Ventilløse raketter...
Af Peter Madsen ,
tirsdag 08. nov 2011 kl. 20:40
Debatkulturen her på ing.dk er meget levende og dynamisk - og det betyder at man ved at læse de spørgsmål der opstår der tit kan få lyst til at svare ordentligt på en ny blog.
Udfordringen er at det let bliver meget svært stof for vi er dybt nede i raketteknikkens kringelkroge - og bloggen her bliver på 350 sider hvis vi skal hele vejen rundt.
Denne skal derfor ses som del 2 af historien om to trins test sidst i november.
Først om ventilløse raketter.
Uanset om man spørger hos NASA eller andre steder så er enkle robuste, løsninger altid populære. Så er der nogen gange hvor tilføjelsen af en enkelt lidt mere kompleks komponent kan gøre rigtigt meget gavn. Så sker det man vælger at acceptere den kompleksