Velfærdsprofessorer: Regeringens satsning på velfærdsteknologi er stærkt risikabel
Det er nemmere skrevet ind i et regeringsprogram end gjort at etablere et dansk industrieventyr inden for velfærdsteknologi. Udfordringerne hober sig op.
Velfærdsteknologi
Telemedicin, hvor den syge fjernmoniteres via sensorer og en skæm, modtager rådgivning om behandling eller sågar opereres med robotter.
It-systemer, der letter borgerens adgang til information og mulighed for egen registrering af forløb.
Hardwarebaseret assistance, såsom løftehejse, robotbaseret plejeassistance, robotstøvsugere og exoskeletter (ydre skeletter) til støtte for fysisk genoptræning, også i hjemmet.
Læs også
-
Producent af velfærdsteknologi: Kunderne skal turde satse på det nye
-
Rapport: Velfærdsteknologi indføres over hovedet på de ældre
-
Forsker: Staten skal spille med i udviklingen af velfærdsteknologi
Læs mere om
Regeringen bevæger sig ind i et hækkeløb af forhindringer, når den i regeringsprogrammet peger på, at f.eks. GPS-kørestole, baderobotter og fjernovervågning af kronisk syge - tilsammen kaldet velfærdsteknologi - er et område, hvor Danmark kan opbygge en betydelig eksport. Og samtidig bidrage til Danmarks vækst.
Advarslen kommer fra to førende professorer i sundhed og velfærd.
Med 43 mio. flere EU-borgere over 60 år om 20 år og et marked i OECD på 3.300 mia. kr. er der bestemt vækst, arbejdspladser og eksport at hente på området, men det er på høje tid at komme i gang, hvis ikke udenlandske virksomheder skal løbe med ordrerne, mener professor på Roskilde Universitet Bent Greve, der forsker i velfærdssamfundets udvikling:
»Danmark er ikke det eneste land i Europa, der har en grånende befolkning og et stort pres på de offentlige udgifter, så der er også andre lande, der tænker på, hvad de kan gøre for at levere velfærd uden at komme i budgetproblemer,« siger han og understreger, at han basalt set er enig i velfærdsteknologi som satsning.
Megakoncerner som hollandske Philips, amerikanske GE, tyske Siemens samt japanske Toshiba og Panasonic buldrer af sted. Det er ikke nemt at være en lille spiller. De seneste tal fra erhvervsorganisationen DI viser også, at hvor Danmark tidligere indtog en relativt førende position blandt de nationer, der eksporterer velfærdsteknologi i form af især medikoteknik, hjælpemidler og lægemidler, så er denne position overtaget af andre lande. Vi er sunket fra en tredjeplads til en syvendeplads. Og det vel at mærke selv om den danske eksport til EU-lande er fordoblet - andre lande har bare gjort det bedre.
DI har beregnet, at frem til 2008 kunne Danmark have øget eksporten af velfærdsteknologi med 15 mia. kr., hvis positionen som nummer tre var bevaret. Den samlede eksport af sundhedsteknologi anslår DI til at løbe op i godt 74 mia. kr. i 2010.
Bent Greve advarer også mod at have en ambition vedrørende velfærdsteknologi, der alene handler om traditionel masseproduktion, for det kan vi ikke tjene penge på:
»Vi har næppe en styrkeposition i at lave den egentlige robot, men vi har måske en styrkeposition i at omsætte robotten til noget, der kan anvendes mellem mennesker. Det er altså et spørgsmål om, hvor vi kan bidrage med ekstra værdi i forhold til det specifikke produkt,« forklarer professoren.
Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, bakker også grundlæggende op om regeringens ambition, men peger - som tredje kritikpunkt - på, at drømmene om et eksporteventyr ikke kan indfries med den nuværende offentlige støtte til udviklingsprojekter.
Simpelthen fordi der gives støttes til projekter uden tilstrækkelig sondering af, hvad der allerede er udviklet i andre lande.
Eksempelvis er den danske kuffert til fjernmonitering af patienter med rygerlunger, den såkaldte KOL-kuffert, ikke alene på markedet. IBM, GE Healthcare og Intel poster millioner i udvikling af tilsvarende fjernmoniteringsudstyr.
Professoren efterlyser derfor mere 'kølig tænkning og analyse'. Han påpeger blandt andet, at ABT-fonden, der støtter udvikling af velfærdsteknologi, nok har sat meget interessant i verden, men det har skortet på måling af produkternes reelle gevinst. Alt for meget teknologi er simpelthen ikke brugbar nok, mener han.
Telemedicin er ifølge Kjeld Møller Pedersen det allervæsentligste område at sætte ind på, og det er især i relation til borgere med kronisk sygdom, lige fra lungesygdom til type 2-diabetes. Det er her, teknologi for alvor kan give billigere pleje og behandling:
»Arbejdsgangene skal ændres radikalt, ligesom man må sikre, at udstyret er meget velegnet til brug af borgeren selv,« siger Kjeld Møller Pedersen.
I værste fald er risikoen, at teknologien ikke bare flopper på eksportmarkederne, men blot bliver et supplerende tilbud og dermed leder til endnu større social- og sundhedsudgifter.
En fjerde stor udfordring, når det gælder høsten af eksportgevinst, er ifølge Bent Greve, at regeringen ikke satser nok:
»Historien har vist, at hvis det offentlige går ind og støtter relativt massivt og præger efterspørgslen, så vil man kunne få et område, hvor dansk industri vokser,« siger han.
Det bedste eksempel er høreapparater, hvor den offentlige efterspørgsel har bidraget til at etablere private profitgivende virksomheder.
Måske ikke særligt overraskende synes private aktører også, at der skal flere penge til:
»Vi har rigtig mange gode ideer, der ikke kommer videre, fordi pengene ikke er store nok,« siger Claus Risager, leder af Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.
Pointen er, at ambitionen med de eksisterende projekter bør øges:
»Mange af de velfærdsløsninger, som vi ser i dag, er uden intelligens, men mange af dem rummer et potentiale for at blive videreudviklet. Her er der muligheder,« siger han.
DI mener også, at en skærpet indsats er nødvendig.
»Skal Danmark med frem i front, kræver det, at der kan trækkes flere udviklingsinvesteringer til Danmark,« siger sundhedspolitisk konsulent i DI Mille Keller Holst.
En sidste udfordring ved en dansk satsning på velfærdsteknologi er, at ikke færre end seks ministerier har det som ressortområde, og Ingeniøren har haft en nærmest kafkask oplevelse med at finde ud af, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar.
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) er dog trådt frem som den med det mest faste greb på rorpinden.
Han fremhæver, at der trods øget pres på eksporten af velfærdsteknologi alligevel er sket en stigning.
»Danmark har en lang række styrkepositioner på det sundheds- og velfærdsteknologiske område. Det viser de seneste eksporttal også. Samtidig er sundheds- og velfærdsteknologi i vækst internationalt. Det er naturligvis en udvikling, vi skal udnytte bedst muligt til at skabe vækst og nye arbejdspladser,« siger Ole Sohn.
Hvordan vil regeringen sikre, at velfærdsteknologi kommer til at blive et nyt industrieventyr ligesom vindmøllerne?
»Regeringen vil bl.a. bidrage gennem en mere innovativ offentlig indkøbspolitik, ligesom vi vil styrke rammerne for offentligt-privat samarbejde, hvor danske velfærdsvirksomheder har stor gavn af samarbejde med offentlige myndigheder, f.eks. om kliniske test og udvikling af nye hjælpemidler,« siger Ole Sohn.
