/karriere

IDA: Vi mangler 13.500 ingeniører i 2020

Berlingske I 2020 vil Danmark mangle 13.500 ingeniører og 16.000 scient.er, viser en ny fremskrivning fra IDA.

Af Christian Østergaard, tirsdag 22. nov 2011 kl. 07:22

Problemet med ingeniørmangel bliver fortsat mere presserende på trods af økonomisk krise.

En ny fremskrivning fra IDA viser, at danske virksomheder vil mangle 13.500 ingeniører allerede i 2020. Herudover vil 16.000 skriveborde til scient.er stå tomme.

Hos Rockwool kan manglen tydeligt mærkes allerede i dag.

»Det tager klart længere tid at rekruttere nye ingeniører i dag end for bare tre år siden. Der er simpelthen ikke nok kvalificerede kandidater, og det er ikke usædvanligt, at der går tre til seks måneder, før vi har den rette kandidat. Jeg tror, vi er oppe imod en bred tendens i samfundet, hvor det naturvidenskabelige bliver set som lidt nørdet, og de unge hellere vil de mere kreative fag«, siger Steen Lindby udviklingschef hos Rockwool til Berlingske.

Steen Lindby peger på, at der er tale om et dansk problem. Rockwool har ikke lignende problemer i udlandet, oplyser han.

Den store ingeniørmangel skyldes blandt andet kommende store offentlige byggeprojekter som Femernforbindelsen, Cityringen og sygehusbyggerier.

Læs hele historien i Berlingskes Business-sektion, side 4



22. nov 2011 kl 08:59

bent madsen

Hvad med omskoling af arbejdsløse ing'er

Jeg læser bekymringen over ingeniør mangel, som jeg ikke tror er
reel.

Hvis I mangler ingeniører f.eks. indenfor IT branchen, fuld opdateret og
klar til at tage nye opgaver. Så prøv at sætte et opslag ind på jobbaserne.
Så vælter det ind med kvalificerede ansøgere.

Det tager min 5 år at uddanne en ingeniør og 5 til 10 år
at lade den samme få nødvendig erfaring indenfor en branche.

Skulle industrien/staten ikke bare begynde at finansiere omskoling af
arbejdsløse ingeniører til det som der er brug for nu og her. Mon ikke de fleste erfarne ingeniører kan skifte til andre opgaver på max. end 6 mdr.'s
omskoling, det er i hvertilfælde min erfaring med akademikere indenfor
mit området.

Held og lykke med at få tænkt nyt istedet for at pibe over mangel på kvalificerede folk de er der, de skal bare have lidt omskoling.

For det er vel ikke bare et spørgsmål om at få lov til at importere billige udenlandske ingeniører, også kaldet social dumping


22. nov 2011 kl 10:07

Frithiof Andreas Jensen

Re: Hvad med omskoling af arbejdsløse ing'er

For det er vel ikke bare et spørgsmål om at få lov til at importere billige udenlandske ingeniører, også kaldet social dumping

Øh - Jo. Der findes hundredtusinder af arbejdsløse ingeniører inden for EU i forvejen som man umiddelbart kan hive til Danmark p.g.a. EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Alligevel er budskabet at "løsningen" på "mangelen" er flere "Green cards", mere outsourcing og en udvidelse af "forskerordningen", d.v.s. ringere løn og mindre jobsikkerhed.

Vores unge talenter har dog lugtet lunten for længst og har rettet ind efter realiteterne: En ingeniøreksamen er ikke længere vejen til toppen eller en høj levestandard. Derfor læser de ambitiøse nu Jura, Medicin, Økonomi og Statskundskab. Eller de starter et firma.

Mine tre halv-voksne børn kender faktisk INGEN som vil være ingeniør eller arbejde med IT. Det opfattes som lav-status job uden muligheder. Hvis man vil ændre det, må man dels ændre "signalerne" ganske kraftigt, dels igen begynde at hyre ledere bredere end salg-/marketing samt DJØF.


PS:
Hvis man som eksperiment udvidede forskerordningen til alle ingeniører i Danmark ville man i øvrigt ganske hurtigt få demonstreret hvad det største problem i Danmark er for at skaffe og motivere den kvalificerede arbejdskraft til at blive i landet: Det er Rådighedsbeløbet!


22. nov 2011 kl 10:31

avatar

Peter Bue Westh

hvad kvalificerer en ingeniør?

»Det tager klart længere tid at rekruttere nye ingeniører i dag end for bare tre år siden. Der er simpelthen ikke nok kvalificerede kandidater«

-men der er pænt mange arbejdsløse ingeniører. Kunne Rockwool være lidt mere specifikke? Hvad kvalificerer en ingeniør til en stilling hos Rockwool.

Arbejdsgivere klager med jævne mellemrum over mangel på ingeniører, for så at handle lønnen ned, når der er 'nok'. Er det dét, vi taler om?

