/energi

Om 30 år henter Jorden masser af energi fra rummet

Genbrugsraketter skal gøre det billigt at hente masser af solenergi fra rummet, hedder det fra internationalt forskerhold.

Af Hugo Gården, søndag 20. nov 2011 kl. 10:00

En amerikansk rapport puster liv i de efterhånden gamle drømme om at kunne hente masser af solenergi ned fra rummet.

I rapporten ’Space Solar Power’ fra International Academy of Astronautics, IAA, hævder et internationalt forskerhold, at det er realistisk at hente solenergi ned fra rummet i koncentreret form fra kæmpestore rumstationer. Overførslen af energien til Jorden kan for eksempel ske som laserstråler.

Ideen er som hentet fra en science fiction-film, men hvis der kan skaffes kapital, kan solenergien hentes ned i løbet af 30 år, og selve teknologien er parat inden for et årti eller to, hedder det i rapporten (læs rapporten nederst i artiklen).

Forskningsprojektet ledes af John Mankins, der har arbejdet 25 år i det amerikanske rumfartsvæsen, Nasa.

»Solenergi, der leveres fra rummet, kan spille en overvældende stor rolle i at dække energibehovet i det 21. århundrede,« siger John Mankins.

Projektet er det første, der er bredt internationalt funderet, og hvor målsætningen har været at lede energi til Jorden – trådløst, så at sige. Forskerne mener, at solenergi fra rummet er en mulig langsigtet løsning på Jordens energibehov – og så er energien ren, og den skader ikke miljøet.

I første omgang vil forskerne sende en enkelt satellit op for at afprøve teknologien, men den skal efterfølges af flere, og de skal placeres i kredsløb over ækvator.

Hvert solpanel vil spænde over kilometerlange flader, og en rumstation for hvert panel vil opsamle energien døgnet rundt. Energien vil blive omdannet til elektricitet og sendt til Jorden via laserstråler eller store mikrobølge-antenner og blive sendt direkte ind i el-netværk på Jorden.

Genbrugsraketter skal bringe prisen ned
Skeptikere tror ikke på projektet, før omkostningerne ved at sende rumstationer op kommer ned på en tiendedel af den nuværende pris.

John Mankins' svar er, at der kan spares enorme beløb ved at anvende genbrugs-løfteraketter. Forskerne mener, at offentlig støtte er nødvendig for at få private investorer med. En indisk-amerikansk studiegruppe med relation til erhvervslivet og forskningsinstitutter har opfordret USA og Indien til at udvikle solanlæg i rummet.

Kina har ikke officielt udtalt sig om rum-energi, men Kina satser voldsomt på rum-udvikling i disse år. Sidste år sendte Kina for første gang flere raketter op i rummet end USA, nemlig 15, og i år ventes Kina at sende 20 raketter op med 25 satellitter. Kina opbygger altså en kapacitet, der kan stå mål med USA’s på rum-området, og Kina har langt flere finansielle ressourcer end USA.

Er kampen på Jorden et forvarsel om kampen i rummet?
Kina er det land, der investerer mest i vedvarende energi, og præsident Hu Jintao har netop bebudet et gigantisk investeringsprogram for energi- og miljøindustrien på 3.100 milliarder yuan (ca. 2.400 milliarder kroner) for perioden 2011-2015. Han forventer, at værdien af energi- og miljøproduktionen vil være på 2.000 milliarder yuan (ca. 1.600 milliarder kroner) årligt fra 2015.

Foreløbig holder Kina sig til Jorden med solenergi, men til gengæld har kineserne sat sig så solidt på markedet, at tyske og amerikanske selskaber lægger op til en solar-handelskrig med Kina med påstand om kinesisk dumping.

Der har været et markant fald i prisen på solpaneler. Alene i år er prisen faldet med 35 procent, og det betyder, at elektricitet fra solpaneler nu nærmer sig el-prisen fra fossile brændstoffer. Denne udvikling er sket langt hurtigere, end de fleste havde regnet med.

Prisfaldet er skyld i, at salget af solpaneler ventes at blive fordoblet i USA i år til mere end 1,5 gigawatt. Prisfaldene har ramt aktiekurserne på en række selskaber hårdt.

Amerikanske og især tyske producenter af solpaneler – med SolarWorld i spidsen – har bedt den amerikanske regering om at køre en anti-dumpingsag mod Kina. Selskaberne påstår, at den kinesiske regering giver ulovlig statsstøtte i form af enorme statslige eksportgarantier, billige lån, skattefritagelser, rabat på jord, vand, el og råvarer.

Spørgsmålet er derfor, om kampen om solpanelerne på Jorden er tegn på, hvor megen kamp der bliver om den solare rumenergi.



20. nov 2011 kl 13:20

Oluf Bagger

Hvorfor i rummet?

Det er godt nok at gaa over aaen efter vand.

Stiller man sol-celler op paa jordoverfladen har man godt nok tab i atmosfaeren, til gengaeld koster det ikke saerligt meget mere end prisen paa solcellerne.

Hvis man vil omdanne elektricitet fra en rum-station til laserlys eller radioboelger og saa transmitere det gennem atmosfaeren for saa at opfange det endnu en gang med modtagere paa jorden har man tre gange omsaetningstab plus tabet i atmosfaeren. Hvis man noejes med at opstille solceller paa jordoverfladen har man en gang omsaetningstab og tab i atmosfaeren. Jeg ville saette mine penge paa den sidste loesning indtil vi begynder at loebe toer for plads at opstille solceller paa.


20. nov 2011 kl 14:14

Bjarke Mønnike

I betragning af.....

........at vi har enorme ørkenflader og havområder hvorfra det vil være ulige nemmere at hente solenergi......så kan jeg kun tilslutte mig Oluf Baggers betragtninger.


20. nov 2011 kl 14:29

Svend Ferdinandsen

Re: Hvorfor i rummet?

Hvor lange transmissionsledninger kan man lave for det det koster at placere solceller i rummet.
Disse ideer dukker op med jævne mellemrum og lyder jo besnærende, smarte og meget tekniske, men jeg kan ikke se hvordan det økonomisk kan hænge sammen.


20. nov 2011 kl 16:20

Lars Jørgensen

Rum solceller

kan ikke helt finde ud af, hvordan de vil få solceller i rummet til at virke.

Skal de dreje med jorden rundt, så de konstant skal dreje sig mod solen?
Eller havde de tænkt dem, at lade dem stå i solen konstant, hvor rumstationen så skal sikte ned på jorden.

kan sagtens se, at sådan en solcelle station i rummet, ville kunne gå istykker og derved får man en skærebrænder der lige tager en tur jorden rundt.

Noget helt andet er, at de brokker sig over at der er for meget rumskrot derude i forvejen, det ville også sagtens kunne ødelægge hele projektet.


20. nov 2011 kl 16:22

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Hvorfor i rummet?

Disse ideer dukker op med jævne mellemrum og lyder jo besnærende, smarte og meget tekniske, men jeg kan ikke se hvordan det økonomisk kan hænge sammen.

Økonomi er idag virtuelt:
http://ing.dk/artikel/124235-d...mien


20. nov 2011 kl 16:28

avatar

Benny Allan Andersen

E = M x C^2

Der skal godt nok oplagres meget energi i vores biosfære, før den forøgede masse får afgørende indflydelse. De fine måleinstrumenter i kredsløb
om Jorden kan sikkert ikke registrere det endnu.
Havet har jo også været så stort, at vi ikke kunne fylde det op med vores affald.


20. nov 2011 kl 17:23

avatar

Ruben Hansen

Re: Rum solceller

kan sagtens se, at sådan en solcelle station i rummet, ville kunne gå istykker og derved får man en skærebrænder der lige tager en tur jorden rundt.

De skal vel også slukke for laseren hver gang en satellit passerer, f.eks en GPS, eller rumskrot.


20. nov 2011 kl 18:05

Michael Bæk

Fejl

"... Kina har langt flere finansielle ressourcer end USA."

Vrøvl.


20. nov 2011 kl 18:53

Kim Merrild

Bang.

