Bjørnetjeneste?

Overskriften kan forstås på to måder. Den gode tjeneste, og den misforståede tjeneste.

Min alder kandiderer til at tolke på den sidstnævnte måde. Og spørgsmålet er om, det ikke er at gøre udviklingslandene en bjørnetjeneste at eksportere pc'er mm. Jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Allerførst så har disse pc'er næppe lang tid igen, dvs. kræfterne (energi mm.) der bruges på transporten står ikke mål med udbyttet.

Dernæst, så eksporterer vi typisk højt energiforbrugende apparater (fordi vi netop har udskiftet dem til mindre energiforbrugende ny apparater), og det til lande, hvis elproduktion typisk ikke har samme kapacitet som forbruget.

Sidst, som spørgeren selv kommer ind på. Hvordan gøres det mest korrekt?
Har udviklingslandende infrastrukturen til at sørge for den korrekte adskillelelse og behandling?

Måske var det bedre at de selv producerede nogle af de ny, men meget billige, og energieffektive pc'er, herunder dem der er soldrevne.

mvh

Ingen bjørnetjeneste

Mit indlæg er skrevet ud fra nogle forudsætninger, som er grundigt undersøgt i den gruppe jeg deltager i.
Disse indebærer bl.a.:
Modtagerne har INGEN penge til den slags undervisningsmidler, så uanset, hvor billigt, man måske ad åre måtte ville kunne fremstille nye computere, så er de uden for deres rækkevidde.
Du overser desuden en meget vigtig pointe, nemlig at langt den største del af en computers energiforbrug ligger i produktionen af den. Ved at levetidsforlænge sparer vi CO2 i forhold til nok så teoretisk energibesparende nye apparater.
Desuden er der i mange modtagerlande en stor tradition med at reparere de gamle ting, så de får ofte et langt ekstra liv.
Jeg vil gerne tilbage til emnet. er der nogen, som ved, hvordan man kan skrotte computerdelene, når de ikke kan længere

Re: Bjørnetjeneste

Dette er nok ved siden af emnet.
Det som piner mig er at se de mange Billedrørs tv og computer CRT skærme, hvor billedrøret direkte er smadret!

Man stiller jo ikke indholdet af den slags computere spredt overalt i naturen, på dyrkede områder mener jeg, så hvad er problemet bare lade det ligge i en stor dynge. De steder hvor de nu ligesom er, områderne er vel større end her i landet.

Hvorledes skrotter samme områder for eks. Biler og andre materielle ting.

Genvinding

Du kan prøve at kontakte en af de danske firmaer indenfor genvinding af elektronik skrot. eks. http://www.hjhansen.dk/

Desuden behøver man ikke at deponere alle plastik typer. En stor del af plastikken i en PC kan laves til granulat, som derefter kan bruges til at lave nye plastik produkter.

Skrotning

Jeg kan se, at jeg måske har udtrykt mig lidt for kort og indforstået.
Vi kan godt finde ud af selv at skrotte computerne, som ikke dur her. Det har vi helt styr på.
Spørgsmåler er, hvad siger vi til vore modtagere, så de ikke efterlader smadrede skærme og ikke mindst anvender den lettedet metode til at udskille kobberet: brænder pvcisoleringen af. Vi vil nødigt medvirke til udledning af saltsyre og dioxiner m.v.
Derfor er spørgsmålet stadigt, hvordan skiller man kobberet fra isoleringen i de tynde ledninger og busser uden at brænde pvcen af.
Tykkere ledninger kan "skrælles" og pvcen kan deponeres. der er ikke muligheder for genanvendelse i modtagerlandene.

Ikke brugbart, men...

Jeg har på ingen måde teknisk viden omkring bortskaffelse af udslidte apparater. Min mere generelle kommentar, er nok at det næppe kan lade sig gøre med bare hænder og ingen teknologi.

Jeg tror det er bedre at lægge sin energi i at få producenter til at undgå at bruge disse skadelige stoffer fremadrettet. Jeg ved at eksempelvis Apple, som er blevet kritiseret voldsomt af Greenpeace tidligere, nu undgår bl.a. flammehæmmere og PVC. Men der er givetvis masser af andet gift i fortsat i både deres og andre producenters produkter.

Jeg er ked af at være sortseer, men hvis forureningen skal undgåes, skal man lade være med at sende det afsted, men de uddannelsesmæssige konsekvenser det har. Jeg foreslår at man deponerer det indtil man måske engang får økonomi og teknologi til at bortskaffe det forsvarligt.

Re: Ingen bjørnetjeneste

Du overser desuden en meget vigtig pointe, nemlig at langt den største del af en computers energiforbrug ligger i produktionen af den. Ved at levetidsforlænge sparer vi CO2 i forhold til nok så teoretisk energibesparende nye apparater.

*SUK*

Søren Andersen skrev:
"Overskriften kan forstås på to måder. Den gode tjeneste, og den misforståede tjeneste."

NEJ, NEJ, og atter NEJ!
Den sproglige definition af ordet "bjørnetjeneste" er klar! Det er en tjeneste, udfra gode intentioner, som viser sig at have negative følger!

Hold da helt op, hvor jeg tit savner "den sorte skole" - så kunne nutidens fordummede forbandede ungdom gå til tavlen, og skrive 1000 gange: "Nej en bjørnetjeneste er IKKE en stor tjeneste"

Mvh Rune

Re: *SUK* og ak

Det er desværre tilladt i begge betydninger:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?qu...ste.

Hvad er er korrekt bestemmes "demokratisk" ikke ud fra fakta.

Re: Skrotning

Jeg vil umiddelbart tro, at den bedste low-tech-metode er manuel stripning af selv de tynde kabler med tænger i forskellige størrelser.

Den metode dur dog kun til visse kabeltyper. Flade kabler til PATA-diske og mere avancerede datakabler med mange tynde ledninger og afskærmning er svære at strippe manuelt.

Til gengæld er metalværdien også meget lille fra disse kabeltyper, så det kan nok bedre betale sig at indsamle dem igen.

Kunne man eventuelt forestille sig et pantsystem i samarbejde med en genbrugsvirksomhed i Vesten, som har teknologien til at genanvende eller destruere kablerne på miljømæssig forsvarlig vis?

Re: Skrotning

Spørgsmåler er, hvad siger vi til vore modtagere,

De skal ikke have vores gamle lort

I I-lande kan man løse problemet, og lave nye billigere computere, som folk i Ulande kan få (skoler ).
Det andet er noget slemt miljøsvineri, der udsætter børn og andre mennesker for en meget giftig indvending af materialer.
Som med de gamle danske færger, der var fyld med asbest og ....

Hvorfor pokker, katten, tror man det er -iorden?

Jo- man tjener penge- er kapitalist- og totalt ligeglad.

Mvh
tine- der sortere sit affald, qua min erfaring på en genbrugsstation.

CRT-skærme?

Måske man skulle overveje ikke at sende CRT-skærme afsted pga. bly etc.

I det hele taget synes jeg den godhjertede idé er på miljømæssigt dybt vand. Hver eneste computer vil en person jo skulle adskille, håndtere og deponere på ubestemt tid. Elektronik indeholder jo også en del tungmetaller, især det ældre.

For at få en mavefornemmelse af miljøpåvirkningen kan man jo prøve at abstrahere fra fasen hvor apparatet rent faktisk bruges. Så er scenariet i stedet at der sendes elektronik til skrotning i Indien etc. Gør man det ender man vist i fjernsynet, og det er næppe på den sjove måde. Er brugsfasen forureningen værd?

Genbrug i udviklingsprojekter+take-back

Kære Kaj Andersen,

Du har fokus på noget aldeles essentielt. Alt for mange computere i vesten erstattes med nyere modeller lang tid inden de reelt set er holdt op med at virke. Dette er et problem i sig selv, idet fremstilling af computere og den ufuldstændige genanvendelse betyder ressourcespild og altså en miljøbelastning, som dermed kan siges at forårsages af teknologisk udvikling.

Men vælger man en mere pragmatisk tilgang og forsøger at vende dette spild til noget positivt, har man en mulighed for at give computerne til nogen, der rent faktisk vil have glæde af dem. Man kan udnytte ressourcerne langt bedre ved at holde computerne i live i længere tid, også selvom nyere computere bruger mindre strøm. Dette skyldes produktionsfasens store energiforbrug og de mange sjældne stoffer, der ikke kan omsættes påny.

Både FN og StEP (Solve the E-waste Problem) omtaler genbrug af computere som fordelagtigt både for miljøet men også i forbindelse med it-projekter i udviklingslande. Et studie fra 2003 er gået så vidt som at sige, at genbrug er 20x mere energieffektivt end fremstilling af nye produkter. Den økologiske rygsæk er simpelthen enorm.

Jeg er selv aktiv i en forening, der både indsamler computere i Danmark (og vi stiller kvalitetskrav!) samtidig med at vi sætter penge af og opsøger godkendt, sikker genvinding ved destruktion på kontinentet (Afrika). På den måde kan vi både være med til at styrke undervisningen og den korrekte form for genvindingsindustri.

Vi arbejder bl.a. i Malawi, hvor nærmest ingen skoler har computere. Her modtager eleverne undervisning om computere ved at se dem tegnet og forklaret på en tavle. Og det er den slags, der udgør den digitale kløft, som vi har sat os selv i verden for at bekæmpe.

