DTU-kemiker: Sådan tjekker du selv for fluorstoffer i emballagen
Xenia Trier, forskningskemiker, ph.d. fra DTU Fødevareinstitut, besvarede mandag den 21. november spørgsmål fra Ingeniørens læsere. Hun gav bl.a. et bud på, hvordan formen på en vanddråbe kan indikere, om pap eller papir indeholder skadelige fluorstoffer.
Xenia Trier, forskningskemiker, ph.d. fra DTU Fødevareinstituttet, har svaret på læsernes spørgsmål om hendes målinger af svært nedbrydelige fluorforbindelser i fødevareemballage af papir og pap.
Læs også: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift
Læs også: Forskere advarer mod popcorn til mikrobølgeovn
Læs også: Beviserne mod fluorstoffer tårner sig op
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Xenia Trier
Truls Pedersen
Hvad er forskellen på skadeligt flour og flour som benyttes i etc. tandpasta?!
Xenia Trier
Hej Truls
Polyfluorerede stoffer som har perfluorerede alkylkæder i sig, kan fraspalte dem når de kommer ind i kroppen, f.eks. i leveren.
Perfluorerede kulstofkæder (perfluoreret betyder at alle brint atomer er skiftet ud med fluor atomer), og hvor den perfluorerede kæde har mindst 6 kulstof i sig, regnes for at være persistente.
I emballage findes der både polyfluorerede stoffer der omdannes til sådanne perfluorerede stoffer med kædelængder fra typisk 4 til 18 fluorerede kulstof atomer - samt andre polyfluorerede ethere, hvis toksicitet endnu er ukendt.
Dagligdags tandpasta indeholder typisk fluorerede stoffer, der ikke har lange perfluorerede kæder i sig, og derfor ikke fraspalter persistente stoffer. Dog kan visse special fluorbehandlinger man får ved tandlægen indeholde forskellige fluorerede forbindelser, men om de bruges i Danmark har jeg ikke kendskab til.
Jens Tikær Andersen
Hej Xenia
En ny undersøgelse fra Det Sundhedsvidenskabelige Institut ved Aarhus Universitet påviser en klar sammenhæng mellem risikoen for brystkræft og PFC-stoffer.
Du og Ingeniøren er med dette tiltag med til at rette fokus mod denne problemstilling, som jeg ellers ikke har hørt meget omtalt i dagspressen.
Men hvem orienterer de relevante ministerier og politikere, der kan være med til at ændre lovgivningen, så befolkningen ikke udsættes for disse giftstoffer?
Xenia Trier
Hej Jens
Både Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen følger med i de løbende undersøgelser på området, og holder formentlig på den måde ministrene underrettede - f.eks. var repræsentanter fra begge styrelser tilstede på et nyligt møde om Hormonforstyrrende stoffer, afholdt at Center for Hormonforstyrrende stoffer, på Rigshospitalet.
Politikerne er mere overladt til at orientere sig selv - f.eks. ved at læse fagblade og aviser - eller ved at deltage i konferencer.
VH Xenia
Thomas Petersen
Hej Xenia
Ingeniøren skrev om problemet for nogle år siden - her var pizzaemballage et problem. Er det stadig det?
Emballagen på nogle af produkterne i top 10 kommer fra Canada og Sverige - kan man gå ud fra at det er de samme problemer i Danmark?
Kan man som tommelfingeregel gå ud fra at pap og papir der ikke suger fedt er fyldt med de giftige stoffer eller er der andre måder, man kan hurtigt kan se det på?
Mvh Thomas
Xenia Trier
Hej Thomas
Der var også fluorerede stoffer i pizzabakker fra Danmark, og om der er fluorerede stoffer i fastfood fra Danmark fra de samme butikker kan jeg ikke vide med sikkerhed (jeg har ikke testet det), men jeg vil mene at det er sandsynligt.
Hvis du vil checke om din emballage kan du sætte en vanddråbe på overfladen: Hvis dråben bliver til en perle, er der stor sandsynlighed for at emballagen er imprægneret med fluorerede stoffer. Hvis dråben er mere flad er der mindre sandsynlighed for at der er fluorerede stoffer tilstede, eller de er der i lavere mængder. Årsagen er at fluorerede stoffer nogle af de laveste overfladespændinger, og derfor ikke kan væsker med højere overfladespænding, f.eks. vand og fedt, ikke sprede sig på overfladen.