Hvor nemt ville det ikke være for en fjendtlig magt at ødelægge energiforsyningen i fremtiden hvis vi lænede os op af dette?
Detville være så enormt nemt at ligge et helt lands økonomi ned ved at skyde et par missiler afsted mod disse enorme celler som skulle være 1*1 km, ville ikke væreså svært at ramme. Måske i fremtiden kunne en hobby terrorist skyde nogle ballistiske kugler afsted med en railgun - giv det 100 år og 10 mio dollars, og de vil være i stand til det. Evt hacking af et satalit netværk kunne også være katastrofalt, korrigere strålen sådan at man lige ville pege en 1,5 MW microbølgestråle hen over en storby, Jeg tror duerne i KBH ville poppe som modne popcorn i en microbølgeovn. Det kunne ikke være sundt.

Jeg er mere tilhænger af decentrale netværk hvor vi forsyner os via mange forskellige typer af energikilder og former. i min optik ville et sådannetværk være meget sværere at trække ned.

Økonomisk - Måske når vi får en rumelevator til at transportere grej og mandskab op for at lave service på sådanne anlæg - først der ville jeg sætte mine penge på et sådan projekt.


20. nov 2011 kl 21:16

Lars Tørnes Hansen

billig løfteraket

Hvis de skalerer en HEAT raket fra Copenhagen Suborbitals(CS) op til en HEAT-SATURN 5, så måske/muligvis/(tilføj selv flere forbehold) kan det lade sig gøre.

CS har vist at man godt kan lave løfteraketter billigt, hvis KISS princippet bruges.

... men om det er økonomi i solceller i rummet?
Jeg vil sige det sådan at jeg ikke ville være investor i det projekt før jeg har set det virke i praksis, og det til en økonomisk attraktiv pris.

Iøvrigt ville jeg godt se en HEAT raket i Saturn 5 størrelse starte og flyve - på behørig afstand naturligvis.


20. nov 2011 kl 21:53

Peter Lykke

En Joke?

Fantaster findes allevegne. Det mest interessante ved det her er hvordan intelligente mennesker som forfattterne her vrider ordene så de fremstiller deres ønsketænkninger som velbegrundet sandhed.

For desværre er det jo galimatias. Bare det at lave en genbrugelig løfteraket er vist ikke så let. Og hvis den skal kunne sætte prisen pr. kg til LEO ned til det halve, så... No cigar.

Og så er der resten, satellitter, link, opsamling af kraft og så videre - alt sammen nyudvikling. Kirk Sorenson (fra http://energyfromthorium.com/...com/) fortæller en historie fra hans tid på Georgia Tech, hvor han deltog i det forberedende arbejde med et lignende projekt. De var i gang med en detaljeret økonomisk model, der kunne forudsige, hvad de enkelte dele måtte koste for at projektet kunne give overskud. Og selv med de mest "optimistiske" forudsætninger, olieprisens himmelflugt fortsætter, 100% effektivitet i overførslen fra LEO til Jorden, osv, så kunne de ikke lukke scenariet. Til sidst satte de prisen pr kg til LEO til nul for dog at få et målepunkt at starte fra, men projektet var stadigvæk ikke rentabelt...

Så mon ikke forfatterne har en anden dagsorden end netop kraftværker i kredsløb?


20. nov 2011 kl 22:19

Søren Fosberg

Re: En Joke?

Så mon ikke forfatterne har en anden dagsorden end netop kraftværker i kredsløb?

En konspirationsteori.

Energi baseret på fossile brændstoffer sikrer stor magtkoncentration fordi resourcen kan "ejes" - dvs det kan kontrolleres hvem der skal have og ikke have.

Det samme er ikke tilfældet for VE, det vil være svært at tage patent på sol og vind og at eje energimaskinerne er ikke nær så magtfuldt som at eje resourcen - fordi de nemt kan ersattes.

Solenergi fra rummet vil rette op på dette problem. Kontrol med raketter og sattelitter vil i høj grad give anledning til magtkoncentrationer. Og man kan vel overtage subsidierne fra olie og kul.

Mvh Søren


21. nov 2011 kl 09:51

Steen Larsen

Re: I betragning af.....

........at vi har enorme ørkenflader og havområder hvorfra det vil være ulige nemmere at hente solenergi......så kan jeg kun tilslutte mig Oluf Baggers betragtninger.

Med 7 milliarder mennesker på jorden og kæmpe befolkningstilvækst i Nord Afrika vil det da være en sørgelig udvikling at plastre ørkenen til med glas, metal og anden kemi og infrastruktur.

Så synes jeg de ville være meget, bogstavelig talt grønnere, at bygge en masse nukleare desalination plants og gøre ørkenen frodig og beboelig.

