/transport

Beslutning om Storstrømsbroen tidligst til sommer

Transportminister Henrik Dam Kristensen vil ikke tage stilling til Storstrømsbroen, før man har lavet en grundig undersøgelse, der skulle være færdig i sommeren 2012.

Af Andreas Lang Hedegaard, torsdag 10. nov 2011 kl. 15:11

Transportministeren var i dag kaldt i samråd af Dansk Folkepartis Kim Christensen for at svare på spørgsmål i forbindelse med den skadede Storstrømsbro. Transportministeren gjorde det klart fra starten, at han ønsker en grundig analyse af broen, før der bliver besluttet, om det kan betale sig at renovere broen, eller om der er behov for en ny bro.

»Der er ikke nogen nemme svar, så vi er nødt til at have en ordentlig analyse af broen. Kan den holde, eller skal man bygge en ny bro. Det kan vi ikke sige, før vi har fået lavet en grundig undersøgelse,« sagde Transportministeren til udvalgsmødet.

Ministeren inviterede ved samme lejlighed alle forligspartier med ved bordet og forventer en undersøgelse afsluttet i sommeren 2012.

Blandt spørgerne var der bred enighed om, at det er fornuftigt at få en grundig undersøgelse. Men man kunne fornemme, at tiltroen til den gamle Storstrømsbro falder i takt med, at revnerne dukker frem på broen. Medlem af Transportudvalget for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen var enig i, at det er vigtigt at vide, hvordan det egentlig står til med broen.

»Vi skal have undersøgt, hvordan broens tilstand egentlig er. Det ville jo være en skam at smide gode penge efter en slidt bro.«

Partifællen Karsten Nonbo, foreslog at man, når nu man var i gang, burde kigge på, om det kunne være gavn at lave en tosporet tunnel vest for broen, så man fik godstrafikken uden om Vordingborg.

Det var transportminister Henrik Dam Kristensen slet ikke afvisende over for.

»Jeg vil meget gerne se på, om der er andre alternativer, men vi skal bare være opmærksomme på, at de forlænger og fordyrer processen.«

PFA vil medfinansiere ny bro
PFA Pension kom tidligere torsdag med et forslag til at medfinansiere en eventuel ny Storstrømsbro.

»Storstrømsbroen er et interessant projekt. Vi har gode erfaringer fra udlandet, så vi tror vi kan bygge og drive en ny bro billigere end det offentlige,« sagde Thomas Torp, public affairs i PFA Pension til DR Nyheder.

Og det er ikke noget politikerne umiddelbart afviser, selvom spørgsmålet ikke blev taget op på dagens samråd.

»Det ligger jo i regeringsgrundlaget, at vi er interesserede i sådanne offentlig-private samarbejder,« sagde Socialdemokraternes Rasmus Prehn til DR Nyhederne.



10. nov 2011 kl 17:26

Niels Hansen

Rapport

Er det Atkins der skal lave den rapport? :o)

På den seriøse side - hvad er der galt i at PFA bare går i gang med at lave den bro? Vil PFA lave brugerbetalt tilbagebetaling eller er det staten der får mulighed for at betale PFA tilbage i løbet af noget tid?


10. nov 2011 kl 20:11

Bjarke Mønnike

Re: Rapport

Da ingen endnu kender PFA´s tilbud, kan der ikke udsiges noget om dette.

Men om Pensionsselskabers indtjening skal det pointeres at derse opgave er at danne grundlag for, at deres investeringer udløser den lovede pension til deres pensionskunder, når de skal på pension, så jeg tror at der bliver tale om et "livsvarigt" PFA ejerskab af broen.


10. nov 2011 kl 20:59

avatar

Jakob Engbæk

Er OPP = statsgæld ?

Er OPP ikke bare et andet navn for statsgæld?

Når PFA forslår en OPP løsning, hvor PFA betaler for opførelsen og drift af broen i en lang årrække mod at staten betaler et aftalt beløb hvert år for dette (og staten til sidst overtager broen). Er det så ikke bare et andet navn for statsgæld, nu kombineret med vedligehold af en bro?
– Det kan naturligvis være smart at det hedder noget andet end statsgæld, når man skal opgøre statsgælden i procent af BNP. -


10. nov 2011 kl 21:18

Bjarke Mønnike

Re: Er OPP = statsgæld ?

Som du beskriver det Jacob så kan dette sagtens siges at være statsgæld, eller mere korrekt det er statsgæld, men beløbet bliver "i familien"

Jeg mener hollænderne blandt andet anvender dette system i udstrakt grad, men med den begrundelse,at staten ikke skal sælge stasobligationer udenlandsk for at skaffe pengene, idet beløbet forbliver bliver indenlandsk og gavner i brotilfældet danske investorer, her pensionsoparere.


11. nov 2011 kl 10:24

Jens Peter Jensen

Re: Er OPP = statsgæld ?

Hvis det er PFA, der betaler broen, er de så overhovedet forpligtet til at sende projektet i licitation, eller kan de frit vælge, hvem der skal udføre byggeriet?


11. nov 2011 kl 17:57

Søren Jespersen

Re: Er OPP = statsgæld ?

AnsaldoBreda kan helt sikker komme med et billigt tilbud på en ny bro..


12. nov 2011 kl 21:21

avatar

Anders N. Christensen

Re: Er OPP = statsgæld ?

Det ville i så fald også være en anden måde at gribe OPP an, end hvad man man tidligere har forsøgt. Hvis vi ser på det hidtil eneste OPP projekt i Danmark - motorvejen fra Kliplev til Sønderborg ser resultaterne indtilvidere sådan ud: Billigere, hurtigere og måske også bedre. Der er altså flere fordele ved OPP.
http://www.vejdirektoratet.dk/...6543
http://www.vejdirektoratet.dk/...2898

Langt størstedelen af betalingen falder når bygningsværket er færdigt, der er derfor ikke tale om at skjule statsgæld.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.