Leder: Hvem vil overtage IC4 og DSB's dødsspiral?

Af Rolf Ask Clausen, fredag 11. nov 2011 kl. 07:02

Frihedsgrader og handlemuligheder. To begreber, som bør stå meget højt på listen over forhandlingspunkter for enhver ansøger til den (atter) ledige stilling som direktør for DSB. Ud over naturligvis ønsket om høj løn og en solid faldskærm - i form af et gyldent håndtryk, hvis direktøren skulle blive fyret.

IC4-toget er helt centralt for de vanskeligheder, DSB er i. I DSB-perspektiv betyder det manglende tog, at de såkaldt lange skinner på fjernbanen gennem landet ikke kan betjenes tidssvarende, og at DSB må fægte sig fra tue til tue med gammelt materiel, lejede tog, lejede vogne og slidte IC3-tog.

I de seneste uger har offentligheden bevidnet, hvordan rådgivervirksomheden Atkins bedømte IC4 som meget bedre end af offentligheden opfattet og herunder stort set frikendte togets software for større problematikker. Hvilket blev fulgt op af et politisk slagsmål og en voldsom kritik fra insidere og udenlandske togeksperter.

Således tirret fastslog Atkins i et svar bl.a., at der '... har åbenlyst været håndværksmæssige brister knyttet til langtidsparkering af togsæt, løs eller fejlagtig mekanisk og elteknisk montage, indtrængning af vand, ødelæggelse i produktion etc., og disse brister har forårsaget driftsmæssige hændelser ...'.

Vurderingen er ikke ny, den fremkom i Ingeniøren i 2008 baseret på udsagn fra professor Karl Brian Nielsen på Aalborg Universitet. Dengang fornægtede DSB situationen og lod radiotavsheden sænke sig. Efter tre år kan man håbe, at DSB endelig tager den fremførte kritik alvorligt.

Det er i hvert fald godt, at DSB nu viser vilje til hidtil uset åbenhed om toget.

Ud over IC4 og manglende troværdighed har DSB en organisatorisk og økonomisk udfordring oven på ruinerne af DSBFirst. Og bag dette en dybt alvorlig økonomisk udfordring med støt voksende afstand mellem udgifter og indtægter, presset af kraftigt stigende lønninger til virksomhedens ansatte og eventyrekspeditioner uden for landets grænser.

Dertil kommer den forfaldne, ikke-elektrificerede infrastruktur, som ganske vist ikke er DSB's ansvar, men det er DSB, der får konsekvenserne. Og så er der rejsekortet.

Kort sagt skal alt i DSB laves om: ny materielstrategi, ny personalestrategi, voldsomme økonomiske udfordringer.

En kommende direktør skal desuden håndtere de ganske komplicerede forhold, der skyldes, at DSB ejes af den danske stat og styres af politikere med fikse ideer. Få personer evner dette. Måske kunne den tidligere generaldirektør for blandt andet DR Christian Nissen hentes tilbage fra sit afslappede liv som konsulent? Han forstår i hvert fald situationen.

Hvilke frihedsgrader og handlemuligheder har en kommende direktør i dette spændingsfelt?

En pessimist vil svare: ingen. Aldrig har muligheden for at handle været mindre, og enhver fornuftig direktørkandidat vil betakke sig for at overtage en opgave, der kun kan gå galt. En optimist vil derimod tolke situationen lige omvendt: En ny direktør har aldrig haft bedre muligheder for at træffe nye beslutninger og kan blive en stor helt.



11. nov 2011 kl 16:04

avatar

Mogens la Cour

Ingen.

Som statsvirksomhed ligger ledelsesansvaret mange steder, og ja det gør situationen vanskelig. Statistisk er direktørposten i DSB farlig. Der er desværre flere tilfælde af pludselig død forbundet med jobbet.
Den fornuftige løsning er, at planlægning , strategi og drift overlades til et velrenomeret selskab - uden idelig indblanding fra embedsmandsværk, folketing og regering.
Pressen kan jo også give problemer, men god ledelse vil normalt have brugbare og troværdige svar på pressens spørgsmål. Det er straks vanskeligere, når kloge mennesker i embedsværket - under politisk kontrol - skal give "vandtætte" svar.


11. nov 2011 kl 17:55

Lars Brædstrup

En af gangen

Der er skrevet mange ord om denne håbløse sag. DSB har nu bestemt at togene skal ud at køre og samtidig skal fejlene rettes. Måske en god ide, men det forekommer helt uoverskueligt, at skulle fejlrette på så mange tog samtidig, retter man en fejl på et togsæt, ja så er der jo 83 ens mere at rette, og så videre. det ligner N! fejl.
Mit forslag er at gøre et tog færdig, helt færdig. Det er overskueligt. Herefter tilrettes resten efter den indhøstede erfaring. Det er også overkommeligt.
Og hvad er så læringen af dette politiske indkøb?
1 Det har kostet en voldsom masse penge.
2 Vi har slagtet vores egen velfungerende togfabrik.
3 Vi står nu desperat og mangler togmateriel.
4 Der er risiko for at det gentager sig.
Mon ikke det var på tide at praktisk arbejdende og tænkene ingeniører overlades opgaven med færdiggørelsen.
Det var hvad jeg valgte at bringe.


11. nov 2011 kl 18:28

Franz Frederiksen

Adskil æbler og pærer

Det er da en udmærket begyndelse, at den (relativt ny) bestyrelsesformand bliver synlig.

Så mangler der kun, at man adskiller/udskiller producentrollen med at bygge eksperimentaltog fra en markedsorienteret virksomhed, der leverer kollektiv transport til den danske befolkning med rullende materiel, der kan køre.

Herunder mangler der så lige, at DSB kører med sine dieseltog, der hvor der ikke er ophængt luftledninger, og til gengæld kører med elektriske tog på de strækninger, hvor der faktisk i dag hænger luftledninger med strøm i.

Derefter er det jo kun løn- og omkostningsniveauer der er bestyrelsens og den ny direktørs opgave.

Eksperimentaltogsvirksomheden lægger man direkte under ministeriet eller Trafikstyrelsen. Så får de somænd nok at se til.


11. nov 2011 kl 20:35

Marcel Buttrup

Gad vide...

... om nogen, der har tjent under ovenomtalte Chr. Nissen på nogen af de institutioner samme Nissen har været chef for, vil anbefale ham til et nyt forløb som chef for et større foretagende!


12. nov 2011 kl 00:26

Preben Rose

Rule breaking strategy

En pessimist vil svare: ingen. Aldrig har muligheden for at handle været mindre, og enhver fornuftig direktørkandidat vil betakke sig for at overtage en opgave, der kun kan gå galt. En optimist vil derimod tolke situationen lige omvendt: En ny direktør har aldrig haft bedre muligheder for at træffe nye beslutninger og kan blive en stor helt.

En ny direktør er i den samme heldige situation, som en målmand, der står over for et straffespark - ingen forventer succés, og han er en helt, hvis det mod forventning udvikler sig positivt.

En ny direktør skal først og fremmest betinge sig råderum, og sikre sig at han kan handle uden politisk indblanding.

For at løse den akutte situation, drejer det sig om at få passagermængden op og at nedbringe antallet af materiel-kilometer, hvilket kan gøres ved at entrere med et luftfartsselskab.

I første omgang sendes passagerer, der skal til nordjylland eller sønderjylland fra København, med tog til Kastrup, og derefter med fly til en passende lufthavn, og viderebringes med tog eller bus til deres endelige destination. Selvfølgelig også på returrejsen.
Man kan overveje noget lignende visse steder på "sydhavsøerne".

Det vigtige her er selvfølgelig at folks rejseoplevelse er bedre eller lige så god, som med toget - hvilket desværre ikke skulle være en uløftelig opgave.

Dette vil frigøre/aflaste materiellet og kan sagtens gøres til de samme priser eller billigere endog med fortjeneste.

Man kan herved nedbringe mængden af lejet materiel og således forbedre økonomien betragteligt.
Desuden giver det arbejdsro til at forbedre materielsituationen, og vil formodentlig i stor udstrækning gøre IC4 tilstrækkelig rummelig uden sammenkoblings muligheden.

Danskerne må i en periode leve med at skulle skifte (tog), som i gamle dage. Det bliver en vigtig opgave at formidle, så folk får en positiv opfattelse af anstrengelserne.
Men ingen er vel i tvivl om, at katastrofen (IC4) er sket, og at vi nu må få det bedste ud af situationen.

Jeg tager gerne jobbet som direktør, og behøver ikke engang et gyldent håndtryk, hvis det går galt; til gengæld vil jeg betinge mig en pæn bonus, hvis det går godt. :o))



12. nov 2011 kl 07:42

avatar

Michael Deichmann

Re: Rule breaking strategy

Jeg tager gerne jobbet som direktør, og behøver ikke engang et gyldent håndtryk, hvis det går galt; til gengæld vil jeg betinge mig en pæn bonus, hvis det går godt. :o))

Den tror jeg vi er mange der er med på - hvis bonussen er MEGET stor. For eksempel det beløb af prisnedslaget der IKKE benyttes til at få IC4 ud at køre. 2 Mia - (800 mio. plus lidt contingency) giver vel lidt motivering :-)


12. nov 2011 kl 11:55

Frithiof Andreas Jensen

Re: Rule breaking strategy

Den tror jeg vi er mange der er med på - hvis bonussen er MEGET stor

Jeg mener at overdrevne bonusordninger er en forfærdelig uskik. Enten motiverer de til fusk og svindel når det viser sig at være sværere end antaget at nå målene eller også tiltrækker de netop den slags personer som hellere "vil lave hurtige penge" fremfor at udføre det arbejde de egentligt er betalt for. Tusinder af milliarder er allerede tabt på den model!

Staten skulle i stedet for sætte en af sine egne top-embedsmænd på posten. De er i forvejen nogle af de dygtigste mennesker i landet, de er loyale over for staten som er Ejeren af DSB, de kender det politiske system 110% og kan derfor få ting gennemført som en normal topchef "uden for borgmuren" aldrig ville kunne.


13. nov 2011 kl 14:05

Preben Rose

Re: Rule breaking strategy

@ Frithiof

Ok, jeg tager jobbet uden bonusordning, 333000 om måneden luner også lidt, når man har førtidspensioneret sig selv :o))

Hvis ikke, så har statens top-embedsmænd, indtil videre også gjort det fantastisk godt, så hvorfor ikke ;o)


13. nov 2011 kl 16:22

Torsten Pedersen

Så slapp DSB undan brotågen

Gennemgang af DSBFirst-historien i artikel i Sydsvenskan, som set fra den anden side:
http://www.sydsvenskan.se/sver...html


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.