Hvad ville danskerne mon synes hvis Tyskland kom og foreslog at vi plastrer halvdelen af vores marker/natur til med solpaneler?! Er vi ikke lidt egoistiske når vi foreslår at andre lande skal ødelægge enorme arealer for at vi kan få lidt "grøn" energi? Det gør vi jo igen og igen, f.eks. også når vi foreslår at Norge skal udbygge vandkraften til at være backup for Danmarks vindkraft.

Mvh.
Steen


21. nov 2011 kl 10:58

Henrik Mikael Kristensen

Re: I betragning af.....

Taget i betragtning, at Sahara (iflg. Wolfram Alpha) er et område der er næsten dobbelt så stort som hele Europa, og at det meste af Sahara er ikke ligefrem brugbart landbrugsareal, gør det nok ikke så meget med et par solanlæg hist og her i gigawatt klassen.

Desuden ville det være billigere og nemmere for dem at fremstille et solenergianlæg end et atomkraftanlæg.

Og ud fra min personlige betragtning, er det aldeles hul i hovedet ikke at udnytte den bedste kilde til solenergi på hele jordkloden.


21. nov 2011 kl 12:20

Steen Larsen

Re: I betragning af.....

Taget i betragtning, at Sahara (iflg. Wolfram Alpha) er et område der er næsten dobbelt så stort som hele Europa, og at det meste af Sahara er ikke ligefrem brugbart landbrugsareal

Min pointe var netop at det var bedre med en vision om at omdanne ørkenen til landbrugsareal istedet for at ødelægge den med metal, glas og hvad der ellers er i solfangere.

Det er det bedste ved solfangere i rummet IMHO (hvis de er mulige) - de tager ingen plads på jorden.


gør det nok ikke så meget med et par solanlæg hist og her i gigawatt klassen.

Der bor allerede over 250 millioner mennesker i området, hvis de stakkels fattige mennersker skal have en rimelig levestandard taler vi ikke om et par anlæg hist og her. Hvis de også skal eksportere el til Europa taler vi om endnu flere GW.

Hvor megen plads tror du forresten at et solanlæg i GW klassen tager?




Og ud fra min personlige betragtning, er det aldeles hul i hovedet ikke at udnytte den bedste kilde til solenergi på hele jordkloden.

Mener du Sahara?

Hvis prisen kan blive rimelig (og den falder stærkt pt) er jeg da også tilhænger af solkraft. Men vi skal ikke overdrive potentialet og jeg har allerede set flere anlæg der mildest talt skæmmer den lokale natur!

Solfangere på tage og bygninger er Ok for mig hvis prisen kan blive rimelig. Men jeg siger nej tak til at fylde landskabet op med solfangere - det er ihvertfald ikke "grønt" for mig.

Mvh
Steen


21. nov 2011 kl 18:23

Søren Fosberg

Areal problemer?

Hvor megen plads tror du forresten at et solanlæg i GW klassen tager?

100 GW (transfer kapacitet) som leverer 700 TWH/Yr (25% af EUs nuværende el-forbrug) kræver 2.500 km2. Sahara er 10 millioner km2.

KIlde bl.a.: http://www.desertec.org/downlo....pdf

Mvh Søren


21. nov 2011 kl 18:44

Peter Hansen

Re: Rum solceller

Skal de dreje med jorden rundt, så de konstant skal dreje sig mod solen

Lars, hvis de roterer om sig selv med samme frekvens som de roterer om Jorden, minus lidt fordi Jorden jo drejer om Solen, skulle de pege paa Solen hele tiden.


21. nov 2011 kl 20:09

avatar

Benny Allan Andersen

Hvis man nu

sætter Solen ud af kurs lidt tættere på en anden sol. Så kunne vi måske få 2 sole at varme os ved et stykke tid.
Fyren her (Frits Zwicky) var virkelig original:

http://adsabs.harvard.edu/abs/...121Z


22. nov 2011 kl 00:11

Steen Larsen

Re: Areal problemer?

Hvor megen plads tror du forresten at et solanlæg i GW klassen tager?

100 GW (transfer kapacitet) som leverer 700 TWH/Yr (25% af EUs nuværende el-forbrug) kræver 2.500 km2. Sahara er 10 millioner km2.



