/energi

Eksperter: Miljøstyrelsen fifler med vindmøllestøj

Politiken: Miljøministeren har sendt nye støjregler for vindmøller i høring, men de undervurderer støjen, mener eksperter.

Af Christian Østergaard, mandag 14. nov 2011 kl. 07:46

Miljøminister Ida Auken (SF) har netop sendt nye støjregler for vindmøller i høring, men beregningerne bag de nye regler lavet af Miljøstyrelsen er ifølge eksperter direkte forkerte.

Flere eksperter på området peger over for Politiken på, at den lavfrekvente støj fra møllerne bliver undervurderet med det resultat, at møllerne ender tættere på bebyggelse, end det er videnskabeligt forsvarligt.

»Man kunne fristes til at tro, at Miljøstyrelsen manipulerer med støjberegningerne, så udbygningen af vindmøllenettet kan fortsætte næsten uhindret,« siger Henrik Møller, der er professor i akustik på Aalborg Universitet, til Politiken.

Henrik Møller bakkes op af en svensk ekspert, der sammen med Møller kalder miljøstyrelsens beregninger 'fundamentalt forkerte' og mener, at de 'bør kasseres'.

Uenigheden ligger i målingerne af danske huses lydisolering. Miljøstyrelsen og de uafhængige forskere er enige om en grænse på 20 dB, men på grund af forskellige målemetoder når styrelsen og forskerne til vidt forskellige resultater.

»Alle Miljøstyrelsens fejl trækker i samme retning. Det betyder efter vores vurdering, at møllerne ifølge styrelsens beregninger først vil overskride grænsen på 20 dB, når man ude i virkeligheden rent faktisk har op mod 30 dB i de dårligst isolerede huse,« siger Henrik Møller til Politiken.

Den nuværende diskussion har varet i årevis. Den resulterede i, at daværende miljøminister Karen Ellemann (V) efter pres fra især de Radikale og Enhedslisten krævede, at Aalborg-forskerne blev taget med på råd i fremtiden. Senere indskærpede Karen Ellemann dog, at reglerne ikke kunne strammes, hvilket besværliggjorde samarbejdet mellem styrelsen og Aalborg-forskerne, skriver Politiken.

Læs hele historien i Politiken.



14. nov 2011 kl 09:09

Svend Åge Østergård

For godtbefindene?


Som det er forelagt ser det ud til det hel lovløse og efter godtbefindene.
Det er da hel ude i hampen at beregne støjnivuet inde i husene da der er mange huse der ikke er isoleret som efter nyebyggede huse målingerne bør da foretages i det frie natur(hvad i en kælder).


14. nov 2011 kl 09:25

Brian Sørensen

Hvad med udenfor?

Nu er jeg overhovedet ikke imod vindmøller, og synes personligt heller ikke de er grimme, men hvad med støjen udenfor? Jeg opholder mig da også en del udenfor og/eller med åbne døre/vnduer. Jeg ville da være meget ked af at jeg muligvis ikke ville være generet indendøre, men ikke kunne gå udenfor uden at blive generet. Og hvis der allerede er udendørs regler vil de jo stadig være i kraft, eller kan man godt have vindmøller der er langt nok væk til ikke at genere udenfor, men kun indenfor?


14. nov 2011 kl 10:19

Anders Christensen

Re: Hvad med udenfor?

Jammen, du skal da glæde dig over, at du er med til at bidrage med et lille bitte offer for at cafe-latte eliten og rød-grønsokkerne kan sidde i deres byer uden forurenende biltrafik og nyde fuglefløjt fra deres tagterrasse!

Du er meget egoistisk, når du alene vil nyde naturen. Støj og møj skal spredes og fordeles så vi alle lider lidt! Se, det er nemlig ægte socialisme!

p.s. indlægget er ironisk!


