Derfor er PCB i bygninger farligere i dag end for 40 år siden
Miljøgiften PCB var i nye bygninger begrænset til fugerne. I dag har det spredt sig til mange andre materialer, hvorfra det også damper af til indeluften.
Multimedia
Galleri:
250 lejligheder i Brøndby forurenet med PCB
Læs også
-
Kortlægning: Miljøgift gør tusindvis af danske bygninger sundhedsfarlige
-
Forskere: Miljøgifte kan medvirke til udvikling af kræft og diabetes
-
PCB lige så skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti smøger dagligt
Læs mere om
Det lyder paradoksalt: Hvorfor skal vi tage os af en miljøgift, som har siddet i vores bygninger i 40 år, når folk har sovet, arbejdet, studeret og spist i dem alle årene, tilsyneladende uden at blive syge af det?
Men når det gælder PCB, bliver problemet formentligt ikke mindre, blot fordi der er gået 40 år, siden brugen toppede. Tværtimod, forklarer ingeniør og bygherrerådgiver Gorm Krogsdal, Alectia.
PCB er hovedsageligt et problem for indeklimaet, når det findes i bygningsfuger. De elastiske fuger, der var mest udbredt i elementbyggeri fra 1960'erne og 1970'erne, kan bestå af helt op til 30 procent PCB.
»Dengang var det formentlig ikke noget stort problem for indeklimaet. For PCB var begrænset til fugen, som udgør et meget lille areal,« fremhæver Gorm Krogsdal.
Spredt fra fuger til beton og indbo
Nogle typer PCB er meget flygtige. De damper derfor af fra fugerne, og de trænger ind en lang række andre materialer: i den omgivende beton, i tekstiler, i maling, loftbeklædning, gulvlak og plastoverflader for at nævne nogle af de mest udbredte.
»Når PCB nu er dampet af til alle de overflader, er arealet, som frigiver PCB til indeluften, mange gange større, end da bygningen var ny. Det vil sige, at problemet kan være blevet større, selv om er der er gået mange år, fordi indeklimakoncentrationen er blevet højere,« siger Gorm Krogsdal.
Det er også årsagen til, at det kan være meget bekosteligt at nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften i de forurenede bygninger. Der skal ofte mere til end at fjerne fugerne og andre primære kilder.
»Det kan være ret omfattende at håndtere al indvendig forurening. Hvor mange gulve skal man skære af? Hvor meget beton skal man skrælle af? Skal inventaret smides ud og ventilationsanlægget skiftes?« lyder det fra Gorm Krogsdal.
Stole og borde til Kommunekemi
Et eksempel fra Gasværksvejens Skole i København illustrerer problemet. Skolen var en af de første herhjemme, som fik fjernet PCB på grund af sundhedsfare. Stole og borde måtte køres til Kommunekemi, fordi de over årene havde suget så meget af miljøgiften til sig, at de skulle behandles som farligt affald.
I mange tilfælde kan koncentrationen af PCB dog nedbringes betragteligt alene med forbedret ventilation og rengøring.






