FORBUD OG AFGIFTER ER LANGT DE MEST OMKOSTNINGSEFFEKTIVE STYRINGSMIDLER
Lederen bærer næsten præg af, at lederskribenten selv har investeret aktier i brændeovnsindustrien.
PROBLEMETS OMFANG:
Af videnskabeligt dokumenterbare årsager er det mere retvisende at tale om et interval på 200-1.000 danskere, som årligt – og helt uden grund - dør pga. brænderøgsforureningen, frem for ca. 200 årlige dødsfald.
LØSNINGERNE PÅ FORURENINGEN FRA BRÆNDEOVNE O.L.:
FN anbefaler i en ny rapport, at alle rige lande helt bør afvikle individuel fastbrændselsfyring, der pga. den sundheds- & klima-skadelige luftforurening er et evolutionært energimæssigt tilbageskridt.
Nedenfor er gengivet FN-rapporten, som professor og læge Torben Sigsgaard, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Århus Universitet nævnte på slide nr. 23 i sin PowerPoint præsentation den 3.10.2011 ved en temadag om bl.a. sundhedsskadelig brænderøgsforurening, som ’Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed’ afholdt i København:
“June 2011. A United Nations report calls for fast action on reducing emissions of black carbon, ground level ozone and methane to help limit near term global temperature rise preventing the Earth from overheating. Fast action could also reduce losses of mountain glaciers and reduce projected warming in the Arctic over the coming decades by as much as two thirds.
Cutting out these pollutants now could also boost global food output and save millions of human lives lost to heart and lung disease, according to the report from the UN Environment Program (UNEP) and the World Meteorological Organization (WMO). Parallel action now on black carbon particles and ground-level ozone would buy precious time in limiting projected global temperature increases of 3.6 degrees Fahrenheit in the coming decades, the report said.
Recommended procedures for cutting black carbon include the use of mandatory diesel filters on vehicles, phasing out wood-burning stoves in wealthy countries, use of clean-burning biomass stoves for cooking and heating in developing nations, and a ban on the open burning of agricultural waste.”
Link til bl.a. FN-rapporten: http://www.redorbit.com/news/s...temp
De forgangne 40 års miljøhistorie viser helt klart, at der kun er tre typer af virkemidler, som effektivt kan reducere en given forurening (styringsmidlerne er nævnt i prioriteret rækkefølge, efter hvor anbefalelsesværdige, hensigtsmæssige og effektive de er i relation til brænderøgsforureningen):
1. Juridiske styringsmidler: Forbud/påbud.
2. Økonomiske styringsmidler: Betydelige afgiftsniveauer og ditto tilskudsmidler.
3. Tekniske styringsmidler (som anbefales i lederen): Standarder dvs. grænseværdier, målinger, produktkrav o.l.
NB: Der kan – i sagens natur - godt være en del sammenfald mellem 1. og 3. kategori.
Læren fra miljøhistorien er desuden, at informationskampagner og folkeoplysning i uddannelsessystemet mv. er særdeles vigtigt, men aldrig kan stå alene, ligesom frivillige aftaler med industrien heller ikke kan stå alene.
For effektivt at reducere den sundheds- og klimaskadelige forurening fra individuel fastbrændselsfyring må regeringen/Folketinget og/eller EU således vedtage og implementere mindst ét af tre effektive virkemidler (som nævnt ovenfor og uddybet nedenfor):
Ad. 1:
Et landsdækkende forbud mod individuel fastbrændselsfyring i byzone (alternativt i områder med kollektiv varmeforsyning) vil være det foretrukne virkemiddel, fordi det er effektivt, administrativt enkelt og billigt at implementere og håndhæve:
a) Kommer der røg op ad skorstenen eller ej?
b) Hvis ja, stammer denne røg fra afbrænding af naturgas (hvis røg er særdeles let genkendelig)?
c) Hvis nej, stammer røgen fra fastbrændselsfyring eller oliefyring (røg fra fastbrændselsfyring er typisk betydeligt mørkere i optændingsfasen, end røgen fra et oliefyr)?
d) Hvis røgen stammer fra en individuel fastbrændselsenhed placeret i byzone straffes med bøde af en betydelig afskrækkende størrelse.
Kommunerne er økonomisk og administrativt hårdt pressede i disse år, og et forbud vil være nemt, enkelt og ikke mindst billigt for kommunerne at implementere og særligt håndhæve.
Ad. 2:
Det næstbedste og samtidig omkostningseffektive virkemiddel vil være at indføre en årlig grøn ejerafgift på minimum 10.000 kr. for det at have installeret en individuel fastbrændselsbaseret enhed i byzone.
Som eksempel er der i dag el-opvarmede parcelhuse med en årlig varmeregning på ca. 80.000 kr. Derfor skal en sådan årlig grøn ejerafgift - på det at have installeret en individuel fastbrændselsbaseret enhed i byzone - have en betydelig størrelse på minimum 10.000 kr. for at få en tilstrækkelig stor effekt på den sundheds- og klimaskadelige brænderøgsforurening.
Alle disse afgiftsmidler bør anvendes som tilskudsmidler til efterisolering og – relativt set – langt mere sundhedsvenlige opvarmningsformer som eksempelvis fjernvarme, solvarme (gerne med underjordisk varmelager) og varmepumper uden for områder med kollektiv varmeforsyning.
Ad. 3:
Hvis de massive problemer med den sundhedsskadelige brænderøgsforurening i byzone skal reduceres i nævneværdigt omfang via standarder, så skal der en lang række tiltag til på samme tid. Disse tiltag er:
a) Landsdækkende tilslutningspligt i områder med fjernvarme.
b) Statsgaranti for makspris på fjernvarme, så horrible barmarkspriser undgås.
c) Lovgivningskrav i bygningsreglementet mv. til private skorstene om, at disse skal føres minimum 1 meter over tagets højeste punkt (indbefattet taghøjder på de nærliggende bygninger). Desuden skal der være lovkrav om dimensioneringen af indersiden af skorstenen samt isoleringen af denne, således at skorstenen får et tilstrækkeligt stort sug og dermed kan kaste røgen højere op i luften.
d) Krav til kørekort til installation og brug af brændeovne samt tørring af træ mv. (som også anbefales i lederen).
e) For alle - dvs. både nye og allerede installerede - individuelle fastbrændselsenheder bør der vedtages et lovgivningsbaseret minimumskrav til individuelle fastbrændselsenheder på niveau med de mest ambitiøse miljøkrav fra både det nordiske (svanen), det tyske samt det østrigske miljømærke til brændeovne o.l. (herunder eksempelvis max 3-4 g partikler/kg træ, men også udledningsbaserede grænseværdier for CO mv.)
f) Lovkrav om, at brænde max må indeholde 20 % fugt.
g) Krav om effektiv røgrensning, hvor man er nødt til at kombinere et partikelfilter med en katalysator eller en scrubber (røgvasker). Dette skyldes, at langt størstedelen af partiklerne fra brændeovne er sekundære partikler, dvs. at disse først dannes/kondenseres efter skorstenen under nedkølingen i den fri luft.
Det er nødvendigt at implementere og håndhæve alle ovennævnte 7 punkter for effektivt at reducere den sundhedsskadelige brænderøgsforurening i de danske byer - alene via tekniske standarder o.l.
Dette skyldes, at individuel brændefyring altid vil medføre en forholdsvis ufuldstændig forbrænding og dermed en relativ kraftig forurening, fordi forbrændingsprocessen er så vanskelig at kontrollere (der er en grund til, at forbrændingsprocesser på kraftvarmeværker o.l. er så avanceret en proces at få til at køre på miljømæssig optimal vis).
Politikerne i Folketinget og/eller EU er derfor nødt til også at stille krav om montering af effektiv røgrensning på individuelle fastbrændselsenheder - med de udfordringer dette medfører til teknologiudvikling mv.
Endelig siger det sig selv, at alle 7 ovennævnte punkter vil være særdeles administrativt dyre og bøvlede for bl.a. de hårdt pressede kommunale sagsbehandlere at håndhæve.
KONKLUSION:
Af hensyn til folkesundheden, miljøet, klimaet, samfundsøkonomien og naturen (rødlistearter, kulstofniveau i skovjorden og den generelle biodiversitet) bør regeringen/Folketinget hurtigst muligt indføre et forbud mod individuel fastbrændselsfyring i byzone eller næstbedst en årlig grøn ejerafgift på mindst 10.000 kr. at have installeret en individuel fastbrændselsenhed i byzone.