Claus Madsen
Jeg forstod på artiklen at papir der ikke suger fedt er mistænkeligt.
Det må så også gælde bagepapir?
Xenia Trier
Hej Claus
Til bagepapir bruger man ofte silikonebelægninger, men jeg kan ikke udelukke at bagepapir også kan indeholde fluorerede stoffer. Hvis du vil være sikker, så findes der Svanemærket bagepapir (f.eks. i Coop butikker), hvor der er kræves at der ikke bruges fluorerede stoffer.
VH Xenia
Kåre Hansen
Har man undersøgt det mellemlægspapir som stort set alle børn får deres mad pakket ind i hver dag?
Xenia Trier
Hej Kåre
Jeg undersøgte to slags mellemlægspapir, hvor det ene indeholdt meget og det andet ikke indeholdt fluorerede stoffer (Vita Kids). I Svanemærket mellemlægspapir stilles der iøvrigt krav til at der ikke bruges nogen form for fluorerede stoffer.
VH Xenia
Morten Friis Karlsen
Hej Xenia Trier
Først tak fordi du tager dig tid til at besvare spørgsmål.
Er det kun PFC'er som er skadelige eller er det også polymer som indeholder en eller flere fluor gruppe fx perfluoro?
Hvad gør fluorstoffer svært nedbrydelige? Hvordan skader de menneskekroppen?
Kan disse fluorstoffer optages gennem huden?
Xenia Trier
Hej Morten
Grunden til at stofferne er persistente er at carbon-fluor bindingen er meget stærk; dels fordi deres orbitaler passer perfekt sammen, og fordi de 'store' fluoratomer skærmer godt for angreb på kulstofkæden. Fluor er også upolariserbart, eftersom det har højest elektronegativitet af alle atomer - derfor laver kovalent bundet fluor ikke hydrogen, eller van der Waals bindinger til andre atomer, og kan derfor heller ikke angribes af den vej.
Det er ikke helt klart om det er en eller flere biomekanismer der er årsag til de perfluorerede stoffers toksicitet. Man ved mest om de perfluorerede alkyl surfaktanter, som typisk har en 'hale' bestående af en kulstofkæde hvor alle brint atomer er udskiftet med fluor, og som er bundet til en polær funktionel gruppe (hovedgruppen), der kan være en carboxylsyre, sulfonsyre, phosphatsyre, sulfonamid m.fl.
Hvis alkylkæden har mere end 6 kulstof i sig, regnes den for at være persistente (f.eks. perfluoroktansyre F(CF2)7COOH).
I kroppen binder de fluorerede stoffer sig kraftigt til proteiner i bl.a. blod, nyrer og lever, og kommer niveauer op i meget høje niveauer kan det give skader i form af kræft i leveren og nyrerne og brystkræft. I lavere doser kan der også ske en ændring af enzymerne i leveren, som påvirker det hormonelle system, og dermed kan virke hormonforstyrrende. Sammenhæng mellem indhold af PFC'ere i blod og forhøjet cholesterol, ADHD og fedme er også blevet fundet i andre studier.
Polyfluorerede udgangsstoffer, fluortelomer alkoholerne (FTOH : F(CF2)nCH2CH2OH) og derivater heraf, f.eks. diPAPs som bruges i emballage, kan omdannes til perfluorerede stoffer i kroppen.
Polymerer kan godt have vedhæng eller indeholde perfluorerede kæder, typisk i form af FTOH alkyl kæder eller estre, som kan spaltes fra under opvarmning eller brug. Eksempler er polyfluorerede ethoxylater og acrylater.
PTFE (Teflon) indeholder ikke perfluorerede kæder, og regnes mig bekendt ikke ind under persistente stoffer. Der er også kommet nye typer af fluorerede ethere på markedet (alkoxylater, ((CH2)nO)m), hvis toksikologi stor set er ubeskrevet. I rensningsanlæg kan alkoxygrupperne dog spaltes af til en vis længde, men så stopper de.
Om fluorerede stoffer optages gennem huden ved jeg ikke - men det kan være at Arbejdsmiljø Institutet ved det - de har tidligere arbejdet med fluorerede nanomaterialer.
Håber det gav nogle svar - ellers står der ,eget mere om det i min afhandling.
VH Xenia
Torben Sommerset
Gammeldags Cornflakes har en pose i æsken - den ligner bagepapir typen eller er det plastik - hvordan ser man forskel på disse? Er begge lige farlige? Hvad skal man gå efter (indpaknings mæssig)?
