Hov! Ingeniører og økonomer ser vidt forskelligt på produktivitet
Økonomer og ingeniører snakker slet ikke samme sprog, lyder det fra økonomer på Aarhus Universitet. Konsekvensen er et brud med et dogme inden for teoretisk økonomi, når det gælder begrebet produktivitet, som kan opfattes på to måder.
Det er afgørende for økonomernes modeller, om produktivitet gøres op i penge eller mængdemæssigt output, fastslår økonomer fra Aarhus Universitet.
Læs også
Et af dogmerne inden for teoretisk økonomi er, at eksportvirksomheder er mere produktive end virksomheder, der udelukkende betjener hjemmemarkedet.
Alligevel er der en lang række opgørelser, der viser, at der er meget markante undtagelser til denne hovedregel.
Betyder det, at økonomerne skal forkaste de modeller, som er udlagt som en forklaring på, at eksportvirksomheder har den højeste produktivitet? Nej, lyder det fra Philipp Schröder og Allan Sørensen fra Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet.
Det viser blot, at der eksisterer to forskellige former for produktivitet, som forskerne karakteriserer henholdsvis som ’økonomens’ og ’ingeniørens’.
Økonomen gør en virksomheds produktivitet op i den profit, virksomheden får ud af eksportindsatsen, hvorimod ingeniøren definerer produktiviteten ved den mængde, der produceres per medarbejder.
Når de økonomiske modeller forudsiger, at eksportvirksomheder er mest produktive, er forklaringen kort fortalt, at der er forbundet så mange ekstra omkostninger og besvær med eksport, at det kræver lavere direkte produktionsomkostninger for at opveje dette forhold.
»En eksportvirksomhed har altid flere faste udgifter end en virksomhed, der producerer udelukkende til hjemmemarkedet, og når det så også bliver svært at få den normale pris for sine varer, så dykker den økonomiske produktivitet,« forklarer Allan Sørensen.
Økonomerne vil i dette tilfælde registrere en lavere produktivitet, mens ingeniøren, der ser på output pr. medarbejder, ikke ser nævneværdige ændringer.
Selv om de to forskeres analyse kan forekomme triviel, er den vigtig set fra økonomernes egen verden og for faldgruberne, når produktivitet diskuteres i al almindelighed. Det er desuden værd at
fremhæve, at analysen er foretaget på et stringent, matematisk grundlag.
Hovedbrud er løst
Schröder og Sørensens forskning viser, at de modeller som teoretiske økonomer anvender, både kan forklare hovedreglen, at eksportvirksomheder er de mest produktive og undtagelser herfra – og fjernet et hovedbrud inden for den internationale økonomiske forskning.
Mere generelt viser deres analyse, at man skal være meget påpasselig, når man slynger om sig med ord som 'produktivitet' uden at gøre sig klart, om man baserer sig på produktivitet i henhold til gennemsnitlige omkostninger, som det ofte er nødvendigt ved empiriske studier, eller i forhold til marginal-omkostninger, som teorien ofte fokuserer på.
De to forskere har fået deres artikel ’Second Thoughts on the Exporter Productivity Premium’ optaget til publicering i en af de kommende udgaver af Canadian Journal of Economics.
