Markedet for rapid prototyping og rapid manufacturing er inde i en eksplosiv vækst i øjeblikket. Produktionsformen, der omsætter 3D-tegninger til fysiske emner ved at binde materialer sammen - typisk lag på lag - voksede sidste år med 24,1 procent på verdensplan ifølge en årlig rapport fra analysevirksomheden Wohlers.

Markedet for produkter og servicer - altså både salg af maskiner og materialer - steg til 7,2 milliarder kroner fra 5,8 milliarder kroner året før.

Hvad der startede som en hurtig måde at fremstille prototyper på, har udviklet sig til en hurtig og billig metode at producere mindre serier på.

Additiv fremstilling, som de forskellige teknologier kaldes på dansk, bruges i dag i en række virksomheder. I Danmark er det især høreapparatproducenterne, der i mange år har brugt teknologien til at lave skræddersyede apparater, der passer til kundernes ører, men globalt er drivkrafterne især inden for luftfartsindustri, militær, medicinalindustri, motorsport, bilindustri samt industrielt maskineri.

Flere af teknologierne, der spænder fra decideret 3D-print i voks til mikrosvejsning af metal, sintring af plast og UV-aktiveret hærdning af plast, har især oplevet en kraftig udvikling på materialeområdet.

Plastmaterialerne er blevet stærkere, og der er kommet flere slags metalpulver, som kan bruges til fremstilling af metalemner.

»Teknologierne er ved at være der, hvor vi kan lave andet end tarvelige prototyper. I den spæde start var mange prototyper opbygget i UV-hærdende plast, som blev sprøde og let knækkede. Det, der har rykket sig de seneste fem-ti år, er ikke så meget på proces-, men på materialefronten. Nu er det muligt at lave gode stabile emner i plast og metal, og materialerne har rykket sig så meget, at vi kan tillade os at bruge det i produktionen,« siger David Bue Pedersen, ph.d.-studerende ved Institut for Mekanik på DTU.

Han suppleres af Research and Development-ingeniør hos virksomheden Kurt Hansen A/S Claus Freuchen, der flere gange har valgt at bruge additiv fremstilling frem for eksempelvis sprøjtestøbning.

»Materialevalget er større, end det var tidligere. I begyndelsen var der to eller tre typer, man kunne vælge imellem, men i dag findes der en masse forskellige materialer,« siger han.

På trods af væksten på knap 25 procent og flere anvendelsesmuligheder som følge af flere og bedre materialer skal man ikke regne med, at additiv fremstilling kommer til at konkurrere med eksempelvis sprøjtestøbning, når der arbejdes med store serier.

»Det bliver billigere og billigere, men man skal ikke forvente, at det tager andele fra den almindelige plastindustri. Du kommer ikke til at konkurrere med plastickopper, det giver ingen mening,« siger Olivier Jay, der er sektionsleder ved Center for Produktudvikling på Teknologisk Institut.

Han peger på, at at fordelen ved additiv fremstilling er, at stykprisen er stort set den samme, ligegyldigt hvor mange emner du producerer. Det gør teknologien ekstremt velegnet til fleksibel og hurtig produktudvikling, og fordi emner bygges lag på lag, har man næsten fuldstændig geometrisk frihed, når man designer og producerer.

»Optimering af funktionalitet betyder, at man kan konkurrere på andet end pris. Man kan lave bedre produkter, og det er enormt spændende. Du kan måske ikke reducere prisen på en hydraulikpumpe, men du kan reducere tryktabet, vægten og behovet for køling, så du sparer pengene et andet sted. Når man gør det på den måde, er det faktisk mange steder billigere end almindelig produktion,« siger Olivier Jay.