Xenia Trier
Hej Torben
Hvis posen er af plast vil den være svær at rive over, mens en pose af papir rives let over. Nogle gange kan der være plast på indersiden af posen, men så vil du kunne se at posen ligesom 'delaminerer' dvs. de to lag går fra hinanden når du river den over.
VH Xenia
Peter Bue Westh
hvikle konsekvenser er konstaterede, henholdsvis frygtede ved indtagelse af hvilke perfluorerede stoffer over hvor lang tid?
hvornår begyndte man at anvende PFC til emballager?
Vnelig hilsen
Peter Westh
Xenia Trier
Hej Peter
Ang. toksicitet vil jeg henvise til DTUs pressemeddelelse:
'De perfluorerede stoffer ophobes i kroppen og kan have forskellige sundhedsskadelige effekter. Leverskader og ændringer i enzymsystemer, som blandt andet regulerer omsætningen af hormoner i kroppen, er den mest følsomme effekt set i dyreforsøg. Med højere doser er leverkræft, brystkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen samt reproduktionsskader konstateret, hvilket tyder på en hormonforstyrrende effekt. Undersøgelser i mennesker har samtidig antydet en sammenhæng mellem forhøjede blodkoncentrationer og forskellige effekter såsom nedsat sædproduktion, nedsat frugtbarhed hos kvinder, effekter på skjoldbruskkirtlen, ændringer i stofskiftet, ADHD og øget forekomst af brystkræft.' Den væsentligste grund til at stofferne er uønskede er at de er persistente og ophobes i kroppen - og det er altid problematisk, da kroppen da vil øge sine afgiftningssystemer, som f.eks. P450 enzymerne i leveren, som dermed kan ende med at inducere skade på organerne selv.
Du kan se hele pressemeddelelsen samt linket til min afhandling, hvor der findes referencer til de omtalte studier:
http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=12968&PID=86105&NewsID=2178
I USA har kemikalieproducenter fået godkendelse til at bruge dem siden 80'erne, men da der ikke er en godkendelsesordning i EU, ved jeg ikke hvornår de er begyndt at blive brugt i Danmark.
VH Xenia
Jesper Hansen
LISTE over de testede produkter? :-)
Xenia Trier
Kære Jesper
Du og en række andre har spurgt til listen over de testede produkter. Den findes i min afhandling på s. 77 og fremefter.
Der er link til afhandlingen her:
http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=12968&PID=86105&NewsID=2178
Desværre er det sådan at jeg jo ikke har testet alt, men hvis man gerne vil vide om ens egen pose med havregryn, mel, brødblanding eller smørpakke indeholder fluorerede stoffer, så prøv at skriv til producenten og spørg 'bruger I fluorerede stoffer i jeres emballage?'
På den måde bliver producenterne også gjort opmærksom på deres ansvar for at sørge for at emballagen ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer til fødevaren.
VH Xenia
Rebecca Persson
Hej
Tak fordi du har fokus på dette vigtige område!
Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber, du kan hjælpe med:
1) Hvordan forholder det sig med fluorstoffer i mælkekartoner, yoghurtkartoner m.m.?
2) Hvis jeg vil skrive til en producent for at høre, om der er fluorstoffer i deres emballage, hvilke stoffer er det så, jeg skal bede dem undersøge for?
3) Hvad skal min plade chokolade være pakket ind i, for at jeg indtil videre kan være sikker på at undgå fluorstoffer?
På forhånd tak.
Mvh
Rebecca Persson
Xenia Trier
Hej Rebecca
En del har spurgt til mælkekartoner mm, så her er nogle svar:
1) De fleste mejerikartoner har et tyndt lag polyethylen plast på indersiden, og derfor er der ikke grund til at imprægnere papiret med PFC'ere, så jeg ville ikke være nervøs for det. Jeg har derfor heller ikke testet mælkekartoner. I princippet kan PFC'ere godt forekomme i karton, enten fra genbrugspapir, eller fra tryksværten, men i og med at det er på ydersiden er risikoen for migration ligge. Emballage der har plast i direkte kontakt med fødevarer skal iøvrigt leve op til plastreglerne.
2) Du skal bede dem om at garantere at der ikke bruges (nogen form for) fluorerede stoffer i deres emballage.
3) Jeg vælger chokolade, som enten har plast eller sølvpapir i direkte kontakt med chokoladen.
MVH Xenia
Anders Koefoed
Jeg går ud fra at typen af fødevare har en indflydelse på hvor hurtigt en flour-coatning migrerer over i fødevaren? Dvs om der er vand/fedt eller/og varme tilstede til at øge kontakten og migrationshastigheden af coatningen.
Kan man således opstille en risikoliste over hvilke typer fødevarer der giver størst flour-migrering (frosne middagsretter, popkorn, olie/fedt-holdige fødevarer, tørre gryn og korn-produkter, etc).
Fx har jeg med undren bemærket at min foretrukne frosne midagsret (thai-kylling) af producenten anbefales opvarmet i den kartonæske, som den er emballeret i. Efter opvarmning er der (overraskende) ingen tegn på at kartonen har suger hverken fedt eller vand til sig.
Xenia Trier
Hej Anders
Helt rigtigt så er der betingelser og fødevaretyper som vil øge risikoen for migration.
Fluorerede stoffer opfører sig anderledes end almindelige upolære eller polære organiske forbindelser, eftersom de skyr ren olie/fedt, eller helt vandige fødevarer. Istedet foretrækker de emulgerede fødevarer, som f.eks. mejeriprodukter som smør, margarine, kager eller nogle hvor der er tilsat emulgatorer. Det er blevet vist i et US FDA studie fra 2005 og 2007, (Begley: Migration of fluorochemical paper additives from food-contact paper into foods and food simulants). Desuden vil de gerne opholde sig på overflader, så fødevarer som har en stor overflade har også en større risiko for at binde dem til sig.
Dernæst er der selve migrationen fra papiret ind i fødevaren. Her vil migrationen stige jo længere tid fødevaren er i kontakt med emballagen. Desuden er det også de langtidsholdbare emballager som er mest kritiske ifht at blive 'smudsede', så her bruges de. Denne faktor har engelske studier (på andre stoffer) vist er mere betydende end opvarmning i emballagen. Det er derfor jeg helst vælger emballager der ikke har stået længe på hylden.
Endelig er der opvarmningen af fødevaren i selve emballagen. Her vil migrationen gennem emballagen stige (diffusionen øges). Desuden kan der ske det at selve cellulosen i papiret kan kvælde (suge fedt/vand og svulme op), og det kan yderlige øge diffusionen. Endelig er det sandsynligt at nogle af de fluorerede stoffer er bundet kovalent til cellulosen, og spaltes fra. Alt i alt vil opvarmning i emballagen også øge migrationen. Desuden kan stofferne muligvis nedbrydes - i al fald er der målt PFOA og fluortelomer alkoholerne (FTOH) i dampen fra mikrobølgeovnspopcorn (Sinclair 2007: Quantitation of Gas-Phase
Perfluoroalkyl Surfactants and Fluorotelomer Alcohols Released
from Nonstick Cookware and Microwave Popcorn Bags).
Endnu mangler vi dog en masse viden, især at måle for PFC'ere i flere fødevaretyper, for at kunne give dig et fyldestgørende svar...
MVH Xenia
Jens Hinke
Hej Xenia
Hvad forstår du ved "svært nedbrydelige fluorforbindelser"? Jeg går udfra at din bekymring ikke omfatter ren PTFE-plast?
Xenia Trier
Hej Jens
Helt rigtigt er ren PTFE ikke det vi her ser på, men det er de fluorerede stoffer der indeholder en perfluoreret alkyl kæde med mere end 6 carbon atomer, som man regner for at være persistente og bioakkumulerbare - og jo længere kæden er jo mere persistente er de. Heldigvis kan det være at de mere langkædede stoffer ikke optages så godt i kroppen - men den viden er heller ikke på plads endnu - der findes kun et enkelt studie af diPAPs biotilgængelighed i rotter (af D'eon) i den åbne litteratur - men her manglede der en komplet massebalance så vi er stadig ret meget på bar bund her.
MVH Xenia
Helle Buchardt Boyd
Hej Xenia, Hvilke ekstraktions- og analysemetoder er de bedste at bruge, når man skal påvise om de perfluorerede stoffer migrerer fra emballagen. Er 50% ethanol tilstrækkeligt, eller skal man bruge olie m. emulgator eller hvordan?
Xenia Trier
Kære Helle
50% ethanol er et godt bud på en test simulator, da den anbefales for test af emulgerede fødevarer. Derudover vil 95% ethanol være relevant, som erstatningsfedtsimulator. Olie med emulgator har iøvrigt vist sig at simulere smør godt - men evt. kan man jo også teste fødevaren selv, da prøveforberedelsen da vil være den samme.
