Fair nok

Nu får vi da at se hvor mange reelle medlemmer der er. Jeg har selv lige meldt mig ud.

Jeps

Jeg vil også gå direkte over til dem nu og melde mig ud - jeg har aldrig fået noget ud af mit medlemsskab, så jeg skal i hvert fald ikke betale for det!

Lyder rimeligt nok

Det grænser jo til et symbolsk beløb, så det er vel rimeligt nok. De billige forsikringer gør jo også at det stadig giver god mening at være medlem.

"»Vi giver jo også de studerende så mange værdier for pengene, blandt andet Ingeniøren,« siger Finn R. Larsen."

Jeg har været studiemedlen i snart 2½ år nu, og den avis dukker kun op ca. engang hver 3. måned :-). Jeg har henvendt mig et par gange, men det har ikke rigtig hjulpet (Og ja, jeg har aktiveret mit medlemsskab engang hvert halve år).

Re: Lyder rimeligt nok

Tja - hvis det ikke havde været for et fornuftigt tilbud på forsikringer, og Ingeniørern,, så havde jeg meldt mig ud for omkring 4 år siden.
Jeg har ellers for 15-20 år siden været rimelig aktiv i IDA, men kan ikke rigitig længere se at jeg får det store ud af medlemskabet

hvorfor ikke skrive fordelene i artiklen

Jeg mangler lidt mere info om hvad studerende kan bruge et medlemsskab til for hvis det er avisen som er den store ting lyder det nok ikke så godt.

Og det gælder for hvilke studerende?

Jeg har selv brugt mit IDA medlemskab meget - vi har alle vores forsikringer hos IDA, jeg har nogle gode bankaftaler i Lån og Spark og Ingeniøren læser jeg da også.

Men hvem gælder dette lige for? Alle studiemedlemmer? Kun nye studiemedlemmer?

Jeg fik mit IDA medlemskab da jeg startede på DTU og meldte mig ind i polyteknisk forening. Sådan som jeg husker det, betalte jeg et engangsbeløb for PF og IDA medlemskab resten af min studietid - den kan de vel ikke løbe fra?

Fint

Jeg har som studiemedlem fået meget ud af IDA. Bank og forsikringer. Jeg vil klart gerne betale det beløb.

Andre mulighedder kunne være:

Citat;
"men at driftsøkonomien har været anstrengt de seneste år, og at det derfor har været nødvendigt at finde nye indtægtskilder."

Ja eller finde besparelser. men det er måske for svær en opgave når det andet er nemmere.

Og jeg er også af den opfattelse at der mangler nogle argumenter for hvad der kan retfærdiggøre stigninger på medlemskabet.

Om IDA

IDA vil formodentlig gå tilbage som så mange andre fagforeninger. De har ikke noget særligt at byde på.

1. IDAs ansatte vil ikke fremlægge deres eksamensbeviser og CV, så de kan dokumentere overfor medlemmerne at de er værdige repræsentanter til at varetage medlemmernes interesser.

2. Ingeniøren kan læses gratis på internettet, så en papirudgave har ikke den store værdi.
Unge mennesker er mere til e-løsninger.

3. At samle alle sine bankforretninger i én bank er ikke klogt. Det er bedre at fordele æggene i flere kurve.

4. Forsikringsrabatter er en dårlig forretning i sammenligning med at sikre medlemmernes jobmarkedsværdi. En ingeniør skal ikke være på overførselsindkomst eller i lavtlønsjob i ret mange måneder før indtægtstabet langt overstiger forsikringsrabatterne. IDA har ikke sikret IT, software og elektronikingeniører uddannelse i arbejdstiden til at kompensere for de massive teknologi forandringer indenfor fagene over et arbejdsliv. Som tingene kører idag vil det kun være et fåtal arbejdsgiverne kan bruge i 65 års alderen. Det står i skarp kontrast til folketingets pensionsalder på snart over 70 år for danskerne. Unge mennesker bør holde sig væk fra IT, software og elektronik som levevej og istedetfor vælge at blive økonom, jurist, læge. etc som er mere langtidsholdbare uddannelser.

5. IDA har ikke stoppet meningsløse aktiveringsforløb for ledige ingeniører. Jobcentre og private aktører har ikke forstand på ingeniørarbejde.

6. IDA har ikke overenskomster med arbejdsgiverne for privatansatte ingeniører og gør ikke noget for at få det. I Kina og Indien uddannes ca. 750000 ingeniører årligt i sammenligning med 6000 i Danmark. Uden en fast livslang uddannelsesplan der sikrer at alle danske ingeniørers kvalifikationer holdes tidssvarende vil danske ingeniører formodentlig tabe på den globale jobscene.

7. IDA bruger medlemmernes penge på dyre m2-meter priser i Danmarks storbyer. IDA kan spare nogle penge ved at flytte til udkanten af storbyerne.

8. IDA mener ikke det er et problem når en softwareingeniør ansattes i en virksomhed der ikke kan få kildekoden til softwaren udleveret.

9. Det er uklart om IDA bruger medlemmernes penge på gyldne håndtryk ved fratrædelser i foreningen.

10. IDA har mange kurser. Da der ikke er nogen individuel eksamen er der ingen måling af hvad eleven har lært og derfor regnes det ikke for noget mht. jobmarkedsværdi.

Re: Om IDA

Unge mennesker bør holde sig væk fra IT, software og elektronik som levevej og istedetfor vælge at blive økonom, jurist, læge. etc som er mere langtidsholdbare uddannelser.

Re: Om IDA, efteruddannelse mangler

Jeg har ingen kilde på det. Hvis du snakker med ledige ingeniør/dataloger vil flere kunne bekræfte at arbejdsgiverne går ofte folk med meget specifikke kvalifikationer.

Der er meget snak om at der kommer til at mangle IT og softwarefolk. Det der menes er at der komme til at mangle folk med de RIGTIGE kvalifikationer.

Eksempler:

En datalog med stor erfaring i compiler/linker design er ikke umiddelbart kvalificeret til at blive Microsoft SharePoint udvikler. Det går mere i retning af at arbejdsgiverne kun vil have folk med specielle kompetencer.

En svagstrømsingeniør der er uddannet før FPGA designs blev populære er ikke umiddelbart kvalificeret til jobbet som FPGA udvikler. Arbejdsgiverne vil have en der har erfaring med FPGA designs.

Det er stort set umuligt for unge mennesker at forudsige hvad de skal kunne om 5, 10, 20 og 30 år indenfor IT, software og elektronik. Det ændrer sig hele tiden.

Indenfor IT, software og elektronik duer det ikke at koncentrere alt uddannelse i ungdommen fordi fagene er meget dynamiske med hensyn til arbejdsgivernes kvalifikationsønsker.

En fordeling af arbejdstiden imellem 75% opgaver og 25% uddannelsestid vil reservere et timeslot i arbejdstiden til at justere kvalifikationerne løbende. Det fungerer ikke idag. Der er ingen fast efteruddannelse der sikrer at ingeniørerne kommer med på nye teknologier.

For ingeniører der søger en faglig karriere er problemet meget alvorligt. Nogle ingeniør indleder en management karriere efter nogle få års arbejde med det faglige. De kan bedre klare sig med mere generel viden og mindre fagspecifik viden. Det er ikke alle ingeniører der har mulighed for en management karriere.


STOR RISIKO FOR AT INGENIØRJOBBENE FORSVINDER FRA DANMARK TIL LAVTLØNSLANDE
---------------------------------------------------------------------------

Software og elektronikudvikling kan meget let flyttes til lavtlønslande. Det meste af den danske tele- og datakom sektor er forvundet ud af Danmark. Tekniske færdigheder forældes hurtigt indenfor IT og software. Nye teknologier erstatter på kort tid eksisterende teknologier.

En læges job kan ikke flyttes. Lægen må være fysisk tilstede i Danmark hvor patienten er.

Man kan ikke flytte en jurists job til udlandet da juristen må være tilstede i retssalen. Det vil være usandsynligt at kinesere og indere vil lære dansk lovgivning for at overtage danske juristers job.

Økonomer kan bruges i mange forskellige typer virksomheder. At have forstand på penge, finansiering, osv. er ikke bundet til specifikke produkter.

Tak Hr. Per Hygum Due

Jeg synes det er et meget sobert og informativt indlæg Du kommer med.
Jeg ser frem til flere.
Mvh

Re: Om IDA, efteruddannelse mangler

Tak, så forstår jeg hvad du mener.
Godt indlæg!

Re: Om IDA, efteruddannelse mangler

Enig i din udlægning af problemstillingen. Men hvad gør vi så? Vi kan jo ikke bare sætte os ned og dø af marginalisering og outsourcing. Og jurister og andet godtfolk bringer jo ikke veldstand til folket og middellevealderen op.

240 kr om året?

Jeg er sikker på i skal regne med frafald, mange på mit studie er med bare fordi de engang kunne få brug for det. Jeg er selv kun med pga. arrangementerne, noget vi selv kunne stå for hvis vi ønsker, men overvejer at få forsikringen derigennem og så er det værd at være med.

3 måneders opsigelse OVENI

Jeg har lige meldt mig ud af IDA da jeg skal udstationeres, og dælme om de ikke også der er nogle værre små kapitalister?

Man får lov at betale ikke mindre end 3 måneders opsigelse + løbende kvartal - dvs. jeg har betalt min sidste regninge i marts 2012.....

chance for at jeg melder mig ind i IDA igen.... = 0%

Ansvar for udvikling

Jeg er glad for at få debatten om, hvad man får for sit kontingent! For det giver mig lejligheden til at fortælle, at det, der betyder altovervejende mest for vores medlemmer er den individuelle rådgivning på arbejdsforhold – både som en tryghed hvis man får brug for det og i den situation, at man har brug for det!

Dernæst er det den indflydelse, vi skaber for vores medlemmer i samfundsdebatten - både på forhold, der øger værdien af vores medlemmer på arbejdsmarkedet og generelle rammer, som f.eks. hvordan vilkår skal være, når man rejser meget i sit job, hvilket flere og flere af vores medlemmer gør.

Og det ved vi fra vores nylig gennemførte medlemsundersøgelse. Det er to områder, vi gør det rigtig godt på, og som medlemmerne også vurderer som noget af det mest vigtige for dem

Vi har en lav ledighed – den laveste for alle øvrige faggrupper pt. Vi har præsteret at få lønstigninger igennem både i den offentlige sektor og den private sektor på trods af finansiel krise i Danmark og Europa. Vi ved, at det er vores medlemmer, ingeniører og cand.scienter, der først bliver ansat i en virksomhed i fremgang og den sidste de fyrer, hvis det skulle være nødvendigt. Vi står rigtig rigtig godt! Det gør vi også fordi vi er en stærk forening, der formår at sætte den teknologiske dagsorden og som fortæller, hvor det er, væksten skabes og hvem det er der gør det!

Vi har medlemsfremgang i en tid, hvor der er medlemsflugt i mange andre faglige organisationer! Så for mig at se, gør vi det rigtige – og jeg vil fortsat gøre mit til, at vi også er på forkant med at udvikle foreningen. Arbejdsmarkedet undergår store forandringer, teknologiens indtog i dagligdagen ændrer vores måde at arbejde på – vi er mere og mere på – 24/7. Hvis ikke det er os ingeniører, der først sætter dagsordenen på de nye tendenser og er med til at udvikle gode rammer for arbejdsmarkedet fremover, ved jeg ikke, hvem der skulle gøre det!

Og nu til hvorfor jeg og min hovedbestyrelse har haft et par toughe valg i forhold til budgettet for 2012. Foreningen har ikke de seneste 10 år inflationssikret kontingentet, det vil faktisk sige en reel besparelse i administrationen årligt og med samtidig medlemsvækst, er det mere for mindre. Det har vi kunnet gøre, fordi vi ejer 4 datterselskaber som har afleveret overskud i de gode tider (før finanskrisen). Den merindtægt, som har forhindret kontingentet i at inflationsstige, har vi ikke mere – og det tyder ikke på, at den indtægt kommer ind i hverken 2012 og 2013.

Mediehuset Ingeniøren er et af vores datterselskaber – og jeg kan konstatere, at omsætningen er gået drastisk ned, at foreningen tidligere har givet kapitalindsprøjtning, og at det produkt, som vi er mange, der forbinder med selskabet, nemlig Ugebladet Ingeniøren er blevet tyndere med årene. Hele mediebranchen er presset – der er kommet mange flere medieplatforme, og flere udbydere. Samtidig har Moderselskabet Ingeniørforeningen aldrig betalt mere for at få bladet ud til vores medlemmer i sin nuværende form. For 4 år siden, var den koncernmæssige omkostning nul kr., og nu er den koncernmæssige omkostning 26 mio. kr. årligt. Vi ville være en uansvarlig ledelse, om vi ikke foretog et indgreb i at tænke i nye løsninger på dette område.

At vi også har indført et mindre kontingent for studerende årligt, handler om mere end økonomi. Studerende kom først for alvor ind i foreningen for 5 år siden og i dag udgør de ca. 25.000 medlemmer. For det første vil vi gerne give studerende mere mulighed for indflydelse i foreningens udvikling og vi vil også gerne skabe en forening, hvor ydelser er målrettede de medlemmer vi har. Derudover sikrer det sikker data og viden om vores medlemmer, så vi reelt ved, om de er flyttet bopæl, skiftet studie eller andet. Alt i alt for også at styrke deres muligheder og rettigheder.

Men derudover er der samlede besparelser på godt 11 mio. kr. i vores samlede udgifter, blandt andet har vi slanket administrationen med 3 chefer og 12 medarbejdere.

Jeg tror, medlemmerne har en forventning om, at vi sørger for, at der er overensstemmelse mellem vores indtægter og udgifter. Og at vi kontinuerligt sikrer, at vi leverer det, der er behov for og også sikrer de behov, der måtte komme i fremtiden.

Frida Frost
Formand, IDA
formand@ida.dk

Re: Om IDA, efteruddannelse mangler

En ny uddannelsesmodel med indbygget uddannelse i arbejdstiden giver mulighed for at tilpasse kvalifikationerne løbende. Men de høje danske lønninger er der jo stadigvæk.

Langtidsholdbar ingeniøruddannelsesmodel
----------------------------------------------------------

En ny uddannelsesmodel der passer godt til IT, software og elektronik, hvor der sker meget nyt over et arbejdsliv.

Kort uddannelse i ungdommen, igang med at arbejde og løbende tilpasning af kvalifikationerne til arbejdsgivernes behov. Den løbende uddannelse bygges ind i arbejdstiden så alle arbejdsgivere bidrager og alle har tid til at være med.

FREMTID (Dynamisk ingeniøruddannelsesmodel. 10,2 år)
====================================================

06 år: Folkeskole start
16 år: Gymnasie start
19 år: 2-årig ingeniøruddannelse start (5 ugers ferie pr. år)
21 år: Ingeniøren starter i job. 2 måneders uddannelse årligt i arbejdstiden med individuel eksamen. Hele arbejdslivet.
70 år: Ingeniørpensionist med tidssvarende kvalifikationer

Samlet uddannelseslængde overslag: 24 md + (49 år * 2 md/år) = 122 md (10,2 år)


GAMLE DAGE (Statisk ingeniøruddannelsesmodel. 5 eller 3 år)
===========================================================

06 år: Folkeskole start
16 år: Gymnasie start
19 år: 3 eller 5-årig ingeniøruddannelse start (14 ugers ferie pr. år)
22/24 år: Ingeniøren starter i job. Ingen efteruddannelsesplan.
50? år: Ingeniørkarriere slut. Forældede kvalifikationer. Slået af banen af kinesiske, indiske, osv. ingeniører.

Samlet uddannelseslængde: 3 eller 5 år.

14 ugers ferie = 10 sommer + 1 efterår + 1 jul + 1 vinter + 1 påske.

DTU og AUC kan f.eks. udarbejde en række kurser drevet af arbejdsgivernes behov. Eleven går til eksamen ved en PC i overvåget enrum ligesom ved Microsoft certificeringer. Har man 1, 2, 3, 4, etc. ugers kurser på uddannelseshylden kan 8 ugers årlig uddannelse stykkes sammen af et eller flere minikurser med eksamen i hver. Desuden kan minikurserne bruges til at tilføre en projektgruppe viden relevant for et projekt. Er der 10 deltagere i projektgruppen kan man f.eks. vælge 10 x 1 uges kursus med eksamen. De 10 minikurser kan være 10 fagligt forskellige kurser.