Kæmp (lidt mindre) for alt hvad du har lært
Af Poul-Henning Kamp,
tirsdag 15. nov 2011 kl. 17:52
Uden at ville gå bagsiden i (spinat-)bedene vil jeg gerne indlede dette blogindlæg med en tåkrummende pinlig eftersidning der kom forbi min mailbox for lang tid siden og som har rumsteret i tankerne lige siden:

Jeg ved ikke om den er autentisk, men den er bestemt ikke usandsynlig.
Jeg kom til at tænke på det igen, fordi min egen teenager forleden gjorde sig lystigt over en underviser der havde fremturet med et astronomisk faktum, som junior i realtid, med trådløst netværk og Wikipedia kunne påpege var modbevist i 1960.
Min fysiklærer i gymnasiet rendte ind i samme oplevelse, vi var nogle stykker i klassen der var ret langt fremme i skoene og i krydsilden fra især Peter, Anders, Peter & PH kunne Bent nogen gange godt blive lidt spids i tonen og træt i ansigtet.
Jeg har ikke holdt et egentlig regnskab, men minimum tre skrue- og nagel-faste fakta fra min gymnasietid er siden blevet endevendt og selvom jeg synes jeg er ret god til at få opdateret lageret, kan jeg mærke at det er svært at få den første registrering visket helt ud.
Der er helt sikkert en masse hjernekemi kan fortælle om hvorfor og der er sikkert også en eller anden obskur grøntsagsret der modvirker sedimenteringen af gradvist mindre og mindre faktuelle fakta i vores hjerne.
Indtil dobbelt-blinde forsøg uomtvisteligt viser de gavnlige effekter, afholder jeg mig fra selvmedicinering med broccoli-tærte og vi må klare os med de midler vi har, primært vores intellekt og nysgerrighed.
Læserne her på ing.dk er mere fakta-pernittengrynede og påståelige end danskerne som helhed, trods behandlingsopholdet på DTU, og derfor tror jeg vi er særligt i farezonen for at "kæmpe for alt hvad vi har lært", uanset om det vi lærte for mange år siden stadig er relevant eller, for den sags skyld, stadig korrekt.
Vi ser det med kommuneingeniører der skal til at bruge større kloakrør end de plejer, landbrugslader og sportshaller der skal stå ude i snevejr og energipolitik der er vendt helt på hovedet.
Når vi rettede på BC's "historiske sammenhæng" tog han det pænt og nogen gange rettede han ligefrem sine noter, andre gange havnede vi i state-of-the-art kemiundervisning, for at forklare hvorfor den tilnærmelse vi havde læst, kun var en lille del af det virkelige mysterium.
Det er først nu da jeg selv har nået den alder han havde dengang, at jeg fuldt ud værdsætter denne mentale spændstighed, ikke mindst fordi den så tydeligt er alt for sjælden i den offentlige debat, herunder debatten på ing.dk
Eftersidningen ovenfor udstiller den subtile forskel på at have ret og på at få ret og den bør også være en advarsel til os alle, at bare fordi vi fik ret, var det ikke sikkert vi havde ret.
Tænk over det og kæmp lidt mindre for alt hvad du har lært.
phk