/elektronik

De tyske Schuko-stik kan nu lovligt bruges i Danmark - i hvert fald nogle af dem. Bemærk, at jordforbindelsen sidder i kanten - her mærket nr. 2.  (Foto: Wikipedia)

De tyske Schuko-stik kan nu lovligt bruges i Danmark - i hvert fald nogle af dem. Bemærk, at jordforbindelsen sidder i kanten - her mærket nr. 2. (Foto: Wikipedia)

Tyske Schuko-stik er nu tilladt i Danmark

De tyske Schuko-stikkontakter er nu tilladt i Danmark. Men Sikkerhedsstyrelsen har stillet særlige krav til indendørs-versionerne, så måske er det slet ikke muligt at købe et lovligt stik endnu.

Af Kent Krøyer, mandag 21. nov 2011 kl. 10:31

Sikkerhedsstyrelsen har nu godkendt en dansk udgave af de tyske Schuko-stikkontakter. De kaldes også sidejords-stik, fordi stikket har jordforbindelser i kontaktens periferi.

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside står, at tilladelsen gives på samme vilkår, som da pindjord-stikkontakten blev tilladt for nogle år tilbage. Pindjord-stik er fransk/belgiske med en jordpind lige over stikkets midte.

»Det skal forstås sådan, at Danmark har nogle særlige nationale krav, som skal opfyldes. Det er for eksempel krav om pillesikring,« siger kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen Martin Kastoft.

Pillesikring er den bremseanordning, vi har i danske stik, som forhindrer, at børn kan stikke for eksempel en strikkepind ind i det ene hul i kontakten.

Schuko-stik skal også have pillesikring, hvis de sælges i IP X0-udførelse, der betegner den indendørs-udgave, der ikke er sikret mod væske.

Konsekvensen er, at styrelsen dermed per automatik ikke accepterer alle Schuko-stikkontakter fra udlandet. En dansk forbruger kan altså ikke bare købe en pose Schuko-kontakter i grænsekiosken og bruge dem i sit hjem uden videre. Det er ikke sikkert, at de er lovlige her, selv om de er lovlige i Tyskland.

Findes der overhovedet nogle Schuko-kontakter på markedet, som vil være lovlige her i landet?

»Vi har ikke kendskab til, at der findes nogen. Men det er ikke umuligt, at de findes, for de danske særkrav bygger på en IEC-standard. Så hvis en udenlandsk producent har valgt at producere en kontakt efter den danske standard, så findes de,« siger Martin Kastoft.



21. nov 2011 kl 11:05

Michael Coene

og en gang til...

er det lykkes Sikkerhedsstyrelsens at "frigøre" den danske marked uden at sige farvel til de flotte julegaver de få fra LK hvert år. Den franske standard blev frigivet på samme måde for 2-3 år siden og jeg skal stadig se det første produkt i butikken. Men det er klart at en standard som er godt nok for Tyskland, Holland, Sverige og mange flere umuligt kan være godt nok til 5 millioner Dansker. Hvis der fandtes en statistik om hvor mange mennesker stryger deres tøj med jordforbindelsen på strygejernet, så vil Danmark ligge nogensteder mellem Usbekistan og Eritrea. Hvis der er noget som for mig har ødelagt myten om den ukuelige Danske embedsmand, så er det godt nok gutterne fra Esbjerg...


21. nov 2011 kl 11:08

Michael Jensen

Hvor er EU henne?

Er det ikke netop sådan noget EU skal regulere, så vi ikke fortsat skal have et lokalt dansk marked for stikkontakter, hvor det primære formål ser ud til at være at skulle gøre stikkontakterne dyrere.

Jeg kan i min vildeste fantasi ikke forestille mig, at der dør flere tyskere pga. dårlige tyske stikkontakter end tilsvarende for danske stikkontakter. Er der nogen der kan dokumentere en effekt af de striksere danske regler?


21. nov 2011 kl 11:17

Malthe Høj-Sunesen

IEC-standard

Kan en oplyst læser oplyse hvilken standard man skal kigge efter hvis man vil anskaffe sig kontakter og stik i udlandet?


21. nov 2011 kl 11:34

Steen Schütt

Hvem har senest set en..

strikkepind?

Undskyld, men jeg kunne ikke dy mig.


21. nov 2011 kl 11:39

Michael Rangård

Der er jo nationale forskelle...

Er dette ikke et tegn på at det er meget svært at standardiserer elinstallationer på tværs af landegrænser når der er anvendt forskellige beskyttelsesprincipper?

I Frankrig anvender de jordbeskyttelsen til at sikre at skiringen springer ved en jordfejl, i Danmark anvender vi et HPFI. Dette gør at vi ikke har samme krav til en effektiv jord som de har i Frankrig og derfor har vi i lang tid tilladt lampeledninger og andre tilledninger uden jord.

I Tyskland anvender de HPFI med fejlstrømme ned til 10 mA, i Danmark anvender vi HPFI på 30 mA. I Danmark har vi derimod sikret at man ikke utilsigtet kommer i forbindelse med de spændingsførende dele (pilsikring), i Tyskland afbrydes relæet hvis folk er uforsigtige...

Hvis vi i Danmark skal tillade at folk helt ukritisk anvender både tyske og franske stik-systemer, skal vi så også kræve den franske jordforbindelse og den tyske HPFI? Eller skal folk til at se hvad der står på deres HPFI eller love at der er jord i alle deres tilledninger hvis de står nede i Jem&Fiks og skal vælge nye stikkontakter? Eller skal vi ende som dem med lavest sikkerhed og de billigste installationer?

Hvad med det engelske system, der anvender de ofte en ringforbindelse så der er bedre spændingskvalitet, til gengæld har de en lille finsikring siddende i hver stikkontakt. Skal vi så tillade ringforbindelsen uden at kræve sikringen for at man kan anvende alle systemer og glemme alt om sikkerhed?


21. nov 2011 kl 11:42

Jan Oestergaard

Godt nok noget af en EB.DK overskrift.

Er skuffet over ing.dk vælger samme type overskrifter som EB,BT osv.

Der er jo reelt ikke godkendt noget som helst brugbart endnu engang.

Kunne være rart med noget undersøgende journalistik der kan se om disse (for)"styrelser" er helt fri for korruption og indflydelse fra monopoliserede branche foreninger.

Fri konkurrence i min bare.


21. nov 2011 kl 11:55

Leif Petersen

Re: Hvem har senest set en..

Jeg brugte én i fredags. Brugte den til at rage stumper ud af krumtaphuset på en motorsav.


