Havarikommission: IC4-togets bremser reagerede ikke ordentligt
Havarikommissionen bekræfter, at IC4-toget var mellem 100 og 200 meter fra kollision med godstog. Kommissionen konstaterer, at togets bremser først ikke reagerede ordentligt og siden blokerede, men tvivler samtidig på, at glatte skinner som følge af nedfaldne blade kan være hovedårsag til nærved-ulykken.
Tema
Læs også
Læs mere om
Det IC4-tog, som tirsdag var impliceret i en nærved-ulykke, var mellem 100 og 200 meter fra bagenden af et godstog, som var ved at køre ind på stationen i Marslev på Østfyn.
Det fortæller souschef for Havarikommissionen Bo Haaning til Politiken.
Læs artiklen i Politiken her
Han er lige nu i Aarhus, hvor han som havariinspektør er ved at undersøge toget i DSB's IC4-værksted, hvor det blev trukket hen efter nærved-ulykken på Østfyn nær stationen Marslev.
DSB har tidligere angivet de glatte blade, som fik toget til at kure, som mulig årsag, men det tvivler Bo Haaning på. DSB's tog kører nemlig med 180 km/h i den slags forhold over hele landet.
»Der er jo glatte blade over hele Danmark, hvor der er skove. Og vi synes, at selv med løvfald har bremselængden nok været lidt lang. Der sker jo hændelser om efteråret, men ikke nogen, hvor toget kører så langt forbi«, siger havariinspektøren.
Indtil videre har Havarikommissionen fundet frem til, at toget var på vej fra København mod Aarhus med 180 kilometer i timen, da det passerede et signal, som kun viste en grøn lampe.
Togsignaler har to lamper. Er begge grønne, betyder det, at både strækningen hen til næste signal og strækningen efter denne er fri for trafik.
En enkelt grøn lampe betyder til gengæld, at strækningen hen til næste signal er fri, hvorimod strækningen efter er blokeret og dermed lukket, i dette tilfælde på grund af et godstog.
Bremserne reagerede ikke
Den enkelte grønne lampe fik lokoføreren til at begynde en langsom nedbremsning frem mod næste signal, præcis som hvis man som bilist kan se et rødt lys nogle hundrede meter væk.
Men bremserne reagerede ikke, som de skulle. Godt nok tog de noget fart af toget, men slet ikke nok til, at det kunne nå at standse.
Det fik lokomotivføreren til at farebremse - det vil sige trykke bremsepedalen så meget i bund, at bremserne blokerede.
Anti-blokeringsystemet skulle nu få toget til at standse hurtigt, men jævnt.
Og her kan det ikke helt udelukkes, at rådnende løvfald på skinnerne kan have været en medvirkende årsag til, at toget med de blokerede bremser nu gled af sted forbi det næste røde signal på de glatte skinner i stedet for at standse.
Havarikommissionen ved endnu ikke præcis, hvor mange meter toget var om at nå fra 180 kilometer i timen til 0.
Det skyldes, at afstands-registreringsudstyret på hjulene var blokeret.
»Derfor kan jeg godt se på togets havarilog, hvor langt det cirka har kørt. Men jeg stoler ikke på det. Eller sagt anderledes: Jeg tror, toget har bremset længere«, siger Bo Haaning.
Et godt bud på bremselængden er cirka 2.000 meter, men det skal Havarikommissionen have bekræftet ved hjælp af information fra de såkaldte baliser, som er sendere, der er placeret ved sporet.
Havarikommissionen har indtil videre ikke rekonstrueret hele hændelsen, og en rapport kan være flere måneder undervejs.
»Normalt tager sådan noget måneder til halve år, afhængigt af hvor dybt vi skal grave. Men det kan også være, at vi er så heldige hurtigt at kunne dokumentere hvor fejlen opstod. Hvis ikke, graver vi videre.«, siger Bo Haaning til Politiken.
