Det lønner sig tilsyneladende at have personaleansvar i ingeniørbranchen. Ingeniørlederen, der har medarbejdere under sig, er i årets løb blevet honoreret med en lønfremgang, der er væsentlig større end den, han selv tildeler sine medarbejdere.

Det viser den nyeste lønstatistik fra IDA, der slår fast, at lønforskellen mellem høj og lav bliver stadig større blandt ingeniørerne. Og den tendens huer ikke Lars Bengaard, bestyrelsesmedlem i akademikerklubben ved TDC.

»Det virker som en rød klud i ansigtet, når man selv bliver bedt om at udvise økonomisk ansvarlighed i krisetider og naturligt forventer, at lederne går forrest,« siger Lars Bengaard.

Han peger på, at virksomhederne generelt har brugt krisen til at presse lønningerne, hvilket har betydet, at mange almindelige ingeniører har haft svært ved at få reallønsfremgang.

Det billede bekræftes i IDAs lønstatistik for de privatansatte, der viser, at projektchefer og konsulenter har opnået en stigning på henholdsvis 1,6 og 2,3 procent, mens inflationen i samme periode har været 2,5 procent.

Til sammenligning har ledere med personaleansvar haft en gennemsnitlig lønstigning på 4,1 procent. Blandt de offentligt ansatte ses samme tendens til stigende lønforskelle, hvilket får tillidsrepræsentant på DTU Peter Szabo til at tale om 'dårlig stil':

»Det sender et signal om, at krisen ikke vedkommer lederne personligt. Når man prædiker vand, men selv drikker vin, risikerer man at miste respekt,« siger han.

De offentligt ansatte ledere går frem med 3,3 procent, mens de menige kun stiger med 1,3 procent.

Hos IDA forklarer Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd, forskellen i lønstigninger med, at krisen får færre ingeniører til at søge nye job. Dermed afskærer de sig fra muligheden for at forhandle deres løn op ved et jobskifte. At cheferne har været bedre til at forhandle en god lønstigning hjem end de menige ingeniører, ser hun desuden som en naturlig følge af, at lederne i krisetider har en øget arbejdsbyrde og et tungere ansvar at varetage.

Det er med andre ord lederne, der har stået i spidsen for at få tilpasset virksomhederne de nye og mere pressede markedsvilkår, og den opgave bør honoreres, mener hun. Generelt betragter hun lønudviklingen som et skulderklap til ingeniørerne. En anerkendelse af, at de er nøglespillere i forhold til at skabe vækst i virksomhederne.

»Jeg ved ikke, om lønforskellen er et problem. Lederne går nu foran med lønstigninger og trækker lokomotivet som de første. Jeg er sikker på, at det vil smitte af på ingeniørlønnen generelt i årene frem.«

Til sammenligning viser tal fra Djøf, at direktører med samfundsøkonomisk baggrund i år stiger mindre end de menige. Direktørerne har fået den mindste lønfremgang med kun 0,1 procent, mens de menige Djøf'ere er steget 4,6 procent. Når det ser anderledes ud blandt ingeniører, skyldes det ifølge Ellen Fænøe, at topchefer med ingeniørbaggrund typisk er ansat i de store internationale produktionsvirksomheder med stor eksport:

»Virksomhederne har set, at ingeniørlederne er omdrejningspunktet for fremtidig vækst, og det bliver de honoreret for.«

Uligheden blandt ingeniører stiger - chefen scorer lønstigningen Uligheden blandt ingeniører stiger - chefen scorer lønstigningen. Lønforskellene mellem leder og medarbejder skal imidlertid også ses i lyset af den generelle situation på ingeniørarbejdsmarkedet, understreger Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. I en tid med stigende arbejdsløshed er det lettere at skaffe en ny projektleder end en ny topchef, og det giver sig udslag i lønudviklingen. For en virksomhed i krise kan den rigtige chef gøre hele forskellen, mener han, men det forudsætter, at virksomheden er parat til at betale.

»Lønforskellen mellem top og bund er stadig væsentligt lavere herhjemme end i udlandet. Hvis man spurgte lederne, ville de måske selv vurdere, at de udviser løntilbageholdenhed sammenlignet med deres udenlandske kolleger,« siger Niels Westergård-Nielsen.

Den gennemsnitlige lønstigning blandt ingeniører i det private ligger på 2,9 procent, og der er ifølge Jørgen Stamhus, lektor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet, ikke noget, der tyder på, at det vil forholde sig anderledes til næste år. De seneste vækstprognoser er nedjusteret, og der er derfor ikke lagt op til lønfest:

»Vi kommer til at opleve marginale justeringer til næste år, hvilket vil sige, at der kun kommer lidt ekstra oven i reallønssikringen. Det gælder dog kun de menige medarbejdere. Tendensen med højere stigninger i toppen forventer jeg vil fortsætte. Chefniveauet vil igen komme til at ligge højere,« siger Jørgen Stamhus.