MVH Xenia
Lasse Enevoldsen
Hvilke effekter kan man forvente i sin krop som følge af fluorstofferne?
Er der virkelig ikke muligheder for at "detoxe" organerne for flourstofferne? Så vidt jeg ved findes der forskellige metoder til alverdens andre giftstoffer (kviksølv, bly, cadmium, radioaktive stoffer, osv.). Det må da også være muligt her?
Den udvalgte liste berører stort set kun fast-food produkter. Findes der ikke data for mere almindelige dagligdags husholdningsprodukter såsom havregryn (ikke ota), müsli, sukker, (mælke)kartoner, rosiner, ...? Eller måske er de undersøgt og fluorindholdet er meget lavt?
Hvilke fødevarer fremmer høj migration? (fede varer, sukkerholdige varer, proteinholdige varer, våde varer, osv)
Xenia Trier
Hej Lasse
Ang. sundhedsmæssige effekter - se da et af mine tidligere svar.
Mig bekendt er der ikke nogen der har undersøgt hvordan man kan detoxe sig selv - dog har man set at kvinder efter at have født og ammet, har lavere PFC indhold i blodet..
A propos hvad stoffer migrerer til - se da mit tidligere svar, hvor jeg ikke fik nævnt at stofferne binder sig særligt godt til proteiner - som findes i alt fra fisk, kød og til havregryn og mejerivarer.
VH Xenia
Dorte Ilsøe
Kære Xenia, hvordan kan jeg vide, om der er de problematiske stoffer i det indpakkede mad vi spiser? Er der ikke også problemer med plastic? Tak for dit arbejde med så vigtigt problematikker. Mvh Dorte
Xenia Trier
Hej Dorte
Der kan selvfølgelig også være visse plasttyper der afgiver problematiske stoffer - men alt andet lige, så er plast forholdsvist velreguleret, idet der findes en positiv liste, hvor EFSA (European Food Safety Authority) har vurderet om stofferne må bruges, og hvor meget der må migrere, dvs. der er grænseværdier. Sådan en liste findes ikke for papir og pap, og derfor er det op til producenterne selv at foretage det store arbejde i at vurdere hvilke stoffer der ikke bør bruges, og hvad grænseværdierne er... Desuden er det langt sværere at føre kontrol med et sådant område, så alt i alt. For plast må man heller ikke bruge genbrugsplast - men det må man gerne for papir og pap, så er jeg personligt mere tryg ved plastemballage end ved papir og pap.
MVH Xenia
Jesper Dohrup
Der findes mange forskellige slags flourforbindelser. Kan du forklare hvilke du arbejder med så en kemiker kan forstå det?
Xenia Trier
Hej Jesper
Det er rigtigt at der findes utrolig mange fluor forbindelser.
Dem jeg har set på er de stoffer, der bruges til at imprægnere papir og pap med - dvs. de er overfladeaktive stoffer (surfaktanter).
Fælles for surfaktanter er, at de typiske har en upolær del, der kan være en 'hale' bestående af en alkylkæde - og for dem jeg har undersøgt indeholder alkylkæden en perfluoreret kæde, koblet til en ethylgruppe. Ethylgruppen er forbundet til surfaktantens polære 'hoved', som kan være en carboxylsyre, sulfonsyre, phosphatsyre (anioniske surfaktanter) - eller cationiske og zwitterioniske hoveder, som jeg dog ikke har set på endnu. PAPs'erne har en phosphat hoved gruppe, dvs. det er fluorerede alkyl phosphat estre, med en, to eller tre fluorerede alkylkæder koblet til sig.
VH Xenia
mette nørby jensen
Hvorfor tilsættes disse flourforbindelser?
Xenia Trier
Hej Mette
De tilsættes primært for at forhindre at papir og pap emballagen suger fedt eller vand til sig, og typisk hvis emballagen er i kontakt med fødevaren over lang tid eller ved høje temperaturer. De bruges i de højeste koncentrationer i tynde, fleksible papir typer, som er 'wet-end coatede', da en tynd overfladebelægning ikke duer, fordi den kan knække hvis emballagen bliver bøjet. Endelig kan coatningerne også bruges i tryksværte, og som coatninger på ydersiden af emballager for at forhindre at de bliver smudsede når de håndteres fra producent til de når forbrugeren. Stofferne kan også bruges som tekniske hjælpestoffer i plast, f.eks. som dispergeringsmidler i teflon (i meget små mængder), eller for sikre at plasten flyder lettere ud ved laminater og sprøjtestøbning, eller at plasten slipper formen lettere. De sidst nævnte anvendelser i plast har jeg dog ikke undersøgt endnu, men de er beskrevet i literaturen og på producenters hjemmesider og i patenter :)
MVH Xenia
Helene Wagtberg
Bør man holde sig fra at bruge bagepapir? Det bliver jo opvarmet sammen med (ofte fedtholdige) madvarer.
