/biotek

Ny antibiotika kan dræbe multiresistente bakterier

Danske BKG Pharma har fundet frem til en ny type antibiotika, som har potentiale til at kunne bruges mod multiresistente bakterier.

Af Mette Mandrup, mandag 21. nov 2011 kl. 13:12

Danske BKG Pharma er tæt på et gennembrud i bestræbelserne på at finde antibiotika, som kan slå multiresistente bakterier ihjel.

Stoffet kan også forstærke almindelig penicillin op til 256 gange, hvilket kan sænke den dosis antibiotika, som bliver brugt, dramatisk.

»Vi har fundet frem til en helt ny molekylær klasse af stoffer, som bakterierne slet ikke kender, og derfor ikke har udviklet resistens overfor. Derudover kan stoffet gå ind og booste for eksempel penicillin. Det betyder, at det virker mere effektivt, og man derfor skal bruge meget mindre af det. Det er især en fordel i svineproduktionen, hvor man er bange for, at der bliver udviklet resistens,« siger Birgit Kjældgaard Giwercman, der er administrerende direktør i virksomheden, til FoodCulture.dk.

Indtil nu har resultaterne været positive, og BKG Pharma har netop sendt lægemidlet ind i den sidste fase, hvor det bliver testet på både dyr og mennesker. Hvis disse forsøg også falder positivt ud, kan lægemidlet have et enormt potentiale, vurderer Steffen Tirstrup, der er kontorchef og overlæge i Lægemiddelstyrelsen.

»Der er et stort behov for nye antibiotika, der er modstandsdygtige over for resistensudvikling, så det nye stof lyder som noget, der kunne blive et væsentligt bidrag til folkesundheden,« fortæller Steffen Tirstrup, der dog ikke kender til detaljerne i BKG Pharmas udviklingsprojekt.

BKG Pharma har planer om at indlede et samarbejde med KU Life, og Videnscenter for Svineproduktion har postet penge i projektet. Parterne håber at have et lægemiddel klar om cirka tre år.



21. nov 2011 kl 13:40

avatar

Henning Djursing

Resistens

Jeg forstår ikke citatet: ..."modstandsdygtige overfor resistensudvikling..."
Det er vel ikke sådan at det nye antibiotika direkte forhindrer resistensudvikling?
Det har vel bare en hidtil uerkendt struktur der endnu ikke har trigget en resistensudvikling hos bakterierne?


21. nov 2011 kl 14:10

Kristian Glejbøl

Resistens

Så må man håbe et dette stof holdes langt væk fra landbruget og folk der forlanger antibiotika bare de mærker en kilden i halsen - ellers er vi lige vidt om 20 år


21. nov 2011 kl 14:42

avatar

Peder Wirstad

Re: Resistens

Så må man håbe et dette stof holdes langt væk fra landbruget og folk der forlanger antibiotika bare de mærker en kilden i halsen - ellers er vi lige vidt om 20 år

Ja, der er et par uklarheder i artiklen ,der burde uddybes.
Hvis der ikke - eller kun meget vanskeligt - kan udvikles resistens overfor dette nye antibiotika, er det så usædvanligt, at man burde oplyse, hvordan det virker.

Hovedregelen er, at antibiotikatyper kun bruges enten i human- eller veterinærmedicin for at forhindre udvikling af resistente bakterier hos dyr, som efterfølgende ikke kan behandles hos mennesker, der bliver smittet ved kontakt med dyr.

Mvh Peder Wirstad


21. nov 2011 kl 15:51

Lasse Bunck

Om 100 år super multiresistens?

Dette lyder til at der bare en gang i fremtiden kommer endnu værre superresistente bakterier.


21. nov 2011 kl 16:05

Thorbjørn Anker Hansen

Re: Om 100 år super multiresistens?

Dette lyder til at der bare en gang i fremtiden kommer endnu værre superresistente bakterier.

Bare rolig.... planeten/jorden skal nok klarer sig..... det er os der er på r*ven ;o)

http://www.youtube.com/watch?v...ated


21. nov 2011 kl 16:16

Thomas Balsløv

Re: Om 100 år super multiresistens?


Dette lyder til at der bare en gang i fremtiden kommer endnu værre superresistente bakterier.

Eller også finder vi måder at dræbe virus på som de ikke kan udvikle resistens overfor:

"Combining those two elements is a “great idea” and a very novel approach, says Karla Kirkegaard, professor of microbiology and immunology at Stanford University. “Viruses are pretty good at developing resistance to things we try against them, but in this case, it’s hard to think of a simple pathway to drug resistance,” she says."

http://nextbigfuture.com/2011/...html


21. nov 2011 kl 16:26

Sten Velschow

Virkningsmekanisme

Deres patentansøgning viser at de har fundet ud af at en klasse psykofarmaka (phenotiaziner) har antibiotisk virkning i kliniske doser og at de har effekt på en række multiresistente stammer af bakterier.

Virkningsmekanismen i bakterierne er ukendt, men der spekuleres i patentet at stoffet måske påvirker "efflux-mekanismer" (pumper) i bakterierne.