21. nov 2011 kl 12:22

Ebbe Tranberg

Monopolpriser

Hos Conrad.de findes "IHC-wireless" lignende komponenter til mellem en femtedel og fjerdedel af LK's priser.

De har også masser af ting til indbygning i de indmuringsdåser der er standard i resten af Europa, hvor de ikke må slås med LK's latterlige 50x50 modul, hvor der dårlig er plads til at samle 2 kabler.


21. nov 2011 kl 12:50

Michael Coene

Re: Der er jo nationale forskelle...

I Frankrig anvender de jordbeskyttelsen til at sikre at skiringen springer ved en jordfejl, i Danmark anvender vi et HPFI. Dette gør at vi ikke har samme krav til en effektiv jord som de har i Frankrig og derfor har vi i lang tid tilladt lampeledninger og andre tilledninger uden jord..

Og hvad ville det være dejligt at kombinere begge dele! Så kunne jordforbindelsen få HPFIen til at hoppe fra *inden* jeg få min stød!

I Tyskland anvender de HPFI med fejlstrømme ned til 10 mA, i Danmark anvender vi HPFI på 30 mA. I Danmark har vi derimod sikret at man ikke utilsigtet kommer i forbindelse med de spændingsførende dele (pilsikring), i Tyskland afbrydes relæet hvis folk er uforsigtige...

Moderne el-installationer i Frankrig har også HPFI. Og pille-sikring kan man også få på både de franske og de tyske stik. Se evt her: http://www.electroshop.nl/prod...html (På nederlandsk hedder pille-sikring "kinderbeveiliging".)
Men sikkerhedsstyrelsen vil gerne have at der står et symbol på indresiden hvor nullederen skal være. Taget i betragtning at den tyske version er op/ned symmetrisk må du gerne forsøge at bortforklare den.


21. nov 2011 kl 12:55

Jens Madsen

Er den danske standard bedst?

Hvilke fordele har Schuko-stik, som de danske jordstik ikke har?
Hvilke fordele, har danske jordstik, som Schuko stikket ikke har?
Må vi ikke indrømme, at de danske stikkontakter sikkerhedsmæssigt overgår Schuko stik?

Så vidt jeg kan se, så har de danske stikkontakter flere fordele:
1: Det tredie stikben, giver en effektiv og sikker jordforbindelse.
2. Stikproppen er polariseret, så fase og nul er fastlagt. Det kan være en fordel i fugtige omgivelser.
3. I de danske stikkontakter med jord, kan både anvendes udstyr med jordstikprop, og uden jordstikprop. Kontakterne kan derfor anvendes som normale stikkontakter. I stikkontakter uden jord, kan kun anvendes udstyr uden jord, og ikke udstyr der er lavet til jord. Det giver god sikkerhed.
4. De danske stikkontakter er børnesikrede.

Så vidt jeg kan se, så er ikke nogen større fordele ved Schuko stikket. Den eneste fordel er, at stikpropper der kræver jord, kan gå i danske stikkontakter uden jord, hvilket er en stor ulempe, og går ud over sikkerheden.


21. nov 2011 kl 13:06

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Er den danske standard bedst?

Hvilke fordele har Schuko-stik, som de danske jordstik ikke har?

At stort set alle elektriske forbrugsgenstande til salg i Europa kommer med dem og at det er dyrere at lave en "specialmodel" med et andet stik.


21. nov 2011 kl 13:08

avatar

Mogens Durup

Re: Er den danske standard bedst?

Tja det er vel svært at sige hvilken standard der er den bedste. Men det er et fakta at shucko standarden bruges i så mange lande at det vil være utopi at ændre de andre landes standard til den danske.
Hvis man gjorde det til standard at sætte en schucko stikkontakt op til opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler ville meget være opnået, idet disse hvidevarer normalt altid er forsynet med en schucko stikprop.
For øjeblikket findes der tusinder af disse maskiner uden jordforbindelse i de danske hjem fordi vi har vores egne standarder her i lille danmark.


21. nov 2011 kl 13:08

Michael Rangård

Re: Der er jo nationale forskelle...

Ingen tvivl om at det vil være optimalt både at have en ordenlig jordforbindelse og et godt HPFI i installationen. Det er bare ikke nødvendigt.

Ja Det bliver mere og mere normalt med HPFI i Frankrig, men det er ikke lovpligtigt i alle hjem endnu. De har deres gode jordforbindelse og den skaber en tilstrækkelig sikkerhed. Det er samtidig lovkrav at jorden føres helt ud i installationen og ikke som i Danmark hvor der ikke er krav om jordledning i tilledningen bare brugsgenstanden er dobbelisoleret.

I Danmark har vi krav om at nullen altid er i den samme side af stikkontakten. Det hænger selvfølgelig ikke sammen med stik der er symetriske og kan vendes på begge måder. Symbolet på stikkontakten er en sikkerhed for at elektrikkeren monterer lederne ordentligt. Alternativet er sikkert at lederne skal mærkes? så der aldrig er tvivl om hvad der er nul og hvad der er fase i installationen (evt. farve og ved alternative farver, mærkning på lederne). Det er så bare et problem med gamle installationer hvor lederne er sorte og hvide... Om det er et fornuftigt krav er så en anden ting, for brugsgenstande er ligeglade med om det er fasen eller nullen der kommer ind på de enkelte ben...

Hvis der ellers findes systemer som lever op til de tekniske krav (udformning, pille-sikring og jordforbindelse) så er de jo også lovlige i Danmark. Eneste bemærkning er vist at det er alle stikkontakterne i installationen der skal være i samme system, så brugsgenstande frit kan flyttes mellem de enkelte rum uden at stikket skal skiftes.


21. nov 2011 kl 13:17

Michael Rangård

Re: Er den danske standard bedst?

Den største ulempe ved Schuko-stik er nok at jorden kan røres og i installationer med nulling er der samme spænding på jordledningen og nulledningen. Det er muligt at få stød hvis man selv har en bedre jordforbindelse end der er igennem ledningsnettet (langt væk fra jordpunktet). Dette gør at nulstrømmen vil gå gennem personen til HPFI'et får afbrudt.

Både det franske, tyske og danske system sikre at jorden sluttes før de spændingsførende ledere og de giver alle en meget sikker jordforbindelse. I Frankrig og Tyskland er det ikke lovligt med brusgenstande uden jord, det er et dansk problem og derfor tager de selvfølgelig ikke hensyn til dette.


21. nov 2011 kl 13:30

Henrik Skovbjerg

Re: Er den danske standard bedst?

Ang:
4. De danske stikkontakter er børnesikrede.

Alle stik jeg har set her i Sverige er børnesikrede med den såkaldte pillesikring.


