Russisk Mars-sonde styrter til Jorden
Ruslands første interplanetariske rumsonde i mange år, Fobos-Grunt-sonden, er mistet og vil falde ned på Jorden i starten af december måned.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Den 900 millioner kroner dyre russiske Mars-sonde Fobos-Grunt er gået tabt efter opsendelsen onsdag i sidste uge med en Zenit-2-raket. De to affyringer af servicetrinet, som skulle sende rumsonden af sted fra Jordens kredsløb og mod Mars, mislykkedes i første omgang. Senere forsøg på at kontaktet rumsonden er mislykkedes, og den anses nu for tabt.
Det russiske nyhedsbureau Interfax rapporterede i weekenden, at kilder i den russiske rumfartsindustri oplyste, at alle forsøg på at komme i kontakt med Fobos-Grunt og aktivere dens styresystem er mislykkedes. Den russiske rumfartsorganisation, Roskosmos, forventes i løbet af denne uge at meddele tabet.
Ingen kontakt
Problemerne opstod cirka to og en halv time efter opsendelsen, da de to manøvrer, der skulle hæve rumsondens bane og gøre den heliocentrisk og begynde rejsen ud mod Mars, ikke lykkedes. Problemet skyldes sandsynligvis flightcomputeren i servicetrinet.
I de seneste dage umiddelbart efter opsendelsen forsøgte Roskosmos via forskellige tracking stationer på Jorden at komme i kontakt med Fobos-Grunt. ESA har forsøgt at hjælpe russerne via sin jordstation i Fransk Guyana, på de Kanariske Øer og i Spanien, men uden held. Hidtil er det ikke lykkedes at få rumsonden til at svare på kommandoer eller modtage data fra den.
Falder ned i starten af december
Ude af kontrol vil Mars-sonden ifølge Roskosmos falde ned i løbet af de kommende uger. Fobos-Grunt vejer 13 ton, og det meste er brændstof, cirka 11 ton, i form af det giftige nitrogentetraoxid og hydrazin.
Eksperter frygter, at den giftige blanding vil eksplodere, når rumsonden falder mod Jorden. Forbliver brændstoffet flydende under nedturen, vil det eksplodere i omkring 80 kilometers højde uden at gøre skade.
Fryser det til fast form, kan noget af det overleve nedturen og ramme jordoverfladen. Mars-sonden kredser i en bane 347 kilometer over Jorden, som strækker sig 51,4 grader nord og syd for ækvator.
Uheld på stribe
Tabet af Mars-sonden kommer som enden på en lang række pinlige uheld for det russiske rumfartsprogram i det seneste år, og netop i 50-året for det første menneske i rummet, Juri Gagarin.
I december faldt tre Glonass-navigationssatellitter ned, og senere er både en militær og en kommerciel telekommunikationssatellit gået tabt. I august faldt en Soyuz-raket ned med et ubemandet Progress-fartøj til rumstationen.