Vi har en teflon belagt toaster, hvor der er brugt en metalkniv (én gang) til at løsne en toast, så overfladen er blevet lidt skrammet. Bør den kasseres?
Xenia Trier
Hej Helle
Du kan bruge Svanemærket bagepapir som ikke har fluorerede stoffer i sig - typisk er papiret da coatet med silikone.
MVH Xenia
Ole Stein
Hej Xenia,
Interessant undersøgelse - men endnu et bevis i rækken af at industrien får lov at gøre hvad den vil, og vi forbrugere må stå som forsøgskaniner indtil forskere som dig selv påfinder at det er giftigt det de gør.
Mit spørgsmål går på dit kendskab til natriumfluorid - er det også at finde blandt de farlige fluorider der hober sig op, eller er det kun giftigt ved indtag i større mængder (tidligere brugt som rottegift).
På forhånd tak,
Med venlig hilsen
Ole Stein
Xenia Trier
Hej Ole
Natrium fluorid er ikke persistent, idet det ikke indeholder en perfluoreret kæde. Om det har andre toksiske egenskaber kan jeg ikke sige på stående fod.
MVH Xenia
Niels Rasmussen
Hej Xenia
Der findes en fedt/olietype baseret på perfluorinated polyether (PFPE). Denne fedt anvendes i stort omfang i fødevareindustriens maskiner, hvor der kan være risiko for kontakt med maden. Jeg tænker umiddelbart at PFPE må være en PFC, og at denne kombination af smøremiddel og fødevarer burde forbydes. Hvad tænker du?
Xenia Trier
Hej Niels
Dit spørgsmål er ret interessant, eftersom vi har fundet PFPE også i mikrobølgeovnspopcorn, og derfor har vi været interesseret i at se hvad toks-dataene er på PFPE, men har ikke kunnet finde nogen!
PFPE indeholder ikke perfluorerede kæder, og ser ud til at være det nye 'substitutionsstof' for de polyfluorerede stoffer der indeholder perfluorerede kæder. Imidlertid kender man endnu ikke helt mekanismen for hvorfor PFC'ere har sundhedsskadelige effekter, og der er en risiko for at det er PFC'ernes overfladeaktive egenskaber der er medvirkende til effekterne. Derfor synes jeg personligt, at det er uheldigt at bruge PFPE'erne uden at have kortlagt deres toksicitet og om de også er bioakkumulerbare. Nogle PFPE'ere nedbrydes nemlig kun delvist i spildevand, så måske vil noget tilsvarende være tilfældet når stofferne kommer ind i kroppen. I forhold til at bruge dem i fødevareindustriens maskiner, så kan der ske afsmitning til fødevarerne, så det er bestemt noget der er relevant at undersøge nærmere - også for fødevareindustrien.
MVH Xenia
bente jørgensen
Det var rystende oplysninger at få om de svært nedbrydelige fluorforbindelser i fødevareemballage af papir og pap. Jeg vil gerne spørge dig, om det papir, som økologisk mel og økologiske havregryn er pakket i, også afgiver flourforbindelser?
venlig hilsen, Bente Jørgensen, telefon 46407028.
Xenia Trier
Hej Bente
Indtil nu virker det ikke til at der er forskel på emballager brugt til økologiske eller konventionelle fødevarer, selvom man som forbruger jo ofte vil købe en økologisk vare for at undgå en række kemikalier.
Derfor kan man kun håbe at de økologiske fødevareproducenter kan være med til at gå forrest når det gælder om at stille krav til emballageproducenterne om at levere såvel papir og pap som plast emballager med mindst mulig migration af betænkelige stoffer fra emballagen - og det gælder både fluorerede stoffer og alle de andre stoffer der også bruges i papir og pap til at gøre dem modstandsdygtige overfor fødevaren og til at trykke eller lakkere ydersiden af emballagen med..
MVH Xenia
