Kortlægning: Miljøgift gør tusindvis af danske bygninger sundhedsfarlige
Rådgiverfirmaet Alectia vurderer på baggrund af screeninger af fem millioner kvadratmeter, at der er for meget PCB i indeluften i mindst to procent af alle danske bygninger.
Multimedia
Galleri:
250 lejligheder i Brøndby forurenet med PCB
Fakta om PCB
I byggeriet indgik PCB i forseglingsmaterialer til termoruder, i fugemasser til bl.a. kalfatringsfuger, som plastificering i puds, beton, spartel- og gulvmasser, i maling og som brandhæmmer i en række produkter.
PCB blev brugt fra 1950 frem til 1976, hvor det blev forbudt.
Sundhedseffekterne af PCB er veldokumenterede. De omfatter hudeffekter, forstyrrelser af leverfunktionen, samt påvirkning af centralnervesystemet og immunsystemet.
Danske forskere har for nylig været med til at påvise, at PCB i koncentrationer, som er almindelige i Færøerne og Grønland, nedsætter fødselsvægten.
Læs også
-
Forskere: Miljøgifte kan medvirke til udvikling af kræft og diabetes
-
PCB lige så skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti smøger dagligt
Læs mere om
Mellem 3.800 og 7.600 danske skoler, kontorbygninger og lejlighedskomplekser er så forurenede med PCB, at elever, medarbejdere og beboere risikerer sundhedsskader.
Læs også: PCB lige så skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti smøger dagligt
Rådgiverfirmaet Alectia vurderer på baggrund af alle de screeninger, som firmaet hidtil har udført, at miljøgiften PCB overskrider Sundhedsstyrelsens såkaldte aktionsværdi på 300 nanogram per kubikmeter i mellem to og fire procent af alle større bygninger herhjemme.
Aktionsværdien fastlægger, hvornår ejeren af bygningen af nødt til at nedbringe forureningen af indeluften for at sikre beboernes helbred.
Screening af 5,3 millioner kvadratmeter
Vurderingen tager udgangspunkt i, at Alectia nu har screenet 3.700 bygninger for PCB. De rummer tilsammen 5,3 millioner kvadratmeter.
Screeningen er en skrivebordsøvelse, som bygger på tilgængelige data, f.eks. fra BBR, tegninger, byggetraditioner samt brugernes og ejernes viden om bygningen. Den inddeler byggeriet i kategorier, alt efter hvor stor risikoen er for at finde PCB.
Screeningen benyttes til udpege de bygninger, som har højest risiko for at indeholde PCB. Miljøgiften, der blandt andet indgik i fugemateriale, maling og lim til termovinduer, kan ikke umiddelbart ses, heller ikke af eksperter, og målinger i indeluften er relativt dyre at udføre.
Kortlægningen omfatter ikke enfamiliehuse, men viser, at 13 procent af alle andre bygninger herhjemme er i højrisikozonen for at indeholde PCB. De PCB-ramte bygninger er større end gennemsnittet, så der er tale om over 13 procent af bygningsarealet.
Ejerne går stille med dørene
Der er foretaget luftmålingerne i en mindre del af de screenede bygninger. Derfor vælger ingeniør og bygherrerådgiver Gorm Krogsdal, Alectia, at angive et interval for, hvor mange procent der kan være direkte helbredsrisiko ved at opholde sig i.
»Vi synes også selv, at det er mange bygninger, hvor PCB overskrider aktionsværdien,« siger Gorm Krogsdal, da han har samlet resultaterne af luftmålingerne for Ingeniøren.
Kun få sager med stærkt kontaminerede bygninger er hidtil kommet til offentlighedens kendskab.
»Det er ikke noget, man som ejendomsbesidder går ud i medierne med. Man måler diskret og håndterer det, hvis der er for meget PCB i indeluften,« siger Gorm Krogsdal.
Han tilføjer, at der kun er gennemført få luftmålinger. Det skyldes blandt andet, at det er svært af forudse udgifterne, hvis luftmålingerne viser for højt indhold af PCB.
I bedste fald en regning på 5,3 milliarder kroner
En rapport udarbejdet af Grontmij for Erhvervs- og Byggestyrelsen i maj konkluderede, at det koster mellem 1.000 og 5.000 kroner pr. kvadratmeter at nedbringe indholdet af PCB i luften til under aktionsværdien.
Det giver i absolut bedste fald en samlet udgift på 5,3 milliarder kroner til at slippe af med de potentielt skadelige koncentrationer af PCB i indeluften i danske bygninger – plus hvad der skal bruges i parcel- og rækkehuse.
I værste fald – hvis der er PCB i fire procent af bygninger, og det koster 5.000 kroner pr. kvadratmeter at fjerne den – løber udgiften op i næsten 53 milliarder kroner.
Så galt går det dog næppe. Både Grontmij og Gorm Krogsdal vurderer, at priserne på at fjerne PCB vil falde, efterhånden som metoderne bliver mere effektive.
Mens der nu er undersøgt så mange store bygninger herhjemme, at omfanget af PCB-forureningen ligger nogenlunde klart, så er der ingen nøjagtige bud på, hvor mange villaer som indeholder miljøgiften.