KIlde bl.a.: http://www.desertec.org/downlo....pdf



Mvh Søren




Tak Søren.

Umiddelbart ser det faktisk helt spændende ud! God vision. Herunder kommer jeg med nogle kritikpunkter men generelt synes jeg det ligner en ide som der bør kigges mere på og især vil det være godt med nogle *seriøse* og kritiske beregninger til at validere ideen.

Kritikpunkter og kommentarer:

1) Tallet på 700 TWH/Yr er 4-5 gange for stort idet det glemmer at disse solkraftværker normalt har en kapacitetsfaktor på 20-25%. (iflg Wikipedia)

2) Iflg Wikipedia ser KW/h prisen for solkrafti varme ørkener ud til at være 0.16 EUR/KWh - ikke helt billigt. Dette inkluderer dog kun 1 cent i vedligehold hvorimod en amerikansk installation har vedligeholdsomkostninger svarende til 4.6 US cents per KWh. Derudover skal vi regne med transmissionsomkostninger. Dokumentet siger at en pris på 0.05 EUR/KWh er mulig for large scale solkraft i fremtiden.

3) Dokumentet der linkes til siger at 100GW effekt svarer til 100 kernekraftværker - de glemmer bare at det kun er omkring 25 hvis man tager de forskellige kapacitetsfaktorer i betragtning.

4) Typisk for et tysk dokument vil de bruge solenergi til at afskaffe atomkraften hurtigst muligt mens de fortsætter med at bruge en masse kul, gas og olie! :-( De påstår samtidig at de arbejder for klimaforbedringer.

5) Generelt er dokumetet desværre for naivt og politiseret med "pro-renewables for enhver pris", nej til akraft, krav om enorm statsstøtte indtil 2050, etc. Et eksempel på naivitet er at de siger at et enormt eltransmissionsnet er muligt bare fordi en leverandør siger det.

Mvh
Steen

PS Wikipedia links:

http://en.wikipedia.org/wiki/S...ergy
http://en.wikipedia.org/wiki/S..._Sys


22. nov 2011 kl 13:09

Henrik Mikael Kristensen

Re: I betragning af.....

Men jeg siger nej tak til at fylde landskabet op med solfangere - det er ihvertfald ikke "grønt" for mig.

Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men prøv at kigge på Google Maps og zoom ind på, f.eks. Libyen og find de beboede områder. Der bor 6.55 millioner mennesker i Libyen og har et landareal, der er 40.83 gange større end hele Danmark.

Landet er praktisk taget tomt.

Der er intet til hinder for at forsyne hele landet og nabolandene, mindst, med solenergi uden at skæmme væsentligt på landskabet, hvis man ellers kan kalde nogle sten, klipper og sand for et landskab, der er hyggeligt at kigge på.

Noget jeg så godt kunne tænke mig, er at man finder metoder til at bygge solfangere af sand og glas, og det er allerede lykkes for en enkelt mand at fremstille en "sandprinter", der smelter sand til glas, alene ved solenergi.

http://ing.dk/artikel/123198-3...sand

Så kan man starte en cyklus af solenergisystemer, der fremstiller og forbedrer sig selv vha. lokale råstoffer og solenergi og gøre sig fri af behovet for olie, penge og følsom teknologi (akraft) udefra, for at drive området rundt.

Men givet områdets politiske ustabilitet, mangel på viden, stærk fokus på religion, mangel på evner og vilje til at fremme sig selv, sker det nok aldrig.


23. nov 2011 kl 01:55

avatar

Lars Worm Andersen

Sandstorme

Solcellemarker i Sahara lyder som en god ide, dér er der jo masser af solskinstimer. Men er der nogen der ved om sandstorme udgør et problem for solkraften. Mars-robotterne Spirit og Opportunity fik nedsat ydeevnen af solcellerne pga. støv. Jordiske sandstorme kan vel "sandblæse" solcellerne i Sahara, så virkningsgraden falder. Saltation, partiklers hoppen langs en overflade, kan kun løfte kornene til en højde af omtrent en meter på tør landjord. De mindre partikler kan dog gå i suspension og dække højereliggende flader.

Skal man have et særligt stormberedskab, der tildækker solcellerne - eller en manuel/automatisk rensning bagefter?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk