blogs kategori-billede

Motorbloggen
Vi kommer hele vejen rundt om bilernes fascinerende verden. Motorbloggen skrives af Bjørn Godske, civilingeniør og journalist.

Klik for at se billedet i stort

Masser af avanceret komponenter fylder godt under motorhjelmen på den nye Opel Ampera. Foruden to elmotorer er der en benzinmotor på 1,54 liter og 86 hk

Klik for at se billedet i stort
EMNER

Opel Ampera dag 3 - Gode opladnings-steder ligger ikke lige om hjørnet

Af Bjørn Godske,  onsdag 09. nov 2011 kl. 15:00

Opladningen af Ampera’en har vist sig at være mere vanskelig end først antaget. Det er ikke bare at stikke den i stikket.

Da mit stik i garagen ikke rigtig kunne stå distancen (også selv om der var jord), så måtte jeg ty til frynseopladning i Ingeniørens parkeringskælder.

SE GRAFIK: Sådan er årets bil bygget til hybridkørsel

Men da jeg kom ned for at hente bilen i går eftermiddags havde den lagt sølle 17 km ind på kontoen, slet ikke nok til at bringe mig hjem på ren el. Det var godt nok sket på et par timer, men alligevel, så stort er batteriet altså heller ikke. Indikatoren på opladeren viste, at den ladede med 6 A. Så midt på Lyngbyvejen slog benzinmotoren automatisk ind. Og som flere andre testkørere har bemærket, så bemærker man det næsten ikke. En svag summen og et ekstra symbol på informationsskærmen var alt.

Men, det er altså kun når man kører på motorvej, hvor vind og hjulstøj gør sit til at holde motorstøjen ude. På landevej er både vibrationer og motorlyd mærkbar.

Med hensyn til motorens omdrejninger, som der er blevet stillet spørgsmål til her på bloggen er der også nogle interessante observationer. For den kører selvfølgelig ikke med konstante omdrejninger, noget jeg vist selv fik bragt til torvs.

Turen til redaktionen her til morgen foregik med helt flade batterier og jeg skulle hilse og sige, at benzinmotoren fik noget at lave.

I det kørselsprogram, som hedder ’Normal’ (se bloggen i går), er omdrejningerne moderate. De går lidt op og ned uden nogen direkte sammenhæng med, hvor hårdt jeg trykke på speederen. Men da jeg satte bil i programmet ’Bjerg’, så fik den ellers noget at bestille. Programmet er beregnet til at opspare noget el til en forestående bjergkørsel. Jeg tænkte at jeg ville opspare lidt, så jeg kunne køre på ren el i det indre af København. Der er ikke nogen indikator for omdrejninger, men de må have ligget på omkring 3.500-4.000.

På cirka 15 km med benzinmotoren kørende, fik jeg nok strøm på batteriet til at kunne køre de 5 fem sidste km. Miljømæssigt er det jo ikke nogen god løsning, men teknisk virker det.

Nu blev den så sat i stikke her på redaktionen og indikatoren fortalte at med det ladningsniveau (6A) ville det tage godt seks timer før batterierne var fuldt opladet. Det kan man vist kalde ’slow charging’. Hvis man har et stik med fuld effekt og god jordforbindelse, så kan man lade Ampera’en med op til 16 A.

Så er der noget mere fut i den ladestander ABB netop har lanceret ved hovedkvarteret i Skovlunde uden for København. Her kan man lade med 50 kW. Men desværre understøtter Opel ikke hurtigladning.

Og så lige et par kedelige bonusoplysninger: Det er ikke muligt at montere krog eller tagboks på Ampera’en. Det vil nok diskvalificere den som familiebil for mange. For med et bagagerum på bare 300 liter, så skal der kalkuleres med meget sparsom oppakning, hvis brugen inkluderer en ferietur.



09. nov 2011 kl 16:07

avatar

Martin Zacho

Laderegulering?

Nu blev den så sat i stikke her på redaktionen og indikatoren fortalte at med det ladningsniveau (6A) ville det tage godt seks timer før batterierne var fuldt opladet.

Begrænser bilen ladningen som funktion af netspændingen? Hvorfor tager den ikke blot ved?
Min lader i min elbil, skruer blot op indtil den indstillede effekt nås (2kW) og så trækkes der 10.3A fra stikkontakten. Men jeg ser også et fald i netspændingen på ca. 10Vrms og det er da muligt at en "klog" lader vil reagere på et svagt net - men der burde sidde en "manual override" et sted i systemet.

Martin.
http://www.citystromer.dk


09. nov 2011 kl 16:26

Troels Jessen

Ladning

Hm, interessant for den almindelige dansker, at laderen er forsigtig med ikke at springe sikringerne - men jeg tror nu, jeg vill få montere en sikringsgruppe til ladning alene, og så var det da rart at kunne fortælle laderen, hvad der er til rådighed. Men noget andet... Er det ikke muligt at lade fra 3 faser? Det vil da alt andet lige betyde en hel del for kapaciteten, og hvis man vælger at købe bil til 670.000 kr*, har man nok også overskud og vilje til at få monteret et 3x16A stik i garagen.

* Jf http://opel-ampera.com/index.p...home


09. nov 2011 kl 20:53

Torben Andersen

6 A?

Hvor lade med kun 6 A? Standard er da vist 10. Og med den rette skifteboks kan det med et tryk sættes op til 13 eller 16.

3x16 A lyder til gengæld som overkill til en bil med 10 kWh brugbar kapacitet og en benzinmotor som reserve.


10. nov 2011 kl 16:42

Martin Bech

Familie/ferie bil

Hej alle

Ifølge denne engelske internetside, så er det muligt at få tagbøjler til en Opel Ampera:

http://www.car-roofracks.co.uk....cgi

Min hustru har en Toyota Prius (2005, købt brugt) og da vi besluttede at skifte familiens stationcar ud med Prius'en, var det mit krav at der skulle være mulighed for tagboks. Hvilket der selvfølgelig er.

Jeg har kørt en del i Prius'en og må tage hatten af for den performance som den har. Det er godt nok en af de bedste biler vi nogensinde har haft i familien. Man kan køre stille og roligt og man kan køre normalt, men når så den der sort AUDI med LED lygter dukker op, så laver man kick-down og lukker op for alle 136HK og 511NM...men endnu bedre når man så hugger bremserne i ved det røde lys - så nyder jeg synet af al den strøm som man får tilbage på batteriet (hvorimod AUDI ‘en bare står og koger med rødglødende skiver).

AUDI er selvfølgelig også en lækker bil, og jeg har stor respekt for de tyske ingeniører - det er nok bare de danske chaufører...

Toyota har selvfølgelig lyttet til kunderne når de laver sådan en bil, ligesom Opel har. Og man kommer ikke ind på det amerikanske marked hvis ikke bilen er i orden. Husk på at de begge er bygget til USA, vi glemmer tit i Danmark at det er ikke os der sætter dagsorden for hvad kunderne vil have.

Man kan selvfølgelig også sætte anhænger træk på en Prius, men så ryger garantien ifølge Toyota Danmark. Ud over tagbøjlerne, så har jeg også købt en cykelholder ligesom dem taxaerne kører med, hvor der sidder et par firkantrør boltet fast under kofangeren. Den er enkle og stærk og er ikke synlige når man ikke bruger den.

Ampera og Prius er som koncept bygget på samme princip. Ampera's hybrid enhed og planet gear minder dog så meget om Prius at jeg gætter på Opel har købt patent rettigheder hos Toyota ligesom Ford har gjort med deres Fusion Hybrid og Escape Hybrid. Men det er mit gæt, jeg ved det ikke.

Min hustrus Prius kører ca. 20km/l når man køre AUDI kørsel, og kan sikkert komme op på de lovede 23km/l hvis man køre normalt (husk den er 6 år gammel og nok udviklet for 10 år siden !!!!)

Vi har planer om at prøve både vinterferie og sommerferie i Skandinavien og Europa med Prius'en, og så må vi jo bare pakker derefter.

Husk at årsagen til at alle ikke bare bygger el og hybrid biler, er at Toyota udtog over 500 patenter da de udviklede Prius'en. Disse patenter begrænser de andre mærker, men tvinger dem dog til at være mere kreative i deres løsninger.

Husk også at man ikke bare kan sænke afgiften i DK på lavenergi biler, da man så smadrer markedet for brugt biler. Vi skal lige af med de gamle osere først.

Da jeg ikke kan få en Ford Escape Hybrid i DK endnu, så skal min næste bil være en Prius !!!

Forsat god test med Ampera'en!


MVH

Martin Bech


11. nov 2011 kl 13:45

Jesper Nielsen

Re: Familie/ferie bil



Min hustru har en Toyota Prius (2005, købt brugt) og da vi besluttede at skifte familiens stationcar ud med Prius'en, var det mit krav at der skulle være mulighed for tagboks. Hvilket der selvfølgelig er.





Ampera og Prius er som koncept bygget på samme princip. Ampera's hybrid enhed og planet gear minder dog så meget om Prius at jeg gætter på Opel har købt patent rettigheder hos Toyota ligesom Ford har gjort med deres Fusion Hybrid og Escape Hybrid. Men det er mit gæt, jeg ved det ikke.