Ellers er der flere forskellige organisationer, der formidler kontakt til ledige ingeniører. Een af dem, der ikke koster penge, er 'Aktive Ingeniører', som kan findes på nettet.

Og så er der faktisk en del meget erfarne ingeniører, der føler sig tvunget på pension, fordi de bliver vraget til måske netop de stillinger, som Rockwool siger, at de ikke kan skaffe 'kvalificerede' ingeniører til.

Man undrer sig.


22. nov 2011 kl 11:55

Jan Rytter

Hold nu op med den slags fremskrivninger

Ingeniørarbejdsmarkedet er en nogenlunde selvregulerende mekanisme. Dvs. der skal være ingeniører før der kan kan laves/oprettes/opretholdes ingeniørarbejdspladser - så manglen i 10.000-tal vil aldrig være tilstede, da behovet vil blive tilgodeset andre steder - uden for Danmark.

Arbejdsmarkedet kan leve med en margen +/- overskud af jobs, og/eller overskud af ingeniører, men hvis Rockwool konsekvent og over lang tid ikke kan source nødvendige kompetencer, men har forretningspotentialet, ja, så løses det andet steds. Det koster selvfølgeligt også at etablere sig, flytte, omorganisere, hvis grundlaget nu en gang er i DK, så derfor kan man leve med et vist underskud af kompetente folk - idet genen opvejer omkostningerne ved at rykke rundt.

Drop nu de sensations-overskrifter, som er ren fiktion.
mvh Jan Rytter


22. nov 2011 kl 12:02

Thomas Vesth

Re: Hold nu op med den slags fremskrivninger

Artiklen oplyser rigeligt udfordringen, nemlig at virksomhederne får løst opgaverne i udlandet. Udflagningstoget kører stadig stærkt, og den nye regering vil intet gøre.


22. nov 2011 kl 15:53

Leo Nielsen

Re: Hvad med omskoling af arbejdsløse ing'er


Frithiof Andreas Jensen det kunne ikke være sagt meget bedre.

Endnu engang er IDA ude og male sort uden at komme med en eneste forslag til hvad man kunne gøre for at det ikke ender som de forudser.

Man kunne jo kigge på om Jura, Medicin, Økonomi og Statskundskab netop har fået nået af deres succes fordi man kan vælge at have et fuldtidsjob indenfor området og så studere det om aftenen. Det er selvfølgelig rigtig at det så tager lang tid at gennemføre men det afskrækker ikke folk på de studier man allerede har kørende.


22. nov 2011 kl 16:10

Bjarke Mønnike

Tag jer nu sammen

Det er IDA der mangler 13.500 ingeniører i 2020 :o)


23. nov 2011 kl 17:56

Per Hygum Due

Re: Hvad med omskoling af arbejdsløse ing'er

Man kan godt omskole/opkvalificere ledige ingeniører og cand. scient'er.

Problemet er at dem der arbejder med ledige ikke har forstand på ingeniørarbejde.

Involverede parter:

- Jobcenter sagsbehandlere
- Jobkonsulenter ved private firmaer som jobcentre henviser ledige til
- Statsforvaltninger der behandler lediges klager
- Ankestyrelser der behandler lediges klager
- IDA - Ingeniørforeningen
- IAK - Ingeniørernes A-kasse

Det vil være nyttigt at ovennævnte fremlagde deres eksamensbeviser og CV for at bevise i hvilket omfang de har forstand på ingeniørarbejde og dermed have forudsætninger for at målrette tilbud til ledige.

Det er tvivlsomt om IDA er rød nok og varetager lønmodtageres interesser. Topledelsen i IDA har medlemmer i VL-grupperne der primært varetager arbejdsgiveres interesser. Det kan være en af årsagerne til at IDA ikke gør noget for at få privatansatte ingeniører under overenskomst. Overenskomster kunne f.eks. sikre ingeniører efteruddannelse og opkvalificeringsmuligheder.


23. nov 2011 kl 21:15

Bjarke Mønnike

Det ville være endnu mere nyttigt at....

.......HR medarbejdere og chefer kendte noget til det de kvalifikationer der var nyttige for firmaerne.


24. nov 2011 kl 05:41

avatar

Peter Bue Westh

øh, hvorfor enten-eller?

hvis en HR medarbejder skal kunne parre et job med en ansøger, er det vel rimeligst at forvente, at førstnævnte har viden om BÅDE arbejdsgiverbehov OG ansøgerkompetencer


24. nov 2011 kl 14:17

Frithiof Andreas Jensen

Re: Hold nu op med den slags fremskrivninger

Udflagningstoget kører stadig stærkt, og den nye regering vil intet gøre.

Gid det bare var så vel men regeringen er pro-aktiv: Den vil skam sætte endnu mere fut på toget med flere, højere grønne afgifter og mere, dyr, "grøn" energi. "Grøn" betyder præcis det samme som "Solidaritet" i 1980'erne og "Miljø" i 1990'erne: Højere Skatter!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.