Er det en britisk lynx ??

Nu har jeg ikke lige lyd her så ved ikke om de siger noget i klippet, men skibet er vel dansk ? P571 er Ejnar Mikkelsen http://da.wikipedia.org/wiki/P...lsen

Re: Er det en britisk lynx ??

Hej Peter.
Jo, det ser da unægteligt sådan ud. Så vidt jeg kan se, er det britiske kendingsmærker på helikopteren, men den er måske også dansk?
Den ser dansk ud.
http://www.navalhistory.dk/ima....jpg

Måske nogle læsere har svaret?

/Erik Holm

Re: Er det en britisk lynx ??

Nu har jeg ikke lige lyd her så ved ikke om de siger noget i klippet, men skibet er vel dansk ? P571 er Ejnar Mikkelsen http://da.wikipedia.org/wiki/P...ote>
Nu kan ikke redigere, men er der ikke også et Anker på siden af Lynxen ?? Er det ikke et dansk logo for søværnet uden at være helt sikker..

Engelsk produceret

Både skib og helikopter er danske. Som Peter ganske rigtig har set, er det det danske inspektionsfartøj Ejnar Mikkelsen, og helikopteren er også dansk - man kan tydeligt se nationalitetsmærket både på side og bug. Westland Lynx er produceret i England, det må være det, der hentydes til.

Re: Er det en britisk lynx ??

Måske nogle læsere har svaret?
/Erik Holm

den er dansk!

Der er dansk kendings mærke under næsen.. og jeg tvivler på briterne flyver med marine blå lynx

Dansk lynx med udenlandske testpiloter

Følg linket i videoen. http://prismdefence.com/news.h....htm Se under 7. April 2010

Filmen er lavet da firmaet Prism Defence, et Australsk firma, udførte en test af "Ship Helicopter Operating Limits" der finder og sætter grænserne for hvor megen sø og vind man kan tillade helikopter operationr med en bestemt helikoptertype på et bestemt fartøj.

Re: den er dansk!

Der er dansk kendings mærke under næsen.. og jeg tvivler på briterne flyver med marine blå lynx

Godt fløjet

Uanset om den er dansk eller udenlandsk er det godt fløjet

Hvad man sådan ser

Føj, for et vejr - og den Garmin, han har i forruden på heloen ligner godt nok dem, vi har i vores klubbåde.

Dansk helikoptere

Så er det vist slået fast, og jeg er helt enig ved nærmere eftersyn. Den er dansk, og ja, det er godt fløjet.

Har selv haft fornøjelse af at flyve med de Lynx ved Færøerne. Slet ikke i samme bølgegang, men alligevel respektindgydende. Især om natten og i tåge, hvor de kun flyver på instrumenter..

Tak for assistancen.

/Erik Holm

Flot flyvning

Jeg er glad for at jeg ikke skulle styre maskinen ned. Flot fløjet !!

Men hvorfor står han og flagrer med flagene? Han kan jo ikke ses fra maskinen? I hver fald ikke før de allerede ER nede!

Flagmanden

Har ladet mig fortælle fra pålidlig kilde at flagmanden heller ikke bliver brugt så meget piloterne lander når de "føler" de skal lande. Har et gammelt program på VHS der blev lavet om "Roe" hvor man kan se falgmanden giver tegn når de er helt fri at de kan forlade området ved skibet, ved ikke om de hjælper der.. Har også selv fløjet i en lynx og ja det kan sku ikke beskrives, ved ikke om alle helikopterture er sådan. Men den larm og følelse af kræfter får man på en anden måde ved en tur i den..

Haardt vejr!

Jeg mener at for en del aar siden landede danske flaadehelikoptere om bord paa danske skibe paa et metalnet. Dels fordi fygevand saa lettere löb fra og dels kunne helikopteren i uroligt vejr skyde en metalpil med modhager ned igennem gitteret og som var befästiget til helikopteren med et stykke staalwire, som saa forhindrede helikopteren i at glide overbord.

Men det bruger man tilsyneladende ikke mere? Det var vel ellers i en saadan vejrsiturtion, det netop var beregnet til.

Re: Haardt vejr!

Jeg mener at for en del aar siden landede danske flaadehelikoptere om bord paa danske skibe paa et metalnet. Dels fordi fygevand saa lettere löb fra og dels kunne helikopteren i uroligt vejr skyde en metalpil med modhager ned igennem gitteret og som var befästiget til helikopteren med et stykke staalwire, som saa forhindrede helikopteren i at glide overbord.



Men det bruger man tilsyneladende ikke mere? Det var vel ellers i en saadan vejrsiturtion, det netop var beregnet til.

Der er nok en grund

til at man ikke har "piloter" i flåden, men "avators" - de skulle være meget bedre end piloter.

Tom Wolfe - The right Stuff

Peter Madsen

Krog

Til Per L og Peter V.
Hvis man vælger den høje opløsning på filmen og i fuld skærm kan man se at umiddelbart efter landingen føres en arm/krog fra helikopteren og ned i det runde gitter i dækket under helikopteren. Jeg tror den holder helikopteren på fast på dækket.

Dansk LYNX

Dette er en dansk LYNX MK 90B Halenr S-249

Stabilisatorer

Har fartøjer med helikopterlandingsdæk ikke anti-rul stabilisatorer?