14. nov 2011 kl 14:08

Jens Rasmussen

Styrelsen ser også bort fra egen rapport

Styrelsen manipulerer oven i købet groft med deres egne og energistyrelsens målinger og rapporter over boligers isoleringsevne overfor støj udefra (se EFP-06 project). Miljøstyrelsens fremgangsmåde med den nye støjbekendtgørelse er således en skandale, der giver genklang ud over alle grænser. Helt bogstaveligt. Hvis ikke ministeren griber ind og lader sagkundskaben fra Danmark og evt. også Sverige komme til orde og lader dem medvirke direkte til at udforme reglerne om støj fra vindmøller, så viser den danske regering til hele det internationale forskersamfund, at de danske vindmølleinteresser er hævet over enhver naturvidenskabelig forskning. Så viser man til det internationale samfund, at vindmøller fra Danmark er knyttet sammen med støjgener, som hverken industrien eller myndighederne i Danmark vil tage alvorligt. Ja faktisk signalerer vi jo på den måde til udlandet, at Danmarks vindmølleindustri får lov til holde støjproblemer fra vindmøllerne skjult med myndighedernes hjælp!

Miljøstyrelsens eget referencelaboratorium for støj målte således i 2008 hvordan typiske danske boliger isolerer for den lavfrekvente støj, som kommer fra vindmøller. Miljøstyrelsen sad i styregruppen bag projektet, som blev betalt af energistyrelsen og vindmølleindustrien. Rapporten fra disse målinger viser, at rigtigt mange danske boliger slet ikke kan holde den lavfrekvente støj ude, selvom støjgrænserne udendørs er overholdt:

Hoffmeyer, D. and B. Søndergaard (2008). EFP-06 project - Low Frequency Noise from Large Wind Turbines - Measurement of Sound Isolation of Facades D. E. Authority, DELTA.

Men miljøstyrelsen har nu opfundet nogle helt andre og højere støj isoleringstal, end dem som de selv medvirkede til at måle. Disse selvopfundne, meget høje støjisoleringstal anvendte man tilsyneladende også overfor de lydprøver, som DELTA sendte til Salford University i 2010. På Salford skulle forskerne foretage lyttetest på den forventede indendørs støj fra danske vindmøller. Men lydprøverne kan således være gjort urealistisk lave i styrke, inden testen blev foretaget.

Det positive, som kan anføres om miljøstyrelsens meget grove manipulationsforsøg i forbindelse med revisionen af støjbekendtgørelsen er imidlertid, at det nu er blevet gjort meget tydeligt og hævet over enhver tvivl, at miljøstyrelsen manipulerer med fakta om vindmøllerne og støjen for at pleje vindmølleindustriens særinteresser. Så enten gribes der meget alvorligt ind nu, eller også kommer det til at koste en minister senere.

Det negative er, at det nu er afsløret, at mange naboer til virkelige vindmølleparker rundt i landet, sandsynligvis har en markant stor lavfrekvent støjplage, for det vise målingerne jo allerede i 2008. Hvorfor greb miljøstyrelsen ikke ind med det samme, da man fik målingerne fra EFP-06?


14. nov 2011 kl 16:26

Frank Jørgensen

Regler???

Der gælder ingen regler på vindmølleområdet, der dispenseres, manipuleres, bedrages og svindles på det groveste. Møllerne skal op!!
Naturklagenævnet er enten totalt råddent eller også sidder der korrupte medarbejdere og laver det værste svineri manb kan forestille sig.


14. nov 2011 kl 17:17

M. F.

Aukynisme

@ Frank Jørgensen. Dette minder en hel del om tidligere tiders miljøpolitik under Svend Auken. Miljø for enhver pris - også ind ad bagdøren. Dette er Aukynisme når det er bedst.


14. nov 2011 kl 17:44

Òli Hans Hansen

Støj

Er 20 dB nok til at udelukke lavfrekvent støj?
Der står nogle enestående test ekspl. til selvsamme formål udenfor Frederikshavn. Syntes at deres lavfrekvente støj var noget skræmmende selv på 1.5 km afstand.
Kan absolut ikke være behageligt at bo op ad i det lange løb.

Mvh


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk