Kørte IC4-tog med frakoblet bremse?
Kortfattet DSB-meddelelse til IC4-medarbejderne kan være den første indikation på, at problemer med bremserne var en medvirkende årsag til tirsdagens nærved-ulykke på Vestfyn.
Tema
Læs også
Læs mere om
'MG (IC4, red.) må ikke sættes i drift med uvirksom magnetskinnebremse'.
Sådan lød den kortfattede besked i en mail til driftspersonalet på DSB’s IC4-værksted sent i aftes.
Beskeden opremser de umiddelbare 'begrænsninger' i IC4-driften, som DSB straks iværksatte efter den alvorlige nærved-ulykke på Vestfyn tirsdag, hvor et IC4-lyntog var 100 meter fra at brage op i bagenden på et holdende godstog.
Meddelelsen består af to indskrænkninger: 1) Stop for drift med uvirksom magnetskinnebremse. 2) Den allerede nævnte fartbegrænsning på maks. 140 km/h på alt IC4-materiel.
Men meddelelsen indeholder ingen yderligere oplysninger om, hvilken sammenhæng DSB ser mellem den alvorlige hændelse og kravet om at stoppe for al kørsel med uvirksom magnetskinnebremse.
IC4-toget er udstyret med flere forskellige bremsesystemer: et mekanisk bremsesystem, en trykluftsbremse samt magnetskinnebremsen. Det er derfor vigtigt at understrege, at sidstnævnte på ingen måde kan siges at være togets primære bremsesystem.
Magnetskinnebremse er en klassisk bremsekonstruktion til skinnefartøjer, hvor en magnet - monteret mellem hjulene på en bogie - aktiveres elektrisk og suger sig fast på skinnerne og dermed skaber friktion.
Magnetskinnebremse er traditionelt en betingelse for at køre mere end 160 km/t for vogne, hvis bremsevejen skal overholdes ved farebremsning.
Rygter om alvorlige bremsefejl
Der har gennem længere tid været ubekræftede rygter om, at IC4-materiellet skulle have en mere alvorlig fejl på et af IC4-togets bremsesystemet, og at DSB’s lokomotivførere skulle have luftet bekymring for de mulige fejl.
Fra officiel side lyder beskeden fra DSB, at der endnu ikke er klarhed over årsagerne til 'hændelsen'.
»Vi havde en signalforbikørsel i går. Dem har vi nogle stykker af, men den her ser ud på en måde, så vi kigger ekstra på den. Det skal undersøges i dybden«, sagde DSB-koncernchef Frank Olesen til Politiken kort før midnat. Han fortsætter:
»Der er ikke noget, der tyder på, at det er en generel fejl. Sikkerheden er vor højeste prioritet.«
Ifølge Frank Olesen er den mest nærliggende årsag til IC4-togets bremseproblemer, at der lå for mange nedfaldne blade på skinnerne. Han vurderer også, at toget kørte mindst 100 meter for langt, før det stoppede. Begge dele vil Havarikommissionen nu undersøge nærmere.
Problemer med bremser blev beskrevet i Atkins-rapport
I den Atkins-undersøgelse, som Transportministeriet offentliggjorde for ca. to uger siden, blev problemer med IC4-togets bremser nævnt som nr. 3 på listen over de fejl, som i størst omfang plager IC4-materiellet.
Atkins fremhævede følgende punkter som problemer relateret til IC4’s bremsesystem:
1) Parkeringsbremse – på grund af en sensor monteret i bremsecylinder. 2) Trykindstillinger for bremsetest. 3) Sensorer for hjulslipsbeskyttelse giver forkerte værdier. 4) Kontakter for bremseledningstryk. 4) Bremse-computer.
Atkins skriver herefter: 'Foreløbig analyse foretaget af IC4OT Teknisk Team har konstateret, at:
Problem med parkeringsbremsesensor er vanskeligt at diagnosticere – forbedringer planlagt i diagnostisk system og kontrolsoftware for at identificere defekte sensorer og undertrykke falske fejlrapporter.
Bremsetrykindstillinger, der skal justeres (vedligeholdelseaktivitet) samt nogle softwareændringer i Pack 2D.
Tekniske årsager bag problemet med sensorer for hjulslipsbeskyttelse kræver yderligere undersøgelse.
Bremsecomputer kan være et spirende problem – yderligere analyse af fejlrapporter er påkrævet.'