21. nov 2011 kl 13:31

Ebbe Tranberg

Re: Der er jo nationale forskelle...

I..............Eneste bemærkning er vist at det er alle stikkontakterne i installationen der skal være i samme system, så brugsgenstande frit kan flyttes mellem de enkelte rum uden at stikket skal skiftes.

Tåbeligt.

Schuko'erne bør installeres hvor der vil blive sat Schuko stikpropper i, dvs. i køkkenet og på badeværelset, samt udendørs.

De danske kan blive siddende hvor man allerede har sat danske jordstikpropper på.

Og se her hvad man få: Mulighed for enten at sætte én Schuko-prop eller 2 flade Euro-propper på samme plads.

http://www.factoryprices.nl/im....jpg


21. nov 2011 kl 13:39

Bent Andersen

Re: Er den danske standard bedst?

I Frankrig og Tyskland er det ikke lovligt med brusgenstande uden jord, det er et dansk problem og derfor tager de selvfølgelig ikke hensyn til dette.

Ikke forstået. Jeg har set masser af tyske brugsgenstande uden jord.

Bent.


21. nov 2011 kl 13:50

Michael Rangård

Re: Er den danske standard bedst?

I Frankrig og Tyskland er det ikke lovligt med brusgenstande uden jord, det er et dansk problem og derfor tager de selvfølgelig ikke hensyn til dette.

Ikke forstået. Jeg har set masser af tyske brugsgenstande uden jord.

Bent.

Det kan da være jeg husker forkert, men jeg mener helt bestemt at det i Tyskland er et lovkrav at der er tre ledninger i tilledningen sådan at jorden er ført med helt ud i brugsstanden, også selv om denne er dobbeltisoleret og der reelt ikke er behov for en jordledning. Men jeg vil da ikke udelukke at jeg tager fejl...


21. nov 2011 kl 13:55

Peter Huber

Ingen nationale forskelle...

Citat:-------"Hvis vi i Danmark skal tillade at folk helt ukritisk anvender både tyske og franske stik-systemer, skal vi så også kræve den franske jordforbindelse og den tyske HPFI? "------

Schuko Stecker. Schuko står for Schutzkontakt. Stikket er en 85 år gammel tysk konstruktion fra 1926 som i dag er mest udbredt i Europa. Det danske alternativ er K stikket (107-2-D1), som anvendes foruden i Danmark (med Grønland og Færøerne) i Bangladesh, Guinea, Madagaskar, Maledivien, Senegal og St Vincent. Det nordiske fællesskab, Norge, Sverige Finland og Island bakker ikke op omkring den danske konstruktion. Man er faldet for den tyske.
Danmark har med "dansk sikkerhed" beskyttet danske borgere, som nu bliver prisgivet for EU. Et oplagt emne til Dansk Folkeparti.

Hvad udmærker nu den danske konstruktion. Den er designet til jævnstrøm og kan også anvendes til vekselstrøm. Hvor i landet leveres endnu jævnstrøm????


21. nov 2011 kl 14:27

Jørgen R. Næumann

Re: Er den danske standard bedst?

Ang:

4. De danske stikkontakter er børnesikrede.



Alle stik jeg har set her i Sverige er børnesikrede med den såkaldte pillesikring.

Også de Norske stikkontaker som selges Norge i dag er udstyret med pillesikring, så jeg forstår heller ikke probelmstillingen.

Se f.eks. Elko her: http://www.elko.no/wsp/elko2_n...duct


21. nov 2011 kl 14:35

Jan Heisterberg

Op og ned ?

Der findes TO typer Schuko stikpropper:
- lige
- vinkelbøjede

De lige er omdrejningssymetriske, og kan dermed ombytte 0 og fase - alt efter hvordan de indsættes.

De vinkelbøjede kan naturligvis også drejes. Men er det ikke korrekt, at når ledningen "vender nedad", så er fasen til højre ?
- og altså modsat dansk standard ?


21. nov 2011 kl 14:44

Michael Kreiberg

@Michael Rangård

Brugsenstande der er klasse II eller dobbeltisolerede, må IKKE indeholde en beskyttelsesleder.


21. nov 2011 kl 14:46

Bent Andersen

Re: Er den danske standard bedst?

Det kan da være jeg husker forkert, men jeg mener helt bestemt at det i Tyskland er et lovkrav at der er tre ledninger i tilledningen sådan at jorden er ført med helt ud i brugsstanden, også selv om denne er dobbeltisoleret og der reelt ikke er behov for en jordledning.

Der bruges tre typer stik i Tyskland som alle passer i Schuko-dåsen

1: Eurostik: fladt, topolet stik som også kendes i Danmark. Bruges til barbermaskiner, lamper mm.
2: Schuko med jord.
3: Schukoagtigt uden jord. Bruges ofte til støvsugere o.lign., hvor Eurostikket ikke kan tåle den høje strøm.

MvH,

Bent.


21. nov 2011 kl 14:47

Jan Oestergaard

Skal vi ikke bare snart komme videre!

Hvis man virkelig går ind for EU (modsat jeg) så burde vi jo afskaffe disse lokal bypartisaner af "standardiserings" organer.
De jo blot er i vejen for en fornuftig udvikling og konkurrence. Der findes jo organer inden for EU til stort set alt tænkeligt. Mon ikke vi kunne sparre gevaldigt både nationalt og på EU plan hvis disse overflødige dubletter blev afskaffet/nedlagt?
Det giver absolut ingen mening at vi kører med helt anderledes stik end samtlige vores nabo lande. Den eneste årsag kan kun være konkurrence mæssige årsager, hvilket ikke er rimeligt.

"Vores" stik bliver aldrig standard. Derfor skal vi så ikke bare se at komme videre!
Udvalget vi som forbrugere har er utroligt begrænset pga. det lille bitte marked og vanvittigt dyrt pga. monopolet det skaber.


21. nov 2011 kl 15:00

avatar

Anders Hedelund

Re: Skal vi ikke bare snart komme videre!

Det nuværende (europæiske) kaos skyldes NETOP at fællesskabet for en gangs skyld efter års intenst arbejde måtte give op, da man forsøgte at standardisere. Dér måtte man i ordets egentlige forstand trække stikket.

Der findes/fandtes artikler om emnet her på ing fra den gang.


21. nov 2011 kl 15:03

Jan Oestergaard

Re: Skal vi ikke bare snart komme videre!

Så kan vi som de EU Dukse vi er passende nedlægge de organer der i forvejen findes i EU regi som godt og eksemplarisk EU land.

;-)


21. nov 2011 kl 15:04

avatar

Anders Hedelund

Schuko

Og Schuko er på trods af navnet ikke blot en kontakt, men et system bestående af kontakter og stik, der tilsikrer, at forbrugeren ikke kan koble apparater forkert op.


21. nov 2011 kl 15:27

Henrik Rathje

Når nu vi har konstateret

At Schuko-dåsen FINDES med pilsikring i.flg Michael Coene's indlæg/link højre oppe. Skal vi så ikke bare gøre producenten opmærksom på at alt hvad han mangler er en symbol i stikket og døren til 6 mio. danskeres hjem er åben?!


21. nov 2011 kl 15:42

ivar moe

Re: Er den danske standard bedst?

nej den er ikke bedst, det er også kun de nyere stikkontakter der er pillesikre, alle de gamle er det ikke og dem er der flest af. En brun tumblerafbryder er der ikke pillesikring på og der er måske kun et hul til at jordbenet kan gå ind i fordi der ikke er jord i stikkontakten. Lang den største fare er ved folks lange røde forlængerledninger i et alt for lille kvadrat, så det ikke er sikkert at sikringen kan springe når ledningen bliver klippet over med hækkesaksen. Et HPFI afbryder kun når der forekommer en fejlstrøm, men i den røde forlængerledning er der typisk ingen jord. Jeg har set hvor to rødekabeltromler var sat i forlængelse af hinanden,så det er så som så med at sikringen kan afbryde en kortslutningsstrøm, fordi modstanden er for stor. Sæt som krav at kabler til udendørs brug til private skal være ligesom til campingvogne 2,5 mm2 og max. 50 m.


21. nov 2011 kl 23:46

Hans Schou

Jeg skifter alle mine dåser til Schuko

Det eneste der har afholdt mig fra det, er at den ene partshaver i mit hus er et realkreditinstitut, og de ejer det meste, og forsikringen vil ikke dække hvis jeg installerede Schuko og huset brændte ned.

Endelig! Nu installere jeg Schuko i hele huset, og alle LK/Scheiders firkantede stikpropper ryger ud, for de har hidtil være Sikkerhedsstyrelsens argument for at fastholde LK/Schneider monopolet.

Endelig! Vi er kommet der til hvor vi kan nedlægge Sikkerhedstyrelsen og sende dem alle hjem og de kan leve af deres pensionsopsparinger som LK/Schneider har betalt til de sidste 50 år. En bortvisning må være på sin plads, og så arbejdsretten eller højesteret afgøre om det var forkert eller ej. Op til afgørelsen skal det så lige undersøges om medarbejderenbe hos Sikkerstyrelsen har modtaget bestikkelse fra LK/Schneider indenfor de sidste 50 år. Kriminelle handlinger foretaget for mere end 5 år siden kan nok ikke straffes, men at fremstille alle tidligere ledende medarbejdere hos LK/Schneider og Sikkerhedsstyrelsen som korrupte, er dog en trøst.

Alle de apparater jeg har købt de sidste 10 år, har alle Schuko-propper. Ingen af dem er p.t. forbundet til jord. Når ejg har skiftet alle mine dåser til Schuko, så har de alle jord.

Vaskemaskinen gav en smule stød, og Fruen brokkede sig over det. Den ene mulighed var at bidrage til Schneiders julebonus, og den anden at vælge et alternativ. Da Schuko på det tidspunkt var forbudt, så blev det en af de blå dåser fra Menneke til kr 20, og en ditto prop ligeledes til en 20'er. På grund af sikkerhedsstyrelsen tåbelige argumenter om at Schneiders frikantede propper kiler sig fast i Schuko dåser, blev jeg nødt til at købe Menneke - eller betale julebonus til korrupte embedsmænd. Nu kan jeg endelig få ryttet op i moradset og fjerne alle Schneiders firkantede propper og installere Schukos dåser.

Og det med pillesikring er jeg klar over. EU kunne passende indføre at alle dåser skal have dette installeret. Hvis Schneider har patent på det for tiden, så vent til patentet udløber eller annuller patentet ved lov. Schuko-dåser har en meget højere samfundsmæssig værdi, end pillesikring har.


21. nov 2011 kl 23:58

Hans Schou

Kurt Westh Nielsens gl. artikler 2005

http://ing.dk/artikel/63459-be...kter

Det huer mig ikke, men Per Clausen skal nu alligevel have tak for at han stillede netop det spørgsmål på tinge i 2005. 2000 spørgsmål om året i 10 år, og så lykkedes det at få sået kimen til at vi kan få Schuko-dåser.

Bendt Bendtsen gjorde ingenting, udover at spille golf og gå på jagt med Schneiders folk.

Kønne er Schuko-dåserne ikke, men det er ikke væsentligt. Lad os få fjernet Schneider fra vore hjem.


22. nov 2011 kl 00:33

Hans Schou

Re: Er den danske standard bedst?

Jens Madsen

Hvilke fordele har Schuko-stik, som de danske jordstik ikke har?

1. Det el-apparat som du køber i morgen, har Schuko-prop hvis det har jordforbindelse.

2. Schuko-dåser giver jordforbindelse til de el-apparater du allerede har.

Hvilke fordele, har danske jordstik, som Schuko stikket ikke har?

Hvis du med "jordstik" mener stikprop, så har Schneiders stikprop den fordel at den kiler sig fast i Schuko stikdåser. Nu er det ingen fordel, så der burde vedtages en lov der påbød Schneider at tilbagekøbe alle deres stikpropper der er firkantede. Det er sikkert urimeligt på en eller anden juridisk spidsfindig måde, men målet er sådan set også bare at få stoppet LK/Schneiders monopol.

Må vi ikke indrømme, at de danske stikkontakter sikkerhedsmæssigt overgår Schuko stik?

Det må være pillesikringen du hentyder til. Ja pålæg det Schuko-dåserne. Inden 50 år skal alle Schukodåser have pillesikring, og Schneider skal tilbagekøbe alle deres firkantede propper. Urimeligt? Hvilket et af forslagene?

Jeg finder det ikke urimeligt at staten afskaffer monopoler. Staten brude være den der gik i front. Staten kunne starte med at droppe halvdelen af sine aftaler med TDC. Det bliver dyrt og besværligt for de ansatte i staten, men det lønner sig i sidste ende.


22. nov 2011 kl 09:46

Jan Oestergaard

Er vi nået derhen ?

Hvor vi skal se i øjnene at nogle offentlige ansattes "personalegoder" betales af private som så i kompensation får monopol på visse områder...
Ja det tror jeg nok, der er jo ingen anden fornuftig forklaring eller?