Så skal de "bare" finde stoffer i klassen som ikke kommer ind i centralnervesystemet og ikke har nogen egen-virkning i resten af kroppen.
Denne klasse af stoffer har typisk effekter (bivirkninger) på hjerte og kredsløb ud over effekterne i centralnervesystemet.

Stoffet vil være effektivt indtil bakterier udvikler resistens overfor stoffet/klassen, ligesom bakterier gør med tiden overfor alle andre antibiotikatyper. Dette vil være et spørgsmål om tid, - hvor længe helt afhængigt af hvor udbredt brugen af stoffet bliver og hvor præcist det bliver brugt.

ref:
http://www.faqs.org/patents/ap...3430




21. nov 2011 kl 16:49

Thomas Balsløv

Re: Om 100 år super multiresistens?


Dette lyder til at der bare en gang i fremtiden kommer endnu værre superresistente bakterier.

Eller også finder vi måder at dræbe virus på som de ikke kan udvikle resistens overfor

Tilføjelse: Dette er selvfølgelig rettet mod bakterier, og ikke vira (som i mit link). :o)
Men mon ikke noget lignende er muligt ift. bakterier...?

Mvh
Thomas.


21. nov 2011 kl 16:59

avatar

Henning Djursing

Fase

"...BKG Pharma har netop sendt lægemidlet ind i den sidste fase, hvor det bliver testet på både dyr og mennesker..."
Det er altså en fase 3. Men er det for veterinær- eller human medicin eller begge dele.
I min verden er fase 3 sidste fase inden markedsføring. Hvis den er på 3 år er den højst sandsynlig human, specielt med den virkningsmekanisme Sten nævner.


21. nov 2011 kl 17:07

Sten Velschow

Re: Om 100 år super multiresistens?

Den metode du henviser til er rettet mod den virusinficerede celle, som dræbes, hvorved virusreplikationen standser.
Bakterier er ikke afhængige af en værtscelle for at formere sig, så metoden ville ikke virke på bakterier.


21. nov 2011 kl 17:39

Thomas Balsløv


21. nov 2011 kl 21:10

kalle jepsen

Re: Virkningsmekanisme

Betyder det at Lundbeck har farlige psykofarmaka på markedet? Med fare for hjerte-karsystemet?Ved Lundbeck det? Og Lægemiddelstyrelsen?


22. nov 2011 kl 12:17

Morten Grøftehauge

Re: Om 100 år super multiresistens?

Nej. Der er nogle strukturelle begrænsninger på hvor mange antibiotika en bakterie kan være resistent overfor. På et tidspunkt vil vi have nok forskelligt antibiotika til at kunne slå hvad som helst ihjel. Udfordringen er at identificere hvilken resistens der er tilstede i bakterien. I dag ved lægerne sjældent hvilken bakterie det er de slås med så der er pænt langt endnu.


22. nov 2011 kl 13:10

avatar

Henning Djursing

Re: Om 100 år super multiresistens?

I dag ved lægerne sjældent hvilken bakterie det er de slås med så der er pænt langt endnu.

Hvis det er en alvorlig infektion ved man det godt, men dens resistensmønster er vanskeligere at udrede.


22. nov 2011 kl 14:04

Jørn Christensen

Re: Virkningsmekanismen

Det er helt rigtigt - BKG glemmer bare at nævne at pioneren på dette område omkring reversering af resistens med psykofarmaka hedder Jette E. Kristiansen, der er tidligere overlæge på Sønderborg Sygehus.


22. nov 2011 kl 17:01

Sten Velschow

Re: Virkningsmekanisme

Lægemidlers bivirkningsprofil på bla. hjerte- kredsløb bliver undersøgt meget grundigt, når man arbejder med denne type stoffer. - Både under udviklingen af stofferne og efter markedsføring.
- Bivirkningen er særdeles velkendt for både virksomheder og godkendende myndigheder.


24. nov 2011 kl 23:58

Søren Nielsen

Videnskabelig uredelighed?

Jørn Christensen fremhæver i sit indlæg overlæge Jette Kristiansen som ophav til den banebrydende forskning om phenothiaziner og andre non antibiotiske stoffer, der kan løse problemerne med resistente patogener. Hun fortjener al muligkredit herfor. Som praktiserende dyrlæge i 55 år har jeg undret mig over, at frekvensen af postoperative infektioner efter kirurgi på vor dyrepatienter er meget lav til trods for, at aseptik under de forhold, vi ofte må operere, ikke er optimal.
Min teori er, at det kan skyldes, at de fleste dyrlæger i deres anæstesiprotokoller har inkluderet phenothiazine acepromazin som præmedikation til den universelle bedøvelse, hvad enten det er med inhalation eller intravenøs infusion. Det virker både beroligende og nedsætter doseringen af de egentlige bedøvelsesmidler og disses bivirkninger. At denne præmedikation så også kan virke antibiotisk gør det så meget mere ærgerligt, at det ser ud til, at der er risiko for at midlet bliver afregistreret og derved forsvinder. Måske kan denne yderligere antimikrobielle virkning formå Sundhedsstyrelsen til at lade det blive på markedet.
Det bliver spændende at se, hvilken gavn husdyrproduktionen får at Jette Kristiansens forskning, som bør nyde den største støtte fra Landbrugets organisationer.
Søren Nielsen, dyrlæge, Tåsinge


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.