Skrot dem

Det er trods alt bedre at skrotte for 3 milliarder end det var at skrotte 5 milliarder. Derfor skrot IC4 og køb IC3 fra Israel. Elektrificer jernbanestrækningerne og køb nyt om 13 år.

Re: Skrot dem

Det ville være i direkte modstrid med den rådgivning, som VK-regeringen bestilte. Den (Atkinsrapporten) viser, at når vi nu ikke kan få pengene tilbage, så er det klart bedst at fortsætte IC4- projektet. Den (alternative materielstrategier) ser også på de israelske IC3 tog, og demonstrer, at de skal bygges meget om - og alligevel ikke kan køre sammen med de danske IC3 tog.

Arven...

Problemet IC4 lader sig desværre ikke løse enkelt.

Som flere medier i dag skriver, så blev det afgørende vendepunkt ramt i 2009 ved indgåelse af forliget med Ansaldo, dette forlig umuliggøre i praksis en opsigelse kontrakten - vi hænger altså på 'skidtet', hvad enten vi kan li' det eller ej.

Det eneste 'vi' kan gøre, her tænker jeg specielt folketinget, er at holde DSB i meget faste rammer vedr. IC4, og ikke accepterer mere spin angående information om fremdriften - eller specielt mangel på samme - i projektet.

Meget af den information der hidtil er kommet fra DSB's side, har mere bundet i ønsketækning (hvor BURDE vi være) end hvor langt DSB reelt var.
Denne retorik har DSB ind til flere gange blevet fanget i, men politikerne/bestyrelsen har ikke ønsket at tage opgøret med denne ledelsesform, som specielt var fremherskende under Søren Eriksen.

Re: Skrot dem

der er stadig stadigvæk et råderum på 2 milliarder der kan bruges på, at købe IC3 fra Israel og bygge dem om. I det DSB fik en besparelse på 2.5 milliard kroner i 2009 i forhold til den oprindelige pris.

Alternativt skal man bede Bombardier om, at lave alt det elektroniske og mekaniske om, så IC4 kan køre sammenkoblet med IC3 og ER4.

Under alle omstændigheder skal regeringen få elektrificeret jernbanen indenfor en tidsramme på 10 år.
Glem alt om at udlicitere. Da det kun er muligt hvis der er elektrificeret. Ellers får et nyt selskab bare de samme problemer som DSB!

Forpligtelsen?

»Danmark har påtaget sig forpligtelsen til at få de her IC4-tog til at køre. Så det løb er kørt«

Det er jo ikke et adoptivbarn .. Og vi/DSB/staten har da ingen forpligtelse overfor AB. Det må stå os fuldstændigt frit for at sælge/skrotte eller bruge de her "tog-sæt", det er jo immervæk os, der har betalt for dem.

Let enden

Del IC4 tog og skinner i 4 bunker.De to regioner som først får dem til at virke overtager resterne af de andre.

Re: Skrot dem

Hvorfor er et simpelt koncept "sunk cost" så overordenligt vanskeligt at forstå for vores "beslutningstagere", eller rettere: beslutnings-udskydere?

Re: Arven...

Det eneste 'vi' kan gøre,

Det andet "vi" kan gøre er at omstrukturere DSB: Vi flytter aktiverne, d.v.s. de fornuftige ting og de sunde medarbejdere over i et nyt selskab, lader det gamle DSB holde posen med IC4 og derefter gå konkurs. Så er vi ude af den kontrakt og de der synes at de kan få IC4 til at køre kan købe et togsæt hos DAM i Stoholm og slå sig løs.

Jeg ved det er forvirrende for små politiker-hjerner, men så længe man ikke er erklæret død, så er der altid alternativer, muligheder, chancer, ting man kan gøre anderledes, bedre, eller helt holde op med at gøre.

Holder næppe juridisk

Fint at fedte tabet af på Ansaldo gennem et konkursbo. Så må vi bare håbe at domstolene ikke fastholder gældende praksis, hvor der ved åbenlys omgåelse kan ske ansvarsgennembrud til det fortsættende selskab.

Re: Skrot dem

@ Frithiof Andreas Jensen "Hvorfor er et simpelt koncept "sunk cost" så overordenligt vanskeligt at forstå...

Ja, det må du nok sige.

Det lærer man ellers om på det første og mindste kursus i økonomi.

Derudover kan det være en værdi i sig selv, at en destruktion vil synliggøre det forkerte og tåbelige i hele beslutningen - kortsigtet - diesel - Italien - eget design - langmodigheden - bestilte rapporter - politisk indblanding fra Lykketoft til Hans Christian Schmidt etc. etc.

Lars :)

Salg

IC4 togene ville vel være fine i et land med længere mellem stationerne, uden elektrificering og uden behov for at koble vogne sammen.

Eller hvad?

Synes også at det er mystisk at det eneste der forhindrer IC4 i at køre regionaltrafik er at det tager for længe at åbne og lukke dørene.

Intet andet materiel?

»Mig bekendt er der ikke andet materiel, som vi lige kan hente til Danmark. Det er meget svært at finde materiel til erstatning for IC4. Hvis vi ikke har IC4-togene, så har vi et alvorligt materielproblem,« siger Henrik Dam Kristensen.

Nå?!
Så alle de diesel-lyntog der kører i England kan ikke bruges? Der er både Class 220, 221 og 222, som alle er top-moderne dieseltogsæt med høje hastigheder.
Hvis jeg ikke husker forkert, så tilbød englænderne faktisk at bygge IC4, men selvfølgelig skal man ikke vælge et land, som i forvejen er vandt til at lave dieseltogsæt til hovedstrækninger.....

Vi har haft engelske vogne i Danmark i 90'erne, så den smallere profil lader ikke til at have været et problem.

Re: Intet andet materiel?

»Mig bekendt er der ikke andet materiel, som vi lige kan hente til Danmark. Det er meget svært at finde materiel til erstatning for IC4. Hvis vi ikke har IC4-togene, så har vi et alvorligt materielproblem,« siger Henrik Dam Kristensen.



Nå?!

Så alle de diesel-lyntog der kører i England kan ikke bruges? Der er både Class 220, 221 og 222, som alle er top-moderne dieseltogsæt med høje hastigheder.

Hvis jeg ikke husker forkert, så tilbød englænderne faktisk at bygge IC4, men selvfølgelig skal man ikke vælge et land, som i forvejen er vandt til at lave dieseltogsæt til hovedstrækninger.....



Vi har haft engelske vogne i Danmark i 90'erne, så den smallere profil lader ikke til at have været et problem.

Class 220, 221 og 222 er alle produceret af Bombardier. Som skrevet i en tidligere tråd er bredden på disse tog "kun" 2,73 m mens IC3 er 3,10 m og IC4 3,15 m bred. Disse 37 - 42 cm i bredden betyder ret meget i denne sammenhæng. Har selv prøvet Class 220 og det minder om en forvokset LINT. Har aldeles ikke InterCity kvalitet som IC3 eller ICE TD.

I en anden tråd var der også et indlæg der gjorde opmærksom på den manglende sammenhæng mellem class 220 - 222 og de danske perronhøjder.