22. nov 2011 kl 09:58

avatar

Mogens Durup

Re: Er vi nået derhen ?

Jeg kan ikke se nogen anden fornuftig foiklaring på hvorfor man så indædt og med alle midler hidtil har holdt schucko stikkontakter ude af danske hjem end at der har forgået noget som ikke tåler dagens lys.


22. nov 2011 kl 10:09

Rene Hjortbøl

Enig

@Hans Schou ´s indlæg er det bedste jeg har læst længe.


22. nov 2011 kl 21:37

Aki Bjørnsson

sikkerheds stikkontakt

Som før er blevet nævnt er Shuko klassificeret som sikkerheds kontakt system til både kontakter og propper. Der findes system som udelukker propper med jord i at blive indsat kontakter uden jord, men det er åbenbart ikke krav i standarten (rillerne som er angivet #2 på det billede der følger artiklen). Desuden er standarden godkendt til 16 A. Med hensyn til HPFI og kabellængde/diameter så er der forskel på de 2 ting. HPFI er som benævnt overfør fejlstrøms relæ som via spole overvåger om at den strøm som bliver ledt den ene vej (fase) kommer retur til tavlen (null leder). Hvis strøm løber ud af kredsen efter andre veje (jordfejl) vil spolen blive magnetiseret og trække relæet. Dette sker uanset om jordledning er i tilledning eller ej. Jordfejl er når strøm løber fra ledning med potentiale til "jord", om det så er fra fase eller nulleder er ligegyldigt, ligevægten mellem indgående og udgående strømme er brudt.
På den anden side har vi problemerne med lange tynde ledninger. Lange ledninger vil genere modstand, som kan hindre sikringen i at overstige sin værdi, selv om ledningerne er kortsluttede (alle metaller har indre modstand, så hvis der er tilstrækkelige længder vil den ohmske modstand i føringsvejen forhindre for store strømme jævnfør Ohms lov: I=U/R).


22. nov 2011 kl 21:53

Aki Bjørnsson

Re: sikkerheds stikkontakt

..(rillerne som er angivet #2 på det billede der følger artiklen)

Der skulle vist have ståed #4


23. nov 2011 kl 10:25

Jan Heisterberg

Spørgsmål til Aki

Aki, du kender (tilsyneladende) Schuko-standarden.

Jeg stillede 21/11 kl.14:35 (herover) et spørgsmål. Kender du svaret ?


23. nov 2011 kl 22:19

Jens Madsen

Jævnstrøm

Hvad udmærker nu den danske konstruktion. Den er designet til jævnstrøm og kan også anvendes til vekselstrøm. Hvor i landet leveres endnu jævnstrøm????

Det danske jordstik er polariseret - dvs. at fase og nul er fastlagt i jordstik. Fordelen har intet med jævnstrøm at gøre, men i f.eks. fugtige omgivelser.
Hvis du har en lampefatning, så skal du i fugtige omgivelser helst vælge nul til "skruen" der sidder yderst, og fasen til metalduppen i bunden. Fugt, kan lede strøm til ydersiden af fatningen, hvis de er ombyttet, og man kan nemmere få fingrene tæt på skruen, hvilket kan være farligt i fugt hvis den er på fasen, specielt i lande, hvor der ikke er HPFI afbryder.
I mange tilfælde, har det i fugtige omgivelser, også betydning for HPFI afbryderen, hvordan nul og fase placeres. Vendes de, kan HPFI afbryderen falde ud.

Min opfattelse er, at det danske jordstik er bedst - og at det er de andre, som er gal på den. Åbentbart, så kan flertallet godt tage fejl. Og det er sket med Schuko stikket. Det gør ikke konstruktionen bedre. Men måske burde man højne standarden i EU, og foreslå det forbudt.


24. nov 2011 kl 00:15

Hans Schou

Re: Jævnstrøm

Jens Madsen

Min opfattelse er, at det danske jordstik er bedst - og at det er de andre, som er gal på den.

Du prøver at forklare det noget med fugt, men jeg kan ikke helt se problemet. Findes der virkelig nogle konkrete tilfælde hvor man påviseligt kunne sige at hin person kom til skade, fordi at der ikke var polarisering eller omvendt? Det lyder mest som gætværk.

Fakta er at alle de gange jeg har fået stød, så har det hver eneste gang været noget LK/Schneider materiel der har været indblandet. Min hustru har så fået stød på vaskemaskinen, og her var det en kombination af Schneider/Schuko der var årsagen. Havde Schuko været indført i DK ved lov i 2005, og var LK/Schneiders firkantede stikproper blevet forbudt ved samme lovændring, så var det ikke sket.

1. Hvad kom først? Hønen eller ægget?

2. Hvad er problemet? Schuko eller Schneider?

Svaret giver selvfølgelig sig selv, for Schneider er en virksomhed og Schuko er en standard, og så er motivationen vidt forskellig. Schneider arjbder ikke for samfundets bedste, men alene for profitmaksimering (hvilket der som sådan ikke er noget galt med, kun når LK/Schneiders materiel er årsagen til at folk kommer til skade (og det er de firkantede Schneider-propper stukket i Schuko-dåser jeg tænker på)).

* Schneider er problemet, ikke løsningen.

* Schuko er løsningen, ikke problemet.


24. nov 2011 kl 02:16

Steen Petersen

Re: Hvem har senest set en..

Jeg brugte én i fredags. Brugte den til at rage stumper ud af krumtaphuset på en motorsav.

Nu hvor debatten om dansk protektionisme er ved at gå til i vrede, kunne det være befriende at gå lidt off topic og få at vide hvad det var for stumper, der havde taget ophold i krumtaphuset og hvordan det kunne gå så galt.


24. nov 2011 kl 07:25

Hans Schou

Re: Hvem har senest set en..

Jeg brugte én i fredags. Brugte den til at rage stumper ud af krumtaphuset på en motorsav.

Nu hvor debatten om dansk protektionisme er ved at gå til i vrede,

Du misforstod kommentaren om strikkepinden.

Det der hentydes til med en strikkepind, er at de (fleste) Schuko-dåser ikke er beskyttet med en anordning, så man kan stikke en strikkepind ind i fasen, og derved få stød. Svaret er så:

1. Der findes Schuko-dåser med den pillesikring, og man kunne lovgive om at alle skulle have det

2. Der er ikke særligt mange mennesker der kommer til skade af den manglende pillesikring.

3. Der er stadig mange installationer der ikke har pillesikring, og de er ikke blevet gjort ulovlige.

4. Flere mennesker er berørt af den manglende jord, end der kommer til skade med strikkepinde.

5. Man kan stadig købe forlængerledning-dåser uden pillesikring.

Jeg medgiver at en pillesikring er en fornuftig ting, men et dårligt argument for at tillade Schneider at beholde monopolet.


24. nov 2011 kl 08:45

Bo Helsted

Udseendet betyder vel også noget?

Og som ejer af et mindre torp i det svenske, med svenske "Schuko-like" kontakter, må jeg erkende at jeg undrer mig over , hvorfor kontakterne dog skal være så store og klodsede. Jeg er helt med på modstanden mod LKs monopol, og ulemperne ved at følge en standard, der går enegang i EU; men nøj, hvor er en FUGA kontakt dog et meget pænere design end en svensk kontakt, med afrundeng på flere planer, alt for blank plast, manglende afbrydermulighed og et klodset 16A stikprop til en spinkel bordlampe. Det er som at anvende 3 x 1,5 kvadrat gummikabel til en hvid bordlampe!
Hvorfor kan man ikke få på pæne Schuko-kontakter/propper?
Iøvrigt holder den med monopolet ikke helt, Jem & Fix fører en serie "Kennex", der ligger tæt op ad Fuga-designet, men til en anden pris. De falder dog også til gulvet i min optik, de er ikke pæne nok!


24. nov 2011 kl 09:56

Steen Petersen

Re: Hvem har senest set en..

Nej, Hans, jeg misforstod ikke kommentaren om strikkepinden.

Jeg forsøgte med lidt humor ( http://en.wikipedia.org/wiki/H...umor ) at få en knapt så indædt tone ind i debatten.

Jeg er i øvrigt helt på det rene med, at "pillesikring" ikke har noget med medicinglas at gøre.


24. nov 2011 kl 21:37

Jan Damgaard

Re: Hvem har senest set en..

Jeg medgiver at en pillesikring er en fornuftig ting, men et dårligt argument for at tillade Schneider at beholde monopolet.

Desuden findes de tyske schuko-stikdåser med pillesikring i flere farver og design.


24. nov 2011 kl 21:40

Jan Damgaard

Re: Udseendet betyder vel også noget?

Hvorfor kan man ikke få på pæne Schuko-kontakter/propper?

De findes, prøv bauhaus i tyskland, enda stik med indbygget afbryder mm.


24. nov 2011 kl 23:06

Hans Schou

Re: Udseendet betyder vel også noget?

Jan Damgaard

De findes, prøv bauhaus i tyskland, enda stik med indbygget afbryder mm.

Æstetisk design er ikke noget jeg bruger så meget tid på, men de Schuko-dåser Gira har, er både indbygget i væggen og med tangenttryk, de ser da ikke værst ud? Nogle af Gira serierne er lige overdesignede nok med lysegrøn dækplade uden om, men man har da forsøgt.

I Sverige har jeg kun set de store grimme klodser der stikker ud af væggen. Selv jeg kan se at der er noget galt.

Det er lidt nemmere at købe en blå Cee 240v 16A dåse til vaskerummet, hvor det godt må have det der lækre robuste industrielle look.


26. nov 2011 kl 21:57

Peter Hansen

Re: Der er jo nationale forskelle...

I Tyskland anvender de HPFI med fejlstrømme ned til 10 mA, i Danmark anvender vi HPFI på 30 mA. I Danmark har vi derimod sikret at man ikke utilsigtet kommer i forbindelse med de spændingsførende dele (pilsikring), i Tyskland afbrydes relæet hvis folk er uforsigtige...

Her er en oversigt hvilke virkninger forskellige strømstyrker igennem en person har:
http://cubus-adsl.dk/elteknik/....php

Strømstyrke Virkning
0,5-1 mA Første svage sansning af en fremmed elektrisk strøm.
1-5 mA Prikkende foremmelse.
5-10 mA Mildt elektrisk chok. Stadig muligt at "slippe grebet" vilkårligt.
10-30 mA Elektrisk chok, der kan resultere i kramper.
30-50 mA Alvorligt elektrisk chok. Evt uregelmæssigheder i hjertet,
hvis strømmen går gennem denne del af kroppen.
> 50 mA Mulighed for hjertestop, tab af bevidsthed, forbrændinger mv.


Ifølge oversigent er det stadig muligt at "slippe grebet" vilkårligt under 10 mA.
Men ved 10-30 mA kan man få kramper, hvilket må betyde at man ikke altid kan give slip igen.

Det virker sikrere med den tyske 10 mA standard, hvor man altid kan give slip igen.
Så hvorfor anvender man ikke også 10 mA HPFI-feljstrømsrelæer i Danmark ligesom i Tyskland? Er 10 mA HPFI dyrere, eller sker der fejlafbrydelser siden man har var 30 mA som maks brydestrøm i stedet for at følge Tysklands 10 mA?


29. nov 2011 kl 00:26

Jens Madsen

Re: Der er jo nationale forskelle...

I Tyskland anvender de HPFI med fejlstrømme ned til 10 mA, i Danmark anvender vi HPFI på 30 mA. I Danmark har vi derimod sikret at man ikke utilsigtet kommer i forbindelse med de spændingsførende dele (pilsikring), i Tyskland afbrydes relæet hvis folk er uforsigtige...

Her er en oversigt hvilke virkninger forskellige strømstyrker igennem en person har:
http://cubus-adsl.dk/elteknik/....php

Strømstyrke Virkning
0,5-1 mA Første svage sansning af en fremmed elektrisk strøm.
1-5 mA Prikkende foremmelse.
5-10 mA Mildt elektrisk chok. Stadig muligt at "slippe grebet" vilkårligt.
10-30 mA Elektrisk chok, der kan resultere i kramper.
30-50 mA Alvorligt elektrisk chok. Evt uregelmæssigheder i hjertet,
hvis strømmen går gennem denne del af kroppen.
> 50 mA Mulighed for hjertestop, tab af bevidsthed, forbrændinger mv.


Ifølge oversigent er det stadig muligt at "slippe grebet" vilkårligt under 10 mA.
Men ved 10-30 mA kan man få kramper, hvilket må betyde at man ikke altid kan give slip igen.

Det virker sikrere med den tyske 10 mA standard, hvor man altid kan give slip igen.
Så hvorfor anvender man ikke også 10 mA HPFI-feljstrømsrelæer i Danmark ligesom i Tyskland? Er 10 mA HPFI dyrere, eller sker der fejlafbrydelser siden man har var 30 mA som maks brydestrøm i stedet for at følge Tysklands 10 mA?

De 30mA er maksimum fejlstrøm. Den må godt være mindre. Jeg målte fejlstrømmen på Harald Nyborgs HPFI afbrydere til 7.5 mA. De kobler altså ud ved under 10mA.


18. mar 2012 kl 00:15

Chris Bagge

Re: Der er jo nationale forskelle...

I Tyskland anvender de HPFI med fejlstrømme ned til 10 mA, i Danmark anvender vi HPFI på 30 mA. I Danmark har vi derimod sikret at man ikke utilsigtet kommer i forbindelse med de spændingsførende dele (pilsikring), i Tyskland afbrydes relæet hvis folk er uforsigtige...

Her er en oversigt hvilke virkninger forskellige strømstyrker igennem en person har:
http://cubus-adsl.dk/elteknik/....php

Strømstyrke Virkning
0,5-1 mA Første svage sansning af en fremmed elektrisk strøm.
1-5 mA Prikkende foremmelse.
5-10 mA Mildt elektrisk chok. Stadig muligt at "slippe grebet" vilkårligt.
10-30 mA Elektrisk chok, der kan resultere i kramper.
30-50 mA Alvorligt elektrisk chok. Evt uregelmæssigheder i hjertet,
hvis strømmen går gennem denne del af kroppen.
> 50 mA Mulighed for hjertestop, tab af bevidsthed, forbrændinger mv.


Ifølge oversigent er det stadig muligt at "slippe grebet" vilkårligt under 10 mA.
Men ved 10-30 mA kan man få kramper, hvilket må betyde at man ikke altid kan give slip igen.

Det virker sikrere med den tyske 10 mA standard, hvor man altid kan give slip igen.
Så hvorfor anvender man ikke også 10 mA HPFI-feljstrømsrelæer i Danmark ligesom i Tyskland? Er 10 mA HPFI dyrere, eller sker der fejlafbrydelser siden man har var 30 mA som maks brydestrøm i stedet for at følge Tysklands 10 mA?

Der er i en masse PC - udstyr printere m.m. elektriske støjfiltre. Filteret her giver en lille strøm mellem fase/null og jord. Her kan det være at en 10 mA grænse kunne få relæet til at trække. Det er lidt dumt hvis fejlrelæet trækker når man tænder for printeren, bare fordi der nu er to i stedet for tre PC'er der er forbundet.


21. mar 2012 kl 11:41

Poul Børge Pedersen

Strøm i netfiltre

Så vidt jeg husker fra min læretid (men det er MEGET længe siden), må der til for brugeren tilgængelige dele kunne afledes en strøm med en topværdi på 0,7 mA. I almindeligt sprog bliver det til kondensatorer på nominelt 4,7 nF og en effektivstrøm på ca. 0,3 mA. Der skal mange af dem til for at trække et HPFI-relæ på nominelt 10 eller 30 mA, men problemet må være det samme her og nede i Fællesmarkedet. De samme 4,7 nF kondensatorer bruges i netfiltre over alt i Verden (hvis der overhovedet er netfilter!)


21. mar 2012 kl 11:55

Poul Børge Pedersen

Monopolet

Men bortset fra det med strømme i støjfiltre - så er det glædeligt, at man nu kan bruge europæiske stik, dåser og elektriske brugsgenstande med rimelig god samvittighed. Det er i høj grad på tide.
En helt anden sag er, hvorfor kalde dem Schuko-stik? Det er en gammel tysk standard. Så vidt jeg ved, er de IEC-rekommenderede, EN-normerede og gældende standard i vore nordiske nabolande. Med hensyn til det med nul og fase: Jeg vil være ræd for et apparat, hvis funktion afhænger af, om fasen sidder til højre eller venstre i grisetrynen - forudsat der er vekselspænding. A propos vekselspænding: Visse steder i Norge og Sverige har det været sådan, at 220 Volt fandtes mellem faserne. Fra fase til nul var der 127 Volt. Jeg har set det i begge lande men formoder fejlen er blevet rettet.


21. mar 2012 kl 14:50

Peter Hansen

Schutzkontakt

En helt anden sag er, hvorfor kalde dem Schuko-stik? Det er en gammel tysk standard. Så vidt jeg ved, er de IEC-rekommenderede, EN-normerede og gældende standard i vore nordiske nabolande.

http://en.wikipedia.org/wiki/S...huko
"Schuko" is a short form of the German term Schutzkontakt (literally: protective contact), which simply indicates that plug and socket are equipped with protective-earth contacts (in the form of clips rather than pins).


21. mar 2012 kl 15:03

Peter Hansen

Re: Der er jo nationale forskelle...

I Tyskland anvender de HPFI med fejlstrømme ned til 10 mA, i Danmark anvender vi HPFI på 30 mA. I Danmark har vi derimod sikret at man ikke utilsigtet kommer i forbindelse med de spændingsførende dele (pilsikring), i Tyskland afbrydes relæet hvis folk er uforsigtige...

Her er en oversigt hvilke virkninger forskellige strømstyrker igennem en person har:
http://cubus-adsl.dk/elteknik/....php

Strømstyrke Virkning
0,5-1 mA Første svage sansning af en fremmed elektrisk strøm.
1-5 mA Prikkende foremmelse.
5-10 mA Mildt elektrisk chok. Stadig muligt at "slippe grebet" vilkårligt.
10-30 mA Elektrisk chok, der kan resultere i kramper.
30-50 mA Alvorligt elektrisk chok. Evt uregelmæssigheder i hjertet,
hvis strømmen går gennem denne del af kroppen.
> 50 mA Mulighed for hjertestop, tab af bevidsthed, forbrændinger mv.


Ifølge oversigent er det stadig muligt at "slippe grebet" vilkårligt under 10 mA.
Men ved 10-30 mA kan man få kramper, hvilket må betyde at man ikke altid kan give slip igen.

Det virker sikrere med den tyske 10 mA standard, hvor man altid kan give slip igen.
Så hvorfor anvender man ikke også 10 mA HPFI-feljstrømsrelæer i Danmark ligesom i Tyskland? Er 10 mA HPFI dyrere, eller sker der fejlafbrydelser siden man har var 30 mA som maks brydestrøm i stedet for at følge Tysklands 10 mA?

Der er i en masse PC - udstyr printere m.m. elektriske støjfiltre. Filteret her giver en lille strøm mellem fase/null og jord. Her kan det være at en 10 mA grænse kunne få relæet til at trække. Det er lidt dumt hvis fejlrelæet trækker når man tænder for printeren, bare fordi der nu er to i stedet for tre PC'er der er forbundet.

