Du kan lære meget på et kvarter om at videreføre dine gode ideer.
Opfinderaftenen på Teknologisk Institut 15/11 var fyldt og tiltrak både de erfarne og nye talenter


Kasper, teamleder i Opfinderrådgivningen, i dialog med deltagere

- Jeg har en bog fyldt med ideer derhjemme, siger Jonan, der er teletekniker.
Han er til Opfinderaften i Tåstrup på Teknologisk Institut sammen med omkring 80 andre gæster, der også har taget en aften ud af kalenderen for at få inspiration og hurtig feedback på deres opfinder-ideer eller søgen efter at blive klogere på beskyttelsesformer.

- Ideerne vokser typisk ud af noget, der irriterer mig. For eksempel mangler der en sportstaske, der stabiliserer vægten, når man går med den, så den ikke hænger. Jeg har aldrig haft en sportstaske, jeg var glad for siger Jonan, der arbejder som teletekniker. Jonan har ikke prøvet at patentere endnu eller for alvor har ført en opfinderide til ende. Endnu.

Det er hans ven, der har taget ham til Opfinderådgivningen og Patent- og Varemærkestyrelsens inspirationsaften, der er det eneste arrangement i uge46-kampagnen, som specifikt tager udgangspunkt i opfinderiet.

iPhonen bliver en synkende skude
- Jeg får ideer hver dag, siger Erik. Han er en selfmade man, der som en af de få herhjemme har levet som opfinder med eget værksted på fuld tid i nogle år.

- Jeg undersøger selv, om mine ideer er unikke. Jeg kan lave mine egne modeller og prototype og kan skrive et patentansøgningsskrift. Der er ikke så meget ny viden at hente for mig i aften. Men jeg er ret tæt på markedet med en fantastisk ide, så jeg tog lige en snak med en af opfinderrådgiverne om den mulige licensaftale, siger Erik.

Han har brugt 3.000 timer på at udvikle et helt nyt koncept og spil for livet i familien og fordelingen af de daglige opgaver i et familieliv under navnet Fairfunhouse. Det har han ikke noget problem med at fortælle om. Navnet er varemærkeregistreret, og der er taget patent på konstruktionen. Det nye koncept er tungt at finansiere, men har blandt andet fået støtte af Vækstfonden og er i disse uger til vurdering hos en stor dansk virksomhed.

- Det her kommer til at sparke benene væk under alt, iPhonen bliver en synkende skude, hvis det er lykkes. Pengene kan være gode nok, men jeg har udviklet det her for at hjælpe til at få mere velfungerende familier. Det er min drivkraft, siger Erik Nielsen som har testet Fairfunhouse på et par familier i sit netværk undervejs.


Deltager tester et opfundet hæve-sænke bord på Opfinderrådgivningens nye udstilling

Mindst tre veje til nye input
Der er tre måder at bliver klogere på sådan en aften. Opfinderne kan få 15 minutters feedback på deres ideer af et team, bestående af en søgespecialist fra Patent- og Varemærkestyrelsen og en rådgiver fra Opfinderrådgivningen.
Derudover er der også andre specialister til stede og en dygtig mand fra Væksthus Hovedstadsregionen til de, der går med iværksættertanker.

Deltagerne kan gå til en række korte oplæg om eksempelvis patentstrategi, varemærkernes forunderlige verden samt Opfinderrådgivningens tilgang til opfinderdisciplinerne.

Derudover er der den mere uformelle snak, som opstår over kaffen, på gangene og nede i Opfinderværkstedet etc. Den skal man ikke kimse af.
Mange af opfinderne falder i løbet af aftenens i snak med hinanden om deres ideer, udfordringer og er erfaringer. Mere hemmeligt er det heller ikke.

Særpræget kan beskyttes
Anita er ansat i den finansielle sektor, men overvejer at blive iværksætter med et rådgivningsfirma, som vil hjælpe unge mennesker med at stå på egne ben og få deres drømme opfyldt og samtidig have en klog balance i deres økonomiske dispositioner.
Hun hørte om Opfinderaftenen for få dage siden, og er kommet for at få lidt input til, hvordan hun kan beskytte ideen.

Pia Høybye-Olsen, der er designspecialist og Christian Heltoft, der er jurist, i Patent- og Varemærkestyrelsen anerkender hendes gode ide:
- Du skal da have et varemærke, siger Christian prompte, da Anita har præsenteret sin ide.
Han råder hende til at overveje at give sin virksomhed et særpræget navn. Det kan gøre det mere oplagt at beskytte dets identitet.
Vi kan alle sammen vælge at kalde vores virksomhed vores eget personnavn, og det er langt sværere at beskytte.
Ligesom det er svært at beskytte et navn, der dækker over et gængs brugt begreb. Det kunne i Anitas tilfælde være begrebet: finansiel rådgivning.

Det tager ikke meget mere end ti minutter, så er Anita sendt videre med klarhed og vigtige overvejelser om firmanavn. Hun kender også prisen og løbetiden, hvis hun vælger at varemærke-beskytte sig.
Hun har reelt arbejdet på sit selvstændig-projekt i fire uger, men fik ideen sidste år. Hun er godt tilfreds med de nye input.

Pia, designspecialisten, fortæller at mange deltagere får et klar billede af, hvad deres næste skridt er ved de korte sessions.
- Vi har haft nogle inde, der troede, de skulle gå efter at få deres ide patenteret, men det viste sig at være et design, der så skulle designbeskyttes.

Pia Hoybye-Olsen ved det slags. Hun sidder med alle ansøgninger om desiønbeskyttelse i Patent- og Varemærkestyrelsen. Dem var der i øvrigt cirka 1.000 af om året indtil der skete EU-harmonisering, så du med et enkelt klik på en hjemmeside kan søge designbeskyttelse i alle EU-lande. Derfor er i dag under 200 årlige ansøgninger om designbeskyttelse i Danmark. Men det er en helt anden historie.


Deltager lytter med på gangen

Der skal marked på ideerne
Det gennemsyrer aftenens rådgivning og oplæggene, at idehaverne i lokalerne opfordres til at tænke i det kommercielle potentiale.
Jakob Dahl Jensen, fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der holder foredrag om patentstrategi, har en levende diskussion med tilhørerne om, hvornår nyhedshøjden, som det hedder når man diskuterer det nye i en opfindelse, siger til dem:
- Der findes mange gode ideer, som sikkert kan patentereres, men det er ikke det samme som, at de kan sælges. Sørg for at have fokus på marked, når i udvikler jeres ideer.

Kasper Birkeholm Munk, der er teamleder i Opfinderrådgivningen siger ude på gangen, at der måske skal 100 ideer til at få én god. Størstedelen af de over 1000 ideer Opfinderrådgivningen tager bestik af om året er allerede opfundet, kan ikke lade sig gøre eller er for svære at realisere, hvis de skal kunne sælges.

- Det er mit klare indtryk, at der er flere og flere, der prøver iderigdommen af herhjemme. Det er godt, men ideer i sig selv er værdiløse. De skal udvikles, modnes og kunne præsenteres i en form, der gør dem salgbare eller produktklare, siger Kasper.

- Vi er stolte, hver gang det lykkes at formidle en licensaftale mellem en opfinder og en eksisterende virksomhed om at få en opfindelse produceret, markedsført og solgt, siger han. Det sker 6-10 gange om året.