Supersygehuse fører DTU og AAU sammen i stor satsning på velfærdsteknologi
Over 100 forskere og 20 virksomheder går nu sammen i etablering af nyt center for velfærdsteknologi og sundhedsteknologi, der oprettes i et samarbejde mellem Aalborg Universitet (AAU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Læs også
-
Velfærdsprofessorer: Regeringens satsning på velfærdsteknologi er stærkt risikabel
-
Rapport: Velfærdsteknologi indføres over hovedet på de ældre
-
Leder: Medicon Valleys skæbne bør skræmme enhver rationelt tænkende
-
Forsker: Staten skal spille med i udviklingen af velfærdsteknologi
Læs mere om
Forskning i velfærdsteknologi i Danmark bliver nu samlet i et nyt center, e-Health Tech, der er et center for sundheds- og velfærdsteknologi med mere end 100 aktive forskere, og som mere end 20 private virksomheder støtter op om. Det er blandt andet meningen med centret, at det skal være klar med ny teknologi, når de nye supersygehuse om små ti år slår dørene op.
»De nye supersygehuse vil have færre sengepladser, end vi har været vant til. Det skyldes, at flere skal behandles i eget hjem, og at der dermed skal bruges færre hænder i sundhedssektoren, men det kræver ny teknologi,« siger professor Ole Kæseler Andersen fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
For professoren handler det blandt andet om at få mere ud af de informationer, som teknologien allerede samler op i dag, men som ikke bruges til andet end øjebliksbilleder.
»Vi skal lave nogle systemer, der gør brug af de informationer, der er tilgængelige allerede. Hvis man eksempelvis dagligt går og tager sit blodtryk eller blodsukker, så er informationerne tilgængelige, og dem skal vi have samlet ind ved brug af forskellige former for trådløse teknologier. Og det er ikke kun de informationer, som vi kender i dag, men også fra fremtidige sensorer,« siger Ole Kæseler Andersen.
Han understreger, at der bliver tale om et samlet center, hvor hvert universitet byder ind med det, de hver især er stærke på.
»Vi anerkender, at DTU er meget stærke på informatikken og sensorer, hvilket vi ikke er i lige så høj grad. Til gengæld har vi nogle kompetencer inden for indlejrede systemer og sundhedsteknologi, så det er et spørgsmål om at samle kræfterne. Samlet kan man sige, at vi har den største kompetence inden for IKT (informations- og kommunikationsteknologi) samlet i Danmark på det her område,« siger professoren.
Det er blandt andet hensigten, at det nye center vil gå massivt efter de bevillinger, som initiativtagerne forventer kommer i kølvandet på regeringsgrundlaget, der har fokus på velfærdsteknologi som ny vækstmotor i det danske samfund.
»Vi vil knytte kræfterne sammen og i fællesskab indsende ansøgninger på bevillinger. Der kommer så meget fokus på velfærdsteknologi, og tydeligvis er der også midler på vej fra regeringen, som vi er nødt til at gå efter,« siger Ole Kæseler Andersen.
For professoren handler det også om at kunne anvende den eksisterende teknologi på en bedre måde, så ældre i eget hjem kan få støtte af eksempelvis robotteknologi.
Også her handler det ifølge professoren om at få mere ud af de eksisterende løsninger, selv om han ikke vil afvise, at også større robotprojekter kan komme på tale.
»Japanerne har været i stand til at lave nogle robotter, der ser søde ud og kommer i medierne. Men snakker vi rehabilitering, så er det andre ting, der skal til. Aalborg er eksempelvis også gode på medier, og ser vi på det at blive behandlet i eget hjem, vil det kræve kommunikation mellem den syge eller den ældre og systemet, og der vil menneske-maskine-interfacet blive vitalt,« siger han.
Professoren understreger også, at det er afgørende med et samarbejde på tværs af faggrupperne inden for sundhedssektoren.
»Det skal være særdeles enkelt for patienten, så det er vores opgave at lave en meget brugervenlig teknologi, der blot kræver, at patienten trykker på én enkelt knap for at starte målingerne. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler systemerne i samarbejde med professionelle inden for sundhedspleje såsom sosu-assistenter, fysioterapeuter og hjemmesygeplejersker, som har fingeren på pulsen,« siger Ole Kæseler Andersen.






