Xingu-folket i Amazonas tabte deres forsøg på at stoppe for Belo Monte-dæmningen, der vil oversvømme deres land. Billedet viser en computergrafik af, hvordan dæmningen vil tage sig ud. (Vi havde beklageligvis oprindelig lagt et forkert billede af Belo Monte-dæmningen, hvilket også er kommenteret i debatten herunder. Dette skulle være den omtalte computergrafik af dæmningen).
Amazonas-folk taber kamp mod gigantisk kraftværk
Xingu-folkets forsøg på at stoppe byggeri tabt. Kampen imod gigantisk kraftværk i Amazonas fortsætter i Brasiliens højesteret.
Her foregår byggeriet af Belo Monte-dæmningen i Brasilien.(Grafik: REDDleaf)
Læs også
Xingu-folket i Amazonas tabte i sidste uge deres forsøg på at stoppe byggeriet af gigantiske Belo Monte-dæmning ved en brasiliansk domstol. Dæmningen vil oversvømme 500 kvadratkilometer af deres land.
I september besluttede en føderal dommer, at byggeriet skulle stoppe, fordi det ødelægger fiskeriet i floden. Den ordre er nu afvist i en delstatsret. Xingu-folkets har erklæret dæmningen krig til døden.
Tvisten drejer sig om, at xinguerne ikke har været konsulteret, før beslutningen om byggeriet blev taget. Domstolen afviste indvendingen og stop-ordren med stemmerne 2-1.
Dommer Maria do Carmo Cardoso udtalte samtidig ifølge nyhedsbureauet AFP, at de oprindelige folk selvfølgelig har ret til at blive hørt, men det behøver ikke være før, beslutningen tages, og at deres udsagn i øvrigt kun er vejledende.
Belo Monte
Belo Monte-dæmningen skal producere 11.000 megawatt og bliver en af verdens absolut største. Kapaciteten svarer til 11 procent af Brasiliens aktuelle kapacitet. Bygningen, der allerede er i gang, forventes at give job til 20.000 mennesker.
Skovfolket siger, at projektet vil ødelægge deres livsstil og naturen. 16.000 xinguer bliver direkte fordrevet fra deres traditionelle skovområder. Dæmningen vil påvirke 40.000 mennesker, mener miljøorganisationer og xinguerne selv.
Næste skridt bliver Brasiliens højesteret. Bag appellen står den føderale anklager i delstaten Para, der skal huse dæmningen. Den instans støtter xinguerne og titusinder af brasilianske protesterende i, at det oprindelige folk ikke er blevet hørt. Kravet herom står i grundloven.
Den siddende præsident, Dilma Rousseff, er varm tilhænger af kraftværket. Hun og regeringen siger, at dæmningsbyggeriet ikke vil påvirke xinguernes oprindelige områder. I øvrigt vil man gøre sig umage for ikke at ødelægge natur og miljø.
Samme sker andre steder
FN har en deklaration fra 2007 om beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, som de fleste lande har underskrevet. Der er 370 millioner mennesker klassificeret som oprindelige verden over.
Deklarationen er sådan set ikke bindende. USA har indtil 2010 strittet imod underskrivelse af deklarationen af juridiske grunde, men har bøjet sig for pres fra sine oprindelige folkeslag (Native Americans).
Barack Obama mente, at ved at underskrive deklarationen ville man få mulighed for at tildele indfødte amerikanere mere jord og dermed gøre en indsats for at begrænse kriminalitet og socialt armod i den befolkningsgruppe.
Også Canada, New Zealand og Australien skrev under for et år siden.
Bakun-dæmnningen i Malaysia
I Malaysia kører en sag svarende til den brasilianske, hvor Bakun-dæmningen er stridsemnet. Her har en føderal domstol enstemmigt i september afvist et oprindeligt folks klage over et hydroelektrisk værk. Folkene i Sarawak vil have mere kompensation for at afgive deres jord.
I Sarawak udtalte domstolen, at hvis de oprindelige folk vil have flere penge for deres jord, må de finde ud af det ved en voldgift. Dæmningen, der blev påbegyndt i 1997, har kostet 2,3 milliarder dollars og har allerede skabt et vandreservoir på 675 kvadratkilometer.
Bakun-sagen i Malaysia har kørt i 10 år. Den er også på vej til landets højesteret, både hvad angår lovlighed under grundloven og kompensation.
Der er ifølge til Jurist.org, udgivet af juridisk fakultet i University of Pittsburg, for tiden 100 sager om oprindelige folks jordrettigheder i Malaysia ved lavere retsinstanser.
Journalist Dan Larsen har beskæftiget sig med internationale forhold i mange år og vil løbende levere artikler om forhold i udviklingslande. Arbejdet er delvist finansieret af Danida.
