Dansk forskning: Geologi slog 85 procent af Jordens dyr ihjel
Videnskab.dk: Teorien om, at klimaudsving slog 85 procent af Jordens arter ihjel for 440 millioner år siden, bliver nu udfordret af dansk forskning, der i stedet peger på geologi som årsagen til masseudryddelsen.
To danske forskere har ved hjælp af det muslingelignende dyr brachiopod opdaget, at det var geologi og ikke temperaturer, som slog 85% af jordens dyrearter ihjel for 440 millioner år siden. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Chok-melding: Dansk iskerneboring ubrugelig til klimaforskning
Læs mere om
For 440 millioner år siden blev 85 procent af alle Jordens arter udryddet, og indtil nu har den gængse forklaring været en pludselig afkøling verden over.
Danske forskere har dog anden forklaring på hændelserne. Deres forskning tyder på, at udryddelsen stammer fra geologiske processer i undergrunden, der har sammenføjet små øer med et stort kontinent, skriver Videnskab.dk.
»Det interessante i vores studie er, at det ikke er klimaudsving, men kontinenternes indbyrdes placering, der spiller en afgørende rolle for antallet af dyrearter på Jorden. Dette giver et helt nyt syn på den nuværende nedgang af arter, som meget vel kan skyldes en tilsvarende geologisk mekanisme frem for global opvarmning,« fortæller Christian Mac Ørum Rasmussen, der er post.doc. ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Han har lavet studiet i samarbejde med professor David A.T. Harper. Forskerne har kortlagt forekomsten af det muslingelignende dyr ‘brachiopod’, der fandtes i den geologiske æra Palæozoikum.
»I Palæozoikum var brachiopoderne ekstremt udbredte på bunden af verdenshavene. Derfor sladrer udsvingene i antallet af arter inden for denne dyregruppe om biodiversiteten på dette tidspunkt i Jordens geologiske historie,« siger Christian Mac Ørum Rasmussen.
Verdens mest omfattende database
Han har sammen med David A.T. Harper udført en del feltarbejde i Grønland, Rusland og Skandinavien, hvor de har fundet fossile brachiopoder. Dem har de suppleret med andre geologers feltstudier, så de nu har en database, der er den mest omfattende og detaljerede samling over braciopoder i verden. De tidligste forekomster er fra 15 millioner, før de mange arter blev udryddet, og de seneste er fra 15 millioner år efter.
Under analyserne af fossilerne fandt forskerne ud af, at det primært var på en masse små øer, at biodiversiteten faldt. Øerne befandt sig ud for Laurentia, der i dag kendes som Nordamerika, og efterhånden som de blev skubbet hen til Laurentia og forenet med kontinentet, blev flere og flere arter udryddet.
Oprindelig var der nemlig rigtig mange forskellige dyrearter i havene omkring øerne, fordi der langs kysterne kunne findes gemmesteder, som passede til alverdens dyr, og de forsvandt, da øerne blev en del af Laurentia.
»Den gængse teori har hidtil været, at hele kloden på daværende tidspunkt oplevede en markant nedgang i dyrearter. Men vi kan se, at nedgangen først og fremmest finder sted på øerne, og det tyder på, at dykket skyldes en lokal geologisk proces frem for en global klimatisk begivenhed,« forklarer forskeren til Videnskab.dk.
Paralleller til nutiden
I en artikel, som Christian Mac Ørum Rasmussen og David A.T. Harper har fået optaget i tidsskriftet ‘Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology’, fremhæver de paralleller til nutiden, idet kloden gennem de seneste 50.000 år har oplevet den sjettestørste uddøen af arter. De vurdere, at de samme faktorer ligger til grund for begge katastrofer, for i dag har mange store kontinenter samlet sig på den nordlige halvkugle, hvilket minder om situationen i Palæozoikum.
»Selv om vi taler så meget op global opvarmning, befinder vi os geologisk set stadig i en istidsperiode. Vores bud er, at kontinenternes placering gennem istiden kan have spillet den største rolle for arternes uddøen – en udvikling, som siden hen er accelereret af menneskets påvirkning,« siger Christian Mac Ørum Rasmussen.