Min hustrus Prius kører ca. 20km/l når man køre AUDI kørsel, og kan sikkert komme op på de lovede 23km/l hvis man køre normalt (husk den er 6 år gammel og nok udviklet for 10 år siden !!!!)

Vi har planer om at prøve både vinterferie og sommerferie i Skandinavien og Europa med Prius'en, og så må vi jo bare pakker derefter.



Først, så har Opel Ampera og Toyota Prius ikke meget med hinanden at gøre.
Priusen bruger hovedsageligt benzinmotoeren til mekanisk at drive bilen frem. Ved langsom kørsel bruger den elmotoren alene osv.
Ampera bruger kun benzinmotoren til at lade batteriet og forsyne de to elektriske fremdriftsmotorer .

Jeg forstår ikke ideen i en Prius.
Den er dyr, kompliceret og leverer ikke et bedre resultat end en lille diesel til den halve pris.
Jeg har en lille Citroen C3 1,4 HDI. Den går som Priusen ca 160 på toppen.
Den er næsten lige så rummelig, og den kan kørt rigtigt klare 26 km/l kørt rigtigt. Kørt lidt svinsk klarer den 21 km/l. Og det selvom, den smider al varmen væk fra bremserne. Min blev dengang leveret med jydekrog, som bliver brugt regelmæssigt. Den er nogenlunde på alder med Priusen, Den kører bare længere på literen, kostede det halve, og har ikke et batteri af eksotiske materialer, der er transporteret over på den anden side af jorden.

Vidste du, at fra vugge til grav forurener en Toyota Prius mere end en Range Rover med en V8'er?

Jeg mener at Amperaen er et mellemstadie, der desværre er blevet for dyrt i Danmark.
Vi bør nærmere kigge på Hondas FCX Clarity.
http://en.wikipedia.org/wiki/H...rity
Se her har vi fat i noget. Kræver dog investeringer i infrastrukturen.


11. nov 2011 kl 15:29

Nikolai Beier

Eksotiske løsninger?

Den væsentlige fordel hvad angår luftforurening og prisen per km er om man i stedet for at brænde dieselolie eller fossil benzin af i stedet kan få energien fra el-nettet og drive bilen med el-motorer.

Det kræver at motorene er kraftige nok (til overhalinger på motorvejen), og at energilageret er tilstrækkeligt stort til en væsentlig del af de daglige ture. (Det svinger jo meget fra person til person)

(hvis man kun tænker på klima, kan man jo overveje hvor al den bio-ethanol til at erstatte al den fossile benzin skal komme fra.)

El-bilernes svaghed er prisen på et energilager, der ikke vejer for meget. Selvom batteri-prisen falder jævnt og selvom elbiler kan være billigere i drift, er investeringen pt. stadig meget stor. Jeg gætter på at producenterne er ved at malke markedet for dem der er villige til at betale en høj pris for en speciel bil.

Hvis der er noget mere eksotisk end LIthium-batterier (eller NiCd i gamle Prius'er) så er det da brændselsceller med platin i?

Hvornår skulle brændselsceller blive billigere end Lithiumbatterier?
Vil der virkelig være platin nok til at lave brændselsceller nok til bare 20 % af den nuværende bilpark?
Hvornår ser vi brændselsceller uden platin, der er små/lette/kolde nok til at kunne bruges i personbiler?

Bare fordi en bil har hybride systemer til at dreje hjulene, er det ikke nødvendigvis bedre end alt andet, naturligvis.

Men fra at Prius version 2 eller 3 ikke har en ekstraordinær benzin-økonomi til at konkludere at vi skal vente på brint-nirvanaet, der er langt. Indtil da er det vist godt med mere effektive biler, der "kun" behøver 160 Wh per kørt km, det meste af af årets tilbagelagte distance.


11. nov 2011 kl 15:53

Nikolai Beier

Jordforbindelsen

En strøtanke:

Hvis bilen måler jordforbindelsen i det tilsluttede el-udtag, og konkluderer om det er forsvarligt at trække strøm derfra, må det være muligt at lave en lille bærbar tester bygget ind i en passende stikprop, der kan fortælle hvor god jordforbindelsen er og hvor meget strøm man skal kunne regne med at kunne trække.

Så kan man nemlig teste mulige el-udtag, uden at have bilen med hen til hvert stik.

For os el-nørder er det interessant at høre hvad bilen egentlig måler, og om den er mere kræsen med jordforbindelsen, end hvad stærkstrømbekendtgørelsen kræver af en el-installation med fejlstrømsafbryder.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.