Professor advarer: Lønforhøjelse ødelægger konkurrenceevnen
En gennemsnitlig lønforhøjelse blandt ingeniører på 2,9 procent risikerer at ødelægge konkurrenceevnen, advarer økonomiprofessor. IDA er uenig.
IDA Lønstatistik 2011
Lønstigningerneindeholder både individuelle lønstigninger og stigninger, der skyldes nyt job eller karriereskift.
23.973 IDA-medlemmer har svaret, hvilket giver en svarprocent på 51,2. Sidste år var den 45,1. Svarene fordeler sig på 19.604 privatansatte og 4.369 offentligt ansatte ingeniører.
IDA-medlemmer har fra i dag adgang til lønstatistikken på ida.dk.
Læs også
-
Uligheden blandt ingeniører stiger - chefen scorer lønstigningen
Læs mere om
Danmarks konkurrenceevne er på spil, når danske ingeniører i år scorer en lønstigning på 2,9 procent. Også selv om den ligger på niveau med lønstigningen i 2010, som var den laveste på det private ingeniørarbejdsmarked i 16 år.
Sådan lyder advarslen fra Niels Westergård-Nielsen, professor på Aarhus Universitet:
»Ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt er en gennemsnitlig lønstigning på 2,9 procent ikke lav nok, hvis vi skal gøre os forhåbninger om igen at blive konkurrencedygtige – navnlig i forhold til tyskerne,« siger Niels Westergård-Nielsen.
»De danske lønninger i industrien er steget mærkbart de senere år. Skaden er sket, og skal vi gøre os forhåbninger om at genvinde bare en smule af vores konkurrenceevne, skal der høvles meget af lønnen, eller også skal vi udvikle væsentligt bedre produkter,« siger han.
Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd i IDA, afviser bekymringen og mener, at lønstigningen skal ses som virksomhedernes måde at belønne ingeniørerne på:
»De seneste to år har lønudviklingen historisk set været meget lav, så vi har vist løntilbageholdenhed. De 2,9 procent ser jeg derfor som udtryk for, at virksomhederne godt ved, at det er videnmedarbejdere, specialister og ingeniører, der skal føre os ud af krisen. Derfor honorerer de ingeniørerne for den værdi, de tilfører,« siger Ellen Fænøe.
Krisen giver udfordringer
Hun tror heller ikke på, at det er konkurrencen fra det globale ingeniørarbejdsmarked, der er årsag til den relativt lave lønstigning.
»Jeg tror mest, det er krisen, der afspejler sig. Globaliseringen er jo ikke lige dukket op. Vi har længe været opmærksomme på det globale arbejdsmarked,« siger Ellen Fænøe.
»Selvfølgelige har krisen gjort, at der er fokus på de udfordringer, vi har på det globale arbejdsmarked, men med ingeniørmanglen er det jo godt at kunne trække videnarbejdere hertil andre steder fra,« siger hun.
Jørgen Stamhus, lektor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet, tror heller ikke på, at globaliseringen vil afspejle sig i ingeniørlønningerne. Derimod betyder den, at vi mister visse ingeniørjob til udlandet:
»Globaliseringseffekten er jobtab, ikke lønfald, for selv om man kan trække lønnen ned i en periode, så er svaret at få opgaven varetaget et andet sted. De job, der bliver i Danmark, kan bære danske lønninger. Så hvis virksomhederne vil bevare danske ingeniører, skal de betale en løn, der kan matche den generelle løn på arbejdsmarkedet,« siger Jørgen Stamhus.