Vh
Benjamin ( fra FAIR Danmark - fairdanmark.dk )

P.S. billedet til artiklen giver et meget forkert indtryk af, hvad der er potentiale for at sende afsted i udviklingsprojekter. Både private og erhvervsliv smider P4+ og fladskærme ud -- ikke C64.

*) http://www.step-initiative.org....php
**) http://unu.edu/articles/scienc...ards

Lugter brændt

I EU er der strenge regler for skrotning af gamle PC'er, og det er dyrt. Det er langt billigere, at sende dem til u-landende. Hvilket dog er forbudt, med mindre, at det er med genbrug for øje.

Her er en billig måde, at skrotte gamle PC'er på:
http://youtu.be/Sxpin33t7c0

Re: Genbrug i udvikling+take-back

Dette er et problem i sig selv, idet fremstilling af computere og den ufuldstændige genanvendelse betyder ressourcespild og altså en miljøbelastning, som dermed kan siges at forårsages af teknologisk udvikling.

Re: Genbrug i udvikling+take-back

Som nævnt i mit første indlæg: <i>samtidig med at vi sætter penge af og opsøger godkendt, sikker genvinding ved destruktion på kontinentet (Afrika).</i>

Vh
Benjamin (FAIR)

Organiseret indsamling

Desværre er det ikke bare finde en måde at få kobber ud af en ledning på, man SKAL sikre alle komponenter igennem hele processen og det er ingen nem sag. Selvom problemet er meget alvorligt, er det ikke så sort og hvidt som nogen indlæg herinde lægger op til...

Jeg er selv frivillig i FAIR Danmark (jf. Benjamins indlæg), og i den forbindelse har vi undersøgt mulighederne for at sikre en social og miljøvenlig genvindelse af IT i vores projekt i Malawi, og vores erfaring er at det kræver 1. en relativt stor organiseret indsamling, 2. en ansvarlig aftager der varetager selve genvindingen samt 3. lokalt incitament til at aflevere udstyret.

1. Det grundlæggende problem er at hvis man vil sikre en miljøvenlig og sikker genvinding kræver det meget store mængder IT-skrot for at kunne neddele og indsamle nok værdifulde komponenter (kabler, bundkort, chips, harddiske, metal etc.) til at dække omkostningerne ved at genvinde det ikke-værdifulde komponenter (plast, skærme etc) ellers ender de som nævnt i den husstandsomdelte affald. Ifølge vores partner EACR (eacrecycling.com) skal de op på over 200 tons om året for at gøre det rentabelt.

2. Dernæst skal der etableres et samarbejde med en virksomhed der kan varetage selve genvindingsprocessen på en miljømæssig forsvarlig måde, og dem findes der desværre meget få af i verden (!!) De ligger som regel områder der har en højteknologisk minedrift, da det kræver omfattende, lukkede komplekse processer at genvinde metallerne fra komponenterne. EACR videresælger primært deres materiale til Europa, hvor bl.a. Tyskland og Sverige har den nødvendige teknologi.

3. At det defekte IT-udstyr afleveres de rigtige stedet er en anden udfordring. I øjeblikket er vi ved at udvikle en model, baseret på langsigtet samarbejde, hvor vores partnere afleverer defekt udstyr, og får det skiftet ud med velfungerende, således de har det samme antal computere, og får et incitament til at aflevere det til sikker genvinding. Dette udstyr samler vi i en container, og sender til EACR med jævne mellemrum. EACR ligger så 2000 km væk, og derfor er dette kun muligt fordi virksomheder i Danmark betaler et fast beløb per doneret computer.

Denne model, hvor udstyr sendes frem og tilbage over kloden er på ingen måde optimal, men vi mener at udbyttet for udviklingslandende overstiger prisen - på sigt kan det være med til at nedbryde den digitale kløft, og sikre at varetagelsen af elektronisk affald kan forgå lokalt.

Jeg håber dette kan hjælpe jeres projekter i Indien, mon ikke de har ansvarlige indsamlings og genvidingsvirksomheder? Det sagt er hele e-waste økonomien dybt problematisk, og man skal være meget forsigtig med hvem man handler med; i Danmark er vi ikke engang i stand til at sikre det... (!)

Vh
Nis (FAIR)

Re: Genbrug i udvikling+take-back

Bortset fra det, skal vores industri til at specialisere sig i at udvinde de enkelte, nogle af dem sjældne, metaller fra skrottet.

Re: *SUK* og ak

Det er desværre tilladt i begge betydninger:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?qu...ste.

Hvad er er korrekt bestemmes "demokratisk" ikke ud fra fakta.

@Simon R. & Jette H.

Jeg er helt enig - fra at prøve at bekæmpe ungdommens dumhed, og fejltagelser, forsøger man at ophøje denne til "lov"...

Gad vide hvornår 2+2 bliver 5?

Mvh Rune