Der er ikke forskel på det PC-udstyr der bliver solgt i Danmark og Tyskland, så hvis der havde været problemer med at PC-udstyr fejlaktiverer 10mA HPFI-relæer, så vil de også have samme problemer med det i Tyskland og andre lande der måtte anvende 10mA HPFI-relæer. Jeg har ikke hørt at det skulle være tilfældet i Tyskland?


21. mar 2012 kl 16:01

Poul Børge Pedersen

Afledning i støjfiltre

Regn med cirka 0,3 mA (effektiv = rms) pr. støjdæmpet apparat. Så kan tyskerne have godt 30 af slagsen, mens vi kan have op mod 100 - begge under forudsætningen, at fejlstrømsrelæerne klapper ved største tilladelige styrke.
Den lovlige strøm til jord kan meget let mærkes, selv ved en værdi på 0,33 mA. Min kone var desperat, da en elektriker under installationsarbejde i huset havde pillet jorden fra dåsen til vaskemaskinen i kælderen; hun fik stød når hun rørte maskinen. Selv kunne jeg tydeligt mærke den. Pudsigt nok har vi i huset kun to udtag med LK's trebenshuller og kun vaskemaskinen har trebenet stik. Alle andre apparater har tobenet stik, nogle med jordskinner. Det er helt anderledes på fritidstorpet i Småland: Der er over halvdelen af alle udtagene med jord.


22. mar 2012 kl 21:25

Jan Heisterberg

Norge - spændingsforsyning

@Poul Børge Petersen:

Ifølge http://da.wikipedia.org/wiki/N...ding er der i Norge 220V mellem faserne - og ingen nul i Norge. Dette ses også i praksis ved 3-leder luftledninger til lavspændingsforsyning.

Der er ingen teknisk grund til at have nul i en spændingsforsyning.
Det er et designvalg.


26. apr 2012 kl 22:32

niels kiens

endelig

det var sgu på tide !!


27. apr 2012 kl 09:24

Janos Winter

Fordelingstikdoser

Når der er så mange kyndige i diskussionen kunne nogen forklare mig hvorfor fordelingstikdoserne er umuligt at fastgøre?

mvh.


27. apr 2012 kl 10:09

Søren Pørksen

@Janos

Hvad mener du ? Og hvad er en fordelingsstikdåse? Snakker vi de alm. 2-3 stiks dåser?


27. apr 2012 kl 11:11

Janos Winter

Re: @Janos

Ja det er de, men op til 10-12 stiks. De fleste er konstrueret sådan at det er umuligt at fastgøre dem på vægget eller på et skrivebord eller feks. et bordben.

mvh.


27. apr 2012 kl 13:57

Poul Børge Pedersen

Fastgørelse af fordelerstik

Man kan klistre en strimmel plade på undersiden med smeltelim. Lad lidt af pladen rage udenfor, så man kan bore hul i den eller på et bordben surre fast med gaffertape.
Nogen vil så mene, at det er blevet fast installation, og det kræver autorisation. Selv mener jeg, det hører under berettiget civil ulydighed.


27. apr 2012 kl 13:57

Poul Børge Pedersen

Fastgørelse af fordelerstik

Man kan klistre en strimmel plade på undersiden med smeltelim. Lad lidt af pladen rage udenfor, så man kan bore hul i den eller på et bordben surre fast med gaffertape.
Nogen vil så mene, at det er blevet fast installation, og det kræver autorisation. Selv mener jeg, det hører under berettiget civil ulydighed.


27. apr 2012 kl 14:12

Michael Coene

Re: Monopolet

så er det glædeligt, at man nu kan bruge europæiske stik, dåser og elektriske brugsgenstande med rimelig god samvittighed

Øøh, nej. Det er lige præcis hvad de har set en stopper for. Vi må godt bruge Tysk-lignende stikkontakter, men kun hvis de er produceret efter særlige Danske regler. Og det er den danske market for lille til. Så der kommer i praksis ingen konkurrence.


27. apr 2012 kl 18:23

Hans Schou

Re: Monopolet

Michael Coene

Vi må godt bruge Tysk-lignende stikkontakter, men kun hvis de er produceret efter særlige Danske regler.

Der er det her danske firma der sælger nogle kontakter som ser OK ud:
http://www.vanpee.dk/product/m...aspx

Når de sælges i DK må de vel være godkendte?

Ellers er der ikke andet at gøre end at installere dem, og så når huset brænder ned, og kontakternes plastmateriale får skylden, og forsikringsselskabet så kræver regres, og landsretten og højesteret (det er jo en principiel dom) afviser, så må man anke til EU-domstolen, hvis vi stadig er medlem af EU til den tid. Det ser ikke helt nemt ud!

Imens undre LK/Schneider sig over at der stadig ikke sker noget, og fortsætter med deres skyhøje priser.


14. maj 2012 kl 21:18

Hans-Henrik Tarning

Schuko kan fåes fra flere leverandører

Schuko kan fåes fra flere leverandører med "pillesikring". Blandt andes Siemens.
På eltek messe 2012 var der flere leverandører, som viste salgbare stik.
Priser ca 10% under LK.
Så de er tilgængelige.
Om alternativet, så er kønt, kan man jo spørge om.
Min kone foretrækker kun stikket f.eks bag ved vaskemaskinen.
Ps. De fylder mere, så de dåser der er i væggen kan ikke rumme en Schuko stikprop. Man skal bare lige have fat i sin lokale installatør, som gerne fræser ud i vægggen til større dåse, så man kan få Schuko. Det må man ikke selv.


14. maj 2012 kl 22:13

Jacob Mathiasen

Re: Hvem har senest set en..

2 ting:
1. Ingen enkeltsag er for lille til at man kører et maskineri og regelsæt i stilling, som på anden vis direkte eller indirekte forårsager større skader på samfundet end "enkeltsagerne" over uendelig lang tid ville forårsage. - Også kaldet forsigtighedsprincippet for bureaukrater med ambitioner (FBA).

2. Du har vist ikke børn - for så ville du vide at alle børn har strikkepinde... j/k ;-)


16. maj 2012 kl 09:15

Frits Knudsen

Det var jo et af de få gode argumenter

for at vi skulle ind i EF for 40 år siden, at vi skulle have ens stik!!!!


16. maj 2012 kl 15:56

avatar

Mogens Durup

Hvilken viden har man


I Sikkerhedsstyrelsen som gør at man erklærer stikdåser som bliver anvendt i en stor del af europa for at være for farlige at anvende i Danmark.
Har man nogen dokumentation eller er det bare noget man tror ?


16. maj 2012 kl 16:48

Peter Hansen

Re: Hvor er EU henne?

Er det ikke netop sådan noget EU skal regulere

Ha! De har nok af problemer med 'inkompabilitet' mellem landene.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.