Jeg har sejlet med inspektionsskib

og kender næsten til alt om lynx i den danske flåde.

1 Ja det er en dansk Lynx
2 Ja det er en dansk flådefartøj
3 ja piloten kan godt se manden med flagene.
flagmanden rolle er at tælle bølgelængder og gøre tegn til at der kommer en pause i bølgetoppene.
i det nordlige atlanterhav plejer der at være en pause ved hver 7 bølgetop.
4 hvis i kigger godt efter under buen på helikopteren kan i se at lige så snart den rør dækket skydes der en harpun ned i helogitteret.
den harpun trækker lynx ned til sig så den sidder fast og på samme tid vendes rotorbladene så bladene er med til at trykke lynx ned mod helodækket.
5 imens lynx er suget fast til helogitteret, plejer man at fastspænde med bånd, men ikke altid. alt efter vejret..
5 Stailisatorer (Stabs) jo men ikke på de nye "Knud rasmussen" klasse. den er lige lille nok til at det kan havde en fordel

Re: Jeg har sejlet med inspektionsskib

5 Stailisatorer (Stabs) jo men ikke på de nye "Knud rasmussen" klasse. den er lige lille nok til at det kan havde en fordel

S-249

Fun fact: Det var netop S-249 der faldt i vandet i efteråret.

http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20...aspx

Krogen kaldes i daglig tale harpunen og bruges til at trække Lynxen ned mod dækket EFTER den har landet, samtidigt med at roterne trykker helikoptoren ned. Hvis skibet er på havet så bliver den også spændt fast med lastbilsstropper.

Re: Jeg har sejlet med inspektionsskib

Du ved tydeligvis en masse, men denne udtalelse er ikke sand. Vi har stabs på Knud Rasmussen klassen.

Knud Rasmussen kl. er et stort skib

Allan, du må vist hellere checke alle dine "facts" - selvom du måske har gået med stribet krave.

Knud Rsmussen-kl er den tredie klasse af "store" inspektionsskibe/-fartøjer (i modsætning til kuttere).

Knud Rasmussen er samme størrelse (men uden hangar) som Hvidbjørnen-kl fra 1961, som var de første (og vist mindste skibe på den tid), som havde helo ombord. Disse skibe havde også stabilisatorer (endnu een blandt flere "firsts" både i Danmark og i verden).

- Inspektionsfartøjet Knud Rasmussen er på 1.720 tons (71 meter)
- Inspektionsskibet Hvidbjørnen (F348) var på 1.777 tons (73 meter)
- Inspektionsskibet Triton er på 3.500 tons (112 meter)

Kilde: navalhistory.dk

Se mere her: http://www.navalhistory.dk/dan....htm

pause ved hver 7 bølgetop

"i det nordlige atlanterhav plejer der at være en pause ved hver 7 bølgetop"

Den er da lige til Mythbusters, google har ikke umiddelbart noget bud, hvordan pokker skulle det fænomen opstå?

Henrik

Re: pause ved hver 7 bølgetop

"i det nordlige atlanterhav plejer der at være en pause ved hver 7 bølgetop"

Den er da lige til Mythbusters, google har ikke umiddelbart noget bud, hvordan pokker skulle det fænomen opstå?

Henrik

Fartøjsføren (piloten) kan sit kram

Jeg er mest imponeret af "flightassistend" som vinker fartøjet på plads og indikere det rigtige tidspunkt for descend. Nemlig i det lille tidsrum hvor sø, skib og helikopter har længs tid til "synkonisering" og mindste bevægelser i vertikal retning.

God teamwork

Re: Flagmanden

Gå frem til 1:05, og flagmandens rolle vil stå lysende klart. Måske.

http://www.youtube.com/watch?v...hlzU

re.Flagmanden

He.. behøver jeg at sige at... godt nok er det bogstaver de signalerer med Semafor... men at det ikke giver mening ;)
(Kan/Kunne Semafor... da jeg skulle bruge det til en post i et FDF Løb forleden..)

Re: pause ved hver 7 bølgetop

"i det nordlige atlanterhav plejer der at være en pause ved hver 7 bølgetop"

Hvorvidt det er hver 7. top som oftest er størst atlanterhavet eller hver x'te bølgetop er jeg ikke sikker på. Men at der som regel ("altid") er en periodisk svingning af amplituden skyldes interferens mellem to eller flere bølgesystemer. Der vil derfor være store og små bølger som kommer i regelmæssige perioder, men der er ikke nogen pause ved hver 7. top. Interferensen kan skyldes både forskel i retning og/eller hastighed. Og disse er igen bestemt af vindfeltet som dannede bølgerne.

Eks: Et bølgesystem dannes ved 30 knobs vind i et stationært lavtryk. Bølgesystemet bevæger sig østover mens amplituden langsomt svækkes. Lavtrykket bliver dybere og vinden øger til 40 knob. Dette bølgesystem vil bevæge sig hurtigere en det første og efter nogen tid indhente dette (hvis retningen er den samme). Nu vil to bølgesystemer med forskelligt bølgeperiode (det reciprokke af frekvens) danne interferens der periodisk giver store og små bølger (konstruktiv og destruktiv interferens). Og denne periode kan f.eks. være 7 gange bølgeperioden. Eller 10 gange eller...

Interferens mellem tre eller flere bølgesystemer øger også risikoen for såkaldte "monsterbølger" (freak- eller rogue waves)