Svensk regering vil have to tunneler mellem Helsingør og Helsingborg
En tunnel til persontog mellem Helsingør og Helsingborg og en sydligere tunnel til godstog og personbiler er nu opprioriteret til en del af den officielle svenske planlægning.
Læs også
-
Prop af godstog på Øresund afsporer Femerns jernbaneambitioner
-
Citytunnel og Øresundsbro bukker under for Femernforbindelsens pres
-
Politikere vil have tunnel og motorvej fra Helsingborg til Køge
-
Professor: En bro fra Helsingør til Helsingborg er en super-forretning
Læs mere om
Filer
En splinterny officiel svensk undersøgelse peger på, at det bliver nødvendigt med en ny fast forbindelse over Øresund, uanset hvordan trafikken udvikler sig.
Øresundsbroens jernbanekapacitet er snart opbrugt. Derfor skal der anlægges to nye tunneler mellem Helsingør og Helsingborg i en kombiløsning, der omfatter biler, gods- og persontog.
Det dokumenterer undersøgelsen fra Trafikverket i Sverige.
Og på grundlag af Trafikverkets undersøgelse har projektet nu udviklet sig fra en skrabet togtunnel, med opbakning fra især sydsvenske og nordsjællandske politikere, til nu også at fået den svenske regerings opbakning.
Ideen er at føre en persontogstunnel til midten af Helsingør og Helsingborg og at lade en fælles godstogs- og biltunnel slutte an til motorvejsanlæggene syd for sundbyerne, dvs. for Danmarks vedkommende ud for Snekkersten.
75 godstog dagligt i 2030
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i trafiksituationen i 2020 og vurderet vækstpotentialet frem til 2050.
Hvis forbindelsen er klar i 2030, vil 28.000 personer dagligt tage tog, og 21.000 personbiler, 2.000 lastbiler og 75 godstog vil krydse sundet i den sydlige tunnel.
Det betyder, at pendlingen over hele Øresund frem til 2050 vokser med op til 50 procent.
Den seneste, knapt et år gamle rapport skønnede de samlede omkostninger, uden landanlæg på begge sider af forbindelsen, til godt 33 milliarder danske kroner: 10 milliarder for den dobbeltsporede persontogstunnel, 15 milliarder for en firesporet vejtunnel og 8 milliarder for en enkeltsporet godstogstunnel.
Holder passagerprognoserne, vil forbindelsen i løbet af 30 år kunne være betalt af trafikanterne.
Ny trafikkorridor tværs over Sjælland
Forbindelser til andre dele af Danmark og Sverige er ikke med i analysen. Eneste undtagelse er, at rapporten ser det som en væsentlig forudsætning for HH-forbindelserne succes, at der etableres en ny tog- og motorvejsforbindelse fra Helsingør, nord og vest for de nuværende linjer. Uden den bliver det nemlig svært at flytte mere gods fra vej til jernbane via en HH-forbindelse.
Det var også en del af den danske infrastrukturkommissions oplæg for et par år siden.
Behov for to forbindelser
Trafikverket har også overvejet at udbygge Øresundsbroens kapacitet som et alternativ til HH-forbindelsen, men konkluderer, at det ikke frembyder noget langsigtet perspektiv, og at det i øvrigt vil være marginalt, hvor meget en fast HH-forbindelse vil konkurrere med Øresundsbroen.
Der bliver i høj grad brug for begge forbindelser, fordi trafikken i de to lande, også på grund af Femernforbindelsen, vil stige.
Så i 2030 vil 45 procent af de biler, der krydser Øresund, gøre det via tunnelen mellem Helsingør og Helsingborg, forudser analysen.
Desuden bliver der mere plads til persontogstrafik på Øresundsbroen, hvis godstogene primært kører gennem HH-tunnelen, fastslår den.
Brugerne skal betale
Den svenske rigsdag besluttede i går at opprioritere projektet, så en HH-forbindelse nu befinder sig på den landets ordinære infrastrukturplan.
Og meget tyder på, at den skal brugerfinansieres. For at være en samfundsøkonomisk sund investering skal der nemlig ikke bare bygges en bane-, men også en vejforbindelse.
Eftersom konkurrencen om infrastrukturpengene er stor, åbner infrastrukturminister Catharina Elmsäter-Svärd fra Moderaterna for, at projektet, i lighed med Femerntunnelen og Øresundsbroen, kan betales af brugerne:
»Brugerafgifter er en fuldt legal og helt rimelige mulighed,« siger hun til Helsingborgs Dagblad.
Hvornår forbindelsen kan stå klar, afhænger af, hvordan det passer med Danmarks planer, understreger hun:
»Det er vigtigt at fortsætte den gode dialog med Danmark. Det handler også om, hvad man gør på den danske side, og hvordan danskernes planlægning ser ud,« siger Catharina Elmsäter-Svärd.
Svenskerne har tidligere været inde på, at den svenske stat alene lånefinansierede forbindelsen, ligesom Danmark har alene lånefinansierer Femerntunnelen.
Det danske transportministerium har været observatør i arbejdet med undersøgelsen, men endnu har transportministeren ingen kommentar til undersøgelsens konklusioner og den svenske regerings beslutning.
I Helsingør glæder borgmester Johannes Hecht-Nielsen sig imidlertid over at være kommet HH-forbindelsen et skridt nærmere.
»Jeg hæfter mig også ved, at den svenske infrastrukturminister udtaler, at der vil være behov for en kombineret løsning med både vej og jernbane, for såvel persontransport som gods for at opnå en optimal trafikløsning og samfundsmæssig rentabilitet. Det er jeg meget enig i,« siger han.
Det trafikpolitiske oplæg fra Kommunekontraktrådet og Hovedstadsregionen fra august fremhævede en fast HH-forbindelse som et af de højt prioriterede infrastrukturprojekter i Hovedstadsregionen.
