En forskningsgruppe på Rigshospitalet har taget kampen op mod nogle af de hjernesygdomme, som er svære at behandle. Sygdomme som skizofreni og Alzheimers rammer patienternes evner til at huske og koncentrere sig, og der er i dag stort set ingen behandlingsmuligheder, som hjælper mod disse symptomer.

Problemet med testning af den type lægemidler er, at resultater, som viste, at nye stoffer var effektive i dyretest, ikke havde nogen effekt, når de blev testet på patienter. Det har været så svært at få et gennembrud på området, at mange af verdens store medicinalselskaber har droppet at udvikle nye lægemidler for flere psykiatriske og neurologiske sygdomme.

Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet har udviklet en helt ny teknik, som skal bruges til at identificere nye stoffer, som kan aktivere et protein, som betegnes nikotine alpha 7 acetylcholin-receptoren. Proteinet er forbundet til menneskers kognitive evner, og derfor forventes det at blive centralt i behandlingen af patienterne.

To metoder
»Vi prøver at teste lægemidlerne på mennesker, inden de går i kliniske forsøg, og det kan vi gøre på to helt nye måder. Den ene er at teste effekten af stofferne på celler og væv, som man får fra neurokirurgiske operationer (operationer i hjernen, red.). Vi kan isolere komponenter fra dette væv og herved undersøge stoffernes binding og effekter på nikotine alpha7 acetylcholin-receptorer i deres naturlige miljø i humane neuroner,« forklarer Jens D. Mikkelsen, der er afdelingslæge og dr.med. på Rigshospitalet, til ing.dk og fortsætter:

»Den anden metode er, at meget ny forskning har vist, at man kan lave neuronlignende celler ud fra bindevævsceller ved at reprogrammere dem i et reagensglas, og det gør, at man kan teste lægemidlet på et levende menneskeneuron (nervecelle, red.).«

Et gennemgående tema i udviklingen af lægemidler er, at det er meget omfattende, tidskrævende og dyrt at udvikle et lægemiddel fra idé til marked. Hvis forskningsgruppens metode giver gode resultater, kan den bidrage til en lidt lettere udviklingsproces inden for lægemidler mod flere af hjernens sygdomme.

Gennembrud for lægemiddelforskningen
»Vores metoder vil man kunne bruge til andre lægemiddelprojekter, vil jeg tro. Større brug af humane neuroner tidligt i projekterne vil reducere risikoen, inden der besluttes at sætte de nye kandidater i de dyre og krævende kliniske undersøgelser. Det vil være et gennembrud for hele lægemiddelforskningen, hvis det lykkes at etablere metoder, hvor man kan arbejde med menneskeceller tidligere i udviklingsprojektet, end man kunne for få år siden,« siger Jens D. Mikkelsen.

Der er rigtig mange hjernesygdomme, som ikke bliver behandlet i dag, og forskerne håber på at kunne hjælpe nogle af de mange patienter, hvis der kommer et lægemiddel ud af projektet.

»Det er i virkeligheden helt fantastisk, hvis vi kan dokumentere effekter på humane neuroner, inden stofferne rent faktisk testes på patienter, for der har ikke været et eneste stof, som afgørende har hjulpet de her patienter,« fortæller afdelingslægen.

Det Strategiske Forskningsråd har tildelt forskningsgruppen 17,9 millioner kroner over de næste fem år.