390 meter under havets overflade og mindst 50 meter under havbunden vil vejvæsnet i Norge anlægge to 25 kilometer lange, undersøiske tunnelrør. Rogfast-tunnelen lige nord for Stavanger bliver både verdens dybeste og længste undersøiske vejtunnel.

Som om det ikke er nok, får tunnelen en to kilometer lang arm, der gør de 520 beboere i Norges mindste kommune på øen Kvitsøy landfaste med resten af Norge. Sidegrenen betyder, at tunnelsystemet også får verdens dybest beliggende vejkryds – 200 meter under havets overflade.

Projektet, som selv de tunnelbyggevante nordmænd kalder ’gigantprosjektet’, kan anlægges for otte milliarder kroner.

Til sammenligning bliver den hjemlige Femern Bælt-tunnel knap 20 kilometer lang og kommer til at koste omkring 40 milliarder kroner. Den kombinerede vej- og baneforbindelse mellem Tyskland og Danmark bliver anlagt som en sænketunnel.

»I Norge borer og sprænger vi os vej. Undersøiske tunneler i Norge ligger på det niveau,« siger Tor Geir Espedal, projektleder på Rogfast-tunnelen.

To udfordringer
Hårdt presset nævner han to potentielle udfordringer: risikoen for brand og den usikre undergrund.

»Det er klart en udfordring at gå så dybt og langt med begrænset mulighed for at kortlægge undergrunden, så der er en portion usikkerhed.«

Tidligere har seismiske undersøgelser foretaget af Norges Geologiske Undersøgelser, NGU, afsløret forkastnings- eller brudzoner få hundrede meter under havbunden hele to steder tæt på Kvitsøy.

I overensstemmelse med det har geologerne fundet spor af det, de omtaler som Karmøy-ofiolitkompleks på bl.a. Kvitsøy. Ofiolit er en fællesbetegnelse for en gruppe vulkanske bjergarter.

NGU's analyser tyder også på, at der langs tunnelens tracé er forvitret fjeld, der er ustabilt. Men netop for at entreprenørerne skal være grundigt forberedt på, hvad der møder dem i dybet, tilstræber forundersøgelserne at være meget detaljerede.

Cowi risikoanalyserer
»Endnu er vi ikke stødt på noget, der har fået de røde lamper til at lyse. Man må selvfølgelig tage sine forholdsregler, for der er stor usikkerhed. Men vore geologer mener, at projektet er gennemførbart,« siger Tor Geir Espedal.

Til gengæld er prisen på to år vokset to milliarder kroner, ligesom tidsplanen er skubbet fire år:

»Vi forventer først at gå i gang med tunnelarbejdet i 2015 og er formentlig færdige med projektet i 2021,« siger Tor Geir Espedal.

Efter de mange brande i en anden norsk tunnel, Oslofjordtunnelen, har tunnelsikkerheden, navnlig risikoen i forbindelse med brand, planlæggernes fokus.

»Netop nu foretager Cowi, der er en af vores husrådgivere, en risikoanalyse. Risikoen i forbindelse med brand er på en måde det, der dimensionerer tunnelens udformning. Vi overvejer, om vi skal dimensionere tunnelen for en 100 eller en 200 megawatt brand,« fortæller Tor Geir Espedal.

Betalt med bompenge
I dag løber trafikken mellem Bergen og Stavanger ad E39 ind i en flaskehals lige nord for Stavanger ved Boknafjorden, hvor alle bilister er henvist til færger. Med den nye tunnel bliver rejsetiden mellem de to byer, ifølge Tor Geir Espedal, reduceret med en time.

»Omkring 3-4.000 bilister tager færgen dagligt. Ifølge trafikprognoserne vil tallet stige til 4-5.000,« siger Espedal, der dog selv vurderer, at prognoserne er pessimistiske.

Anlægget bliver finansieret af bompenge, gennemsnitligt 220 kroner pr. bil de første 15 år. Men når anlægget er betalt, og bompengene forsvinder, sker der et dramatisk trafikspring til 12.-14.000 biler i døgnet, siger prognoserne.

E39 mellem Trondheim og Kristiansand i Sydnorge er en strategisk strækning for udviklingen af Vestlandet. I dag bliver en del af trafikken tvunget mod øst og helt over til Oslo på grund af de langsommelige forbindelser. Med den nye tunnel får Norge en hurtig forbindelse i Vestlandet fra nord mod syd og videre ned til Danmark.

Det overordnede mål er at skabe en stærk region i Vestlandet, hvor der alene i Stavanger og området nord for byen bor 250.000 mennesker, som bliver direkte berørt af den faste forbindelse.

Ifølge Tor Geir Espedal vil forbindelsen også flytte en del passagerer fra flyruten mellem Bergen og Stavanger ud på vejene.