/transport

Så knækkede endnu en mast i verdens største kapsejlads

Med blot 31 sømil op til den førende båd knækkede masten på 70-fods sejlbåden Puma midt i Atlanterhavet. En fem meter høj nødmast skal bringe båden sikkert i havn. Dansk sejlekspert vurderer, at masten knækkede på grund af fejl i rigningen.

Af Bjørn Godske, tirsdag 22. nov 2011 kl. 11:27

Det går hårdt ud over materiellet, hvis man vil vinde Volvo Ocean Race. Et hul i skroget og to knækkede master er det foreløbige resultat af første ben i jordomsejlingen med start i Alicante i Spanien og mål i Cape Town, Sydafrika.

I går, mandag d. 21. november, var det nummer to i kappestriden, Puma, som måtte sande, at Atlanterhavets kræfter var for meget for bådens mast. Cirka 2.150 sømil fra Cape Town ramte båden en bølge, og masten knækkede tre steder. Ingen af besætningsmedlemmerne kom noget til, og hele masten blev reddet om bord.

I modsætning til masten på Azzam, som bare en time efter starten i Alicante i Middelhavet måtte vende om med en højteknologisk nyudviklet, men knækket mast, så er kulfibermasten på Puma fremstillet med mere kendte metoder.

Uheldet skete, mens Puma sejlede på bagbordshalse (vinden ind fra venstre) og cirka tre meter høje bølger. Skipper Ken Read siger til Sail-World, at uheldet kom uden noget varsel. På uheldstidspunktet lå Puma bare 31 sømil efter den førende båd, Team Telefónica.

Knækkede stag
Den danske topsejler og bådspecialist Stig Westergaard mener, at det må være et brud i rigningen, som er årsagen til den knækkede mast:

Stig Westergaard tænker især på stagene. Det vil sige dem, som går fra mastens top ned til siden af båden (vertikale stag), samt de stag, som går fra spidsen af hvert sallinghorn og ind til masten (diagonale stag):

»For cirka fem år siden gik man over til at bruge kulfiber i riggen. Stagene er temmelig skrøbelige, og hvis bare et af dem knækker, så knækker masten helt sikkert,« siger Stig Westergaard til ing.dk.

»Hvert kilo, man sætter op i masten, skal modsvares af otte kilo i kølen. Derfor er bådkonstruktørerne og skipperen ekstremt opsatte på at spare så meget vægt som muligt. Der er altså nogle skippere, som går tættere på grænsen end andre,« siger Stig Westergaard.

Da han selv sejlede med som skipper i Volvo Ocean Race sidste år, var det i en båd, som vejede cirka 500 kilo mere end gennemsnittet. Den klarede sig fint igennem, mens de både, der vejede 200-300 kilo mindre end gennemsnittet, nærmest faldt fra hinanden i en storm ud for Taiwan.

Nødmast er rigget til
Af masteresterne har den 11 mand store besætning på Puma nu rigget en cirka fem meter lang nødmast til.

Lige nu er Puma på vej mod øen Tristan da Cunha, som ligger 700 sømil fra uheldsstedet. Det er dog Ken Read og resten af Puma-teamets plan, at båden med en ny mast skal fortsætte i racet rundt om Jorden.



22. nov 2011 kl 14:44

avatar

Jens Pedersen

Stag & vant

Stig Westergaard tænker især på stagene. Det vil sige dem, som går fra mastens top ned til siden af båden (vertikale stag), samt de stag, som går fra spidsen af hvert sallinghorn og ind til masten (diagonale stag):

Dem, der går til bådens sider, hedder vant. Dem, der går til bådens ender, hedder stag. Og så hedder det 'salingshorn'.

mvh Jens


22. nov 2011 kl 17:41

Erik Nørgaard

Re: Stag & vant

Så er der også strutstagene, som holder mastens udbøjning minimeret.
Vante(r)ne bruges mest til at holde masten oprejst. ;-D

Jeg har nu personligt altid brugt to ll-er til at holde hornet fremad også da jeg sailede på engelsk farvand. I Dansk farvand sejler jeg. ;-D

Selvfølgelig er der noget der har givet sig når masten vælter. Det kan kun være en fejl i riggen. AL-masterne havde en gang nogle rustfri 'bolte' der burde have haft noge afstandsstykker inde i mstprofilet, men de manglede så røret klappede sammen på grund af trækket.

Der fandtes dengang også noget der blev kaldt bagstag, hvis det absolut skal være et stag der er smuttet. de gik sådan ca. 2/3 op på masten og trak den agterover for at holde fokkestaget tot.


22. nov 2011 kl 17:58

Erik Nørgaard

Ifølge billeder

kan det se ud til, at måske en skæv bølge (hvad skulle det ellers være) har ramt skroget, hvilket har givet et så dygtigt ryk i skroget, som har forplantet sig op gennem undervanterne, at masten (muligvis på grund af dårlig trimning til havsejlads = STIV) har slået sig i tøjret, hvorved masten knækker. Det er set utallige gange.
Har personligt set det ske, da en chauffør sejlede båden på grund i Smålandsfarvandet. Dét ryk kunne masten ikke klare, så den 'knak' ved undervanterne. Den var 'kapsejladsjusteret' = slaskemast, hvilket er 'smart' i nogles øjne.


22. nov 2011 kl 22:31

Finn B. Andersen

Rigtigt Jens

Når eksperter ikke har styr på termerne, ryger ekspertisen nemt ved samme lejlighed.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.