Dansk ekspert: Skudsekundets dage er talte
Verdens telemyndigheder skal til januar tage beslutning om en afskaffelse af skudsekunder. Meget tyder på, at skudsekunderne er på vej ud af tidsregningen.
Det tyder nu på, at skudsekunderne snart har taget det sidste klik.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Skudsekunder har mere eller mindre regelmæssigt været indført i tidsregningen siden 1972 for at holde forskellen mellem den astronomiske tid og atomtiden under 0,9 sekunder.
Nu tyder meget på, at de vil blive afskaffet. Det vurderer Kim Carneiro, der har beskæftiget sig med måleteknik i en årrække og som gennem mange år var direktør for Dansk Fundamental Metrologi på DTU.
»Skudsekundets dage er ved at være talte,« siger han til Ingeniøren.
Jordens rotationshastighed er aftagende
Da Jordens rotationshastighed generelt er aftagende på grund af forholdene i Jord-Måne systemet, har det været nødvendigt jævnligt at regulere tidsskalaen, så Solen i gennemsnit kunne stå højest på himlen kl. 12.00 ved Greenwich-medianen i London.
Det er dog vel at mærke kun i gennemsnit, for det nøjagtige tidspunkt varierer med op til 16 minutter pga. jordaksens hældning og den elliptiske bane om Solen.
Storbritannien og Kina ønsker dog, at tiden stadig skal have en relation til astronomiske fænomener og ikke udelukkende være baseret på svingninger i cæsium eller andre atomer i forfinede atomure.
»Men skudsekunder er en plage,« siger Elisa Felicitas Arias fra Bureau International des Poids et Mesures (BIPM) i Frankrig til Nature.
Skudsekunder kan nemlig ikke forprogrammeres i software, da de typisk først meddeles omkring seks måneder, før de træder i kraft. Det sker på basis af målinger af Jordens rotation, der styres af International Earth Rotation and Reference System.
Programmørernes problem
Problemet med skudsekunderne set fra en programmørs synspunkt er detaljeret beskrevet af Ingeniørens blogger Poul-Henning Kamp i en artikel i Communications of the ACM.
Andre eksperter hævder dog, at problemerne ved håndteringen af skudsekunder er overdrevne.
Peter Whibberley fra National Physical Laboratory in Teddington, UK, siger til Nature, at til trods for ti års debat er der »ingen overbevisende beviser på, at det der vil ske noget som helst alvorligt, hvis der sker en fejl I forbindelse med indføring af skudsekunder i et system«.
Ifølge Nature har Google i september anbefalet en gradvis strategi, hvor operativsystemer så at sige trækker tiden elastisk, så et skudsekund indføres over en længere periode, så man undgår et abrupt skift i tiden.
Det er en strategi, som computer-forskeren Markus Kuhn fra University of Cambridge også anbefaler.
Den internationale teleunion har afgørelsen
Skudsekunder er international fastlagt i henhold til en rekommandation, der udgives af International Telecommunications Union.
Derfor er det også ITU’s World Radio Conference 2012, der afholdes i slutningen af januar, der skal tage endelig stilling til skudsekundernes fremtid.
Størst modstand mod en afskaffelse kommer fra Storbritannien, Kina og Canada.
Danmark, som stadig har en gældende og forældet tidslov fra 1893, har ikke taget stilling til spørgsmålet.
For at forslaget skal vedtages på World Radio Conference skal mindst 70 procent stemme for.
I et forsøg på at skaffe en form for enighed på forhånd havde Elisa Felicitas Arias og den tidligere BIPM-direktør Terry Quinn arrangeret et møde i sidste uge i England for en lang række eksperter.
Det lykkedes ikke at komme frem til en generel enighed, men da modstanden mod afskaffelse synes begrænset, tror Kim Carneiro altså, at det snart er slut med de ekstra sekunder, som normalt indsættes nytårsnat (alternativt 30. juni), når klokken i givet fald skifter fra 23:59:59 til 23:59:60 og derefter til 00:00:00 - UTC-tid vel at mærke.
24 af slagsen har der været siden 1972.
