovt nok ikke den mest stille, de foretrak, men derimod den med den mest kraftfulde, dybe lyd. Der er irriterende lyde på 60 dB og nogle i samme styrke, man næsten ikke lægger mærke til, fordi de er behagelige,« siger Andres Moehring.

Lyde giver genkendelse
Braun har efterhånden fået regnet sig frem til, at en barbermaskine højst bør ligge på 65 dB, mens en føntørrer kan snige sig op på 75 dB, før den bliver rigtig irriterende. Bliver lyden for kraftig, må designerne se på, om de skal isolere med tykkere og tungere materialer. Men en svagere lyd på en barbermaskine kan snildt betyde 30 procent øget volumen, så der skal indgås nogle kompromisser.

Dog er det ikke alle apparater, der bare kan modificeres og gøres helt lydløse - f.eks. kaffemaskiner og føntørrere, forklarer Andreas Moehring.

»Man kan sænke frekvensen på en føntørrer, men så skal man gøre hovedet længere. Det er simpel fysik, at længden af røret ændrer på frekvensen. Det er derfor, de kompakte rejsehårtørrer har en mere skingrende højfrekvent lyd, fordi de er kortere i designet,« forklarer han og fortsætter:

»Vi vil heller ikke altid fjerne lyde. Den skiftende lyd på en barbermaskine gør f.eks., at man kan høre, hvor langt man er nået,« siger han.

Andreas Moehring forklarer, at det er 'underskæreren’ i en barbermaskine, som bevæger sig og lyder som en højere brummen, når håret rører den. I dag bruger man imidlertid en anden type skærer, som ikke bevæger sig under barberingen.

»Så måtte vi sætte noget andet ind, som kunne give den lyd, for kunderne syntes, det virkede underligt uden den lyd,« siger han.

Beamforming sparer oceaner af tid
Alle produkterne bliver nærtestet i laboratoriet og det tilhørende lydtætte rum med hundredvis af absorberende puder på vægge og loft. Og det er både prototyper, opgraderinger og konkurrenternes produkter, der kommer under mikrofonerne for at få indblik i frekvenserne.

De første 20 år af laboratoriets levetid var hovedværktøjet en probemikrofon fra danske Brüel og Kjær. Den blev ført op og ned ad produktets overflade for at lytte efter uønskede lyde fra elektronikken eller materialet. Ifølge Andreas Moehring var ulempen ved denne metode, at det tog lang tid at granske hvert enkelt produkt manuelt.

Senere blev laserdoppleren introduceret, da Andreas Moehring installerede laserudstyr tværs over det lille lydrum på blot få kvadratmeter. Her blev det muligt at gøre lyden 'synlig', fordi de bevægelige dele i elektronikken ofte er dem, der afgiver larmen. Laserdoppleren måler så hastigheden af de synlige vibrationer, så Andreas Moehring på den måde kan se, hvor lyden er højest.

Problemet her var imidlertid, at det genererede mange datapunkter, som skulle analyseres, før kilden kunne fastslås.

Så den seneste teknologi, som Andreas Moehring er særdeles begejstret for, er hans 'beamformer' og Artemis-software, som analyserer lydene i produktet lynhurtigt. En installation i laboratoriet, bestående af 36 mikrofoner, et webkamera og en slynge, som produktet ligger i, sørger for at lave et meget nøjagtigt lydbillede af f.eks. en tandbørste, hvor det mest larmende område lyser rødt og derefter gult, blåt og grønt, efterhånden som lydene bliver svagere.

Beamformingen giver den fordel, at tandbørsten ikke behøver ligge på et bestemt punkt, så længe den ligger inden for alle mikrofonerne, for de måler selv afstanden til objektet og korrigerer lyden efter dette. Artemis-softwaren har Andreas Moehring haft i tre-fire måneder.

»Det er blevet meget hurtigt at finde lydkilden. Vi havde et eksempel, hvor ingeniørerne havde lavet et nyt hoved til en elektrisk tandbørste, men det larmede meget. Ved at optage tandbørstens lyd med dette udstyr, kunne vi hurtigt se, at larmen kom fra det stykke, hvor hovedet var sat fast på håndtaget. Det viste sig, at det var 20 mikrometer skævt i størrelsen, og da det blev rettet, lød der normalt igen,« forklarer han.

Chips og bleer bliver lydtestet
Alternativt bruger han sin menneskelignende figur HATS (Head And Torso Simulator), som efterhånden er fast inventar i de fleste lydlaboratorier, til at optage '3D-lyd' med, altså lyd, der ligger meget tæt på den, vi oplever, når vi selv tænder for f.eks. en hårtørrer.

Men det er ikke kun hårtørrere og barbermaskiner, der bliver analyseret for og bag. Eftersom Braun er en del af Procter & Gamble-koncernen, kommer de andre producenter også til Braun for at høre, om produkterne lyder ordentligt. I alt tester Braun op mod 300 produkter om året.

Blandt andre har Pringles været forbi for at høre, om deres chips knaser rigtigt, og der er også blevet testet bleer i det lydtætte rum. Her handlede det om at finde de materialer, der hverken knitrede for lavt eller for højt.

Selv er Andreas Moehring glad for de helt simple toner, og lyden på barbermaskinerne fra serie 7 er blandt hans favoritter, fortæller han.

»Jeg kan godt lide lyde med få overtoner. Ændrer man forvrængningen, bliver lyden mere hård, og højfrekvensen stiger. Jeg kan godt lide de simple lyde,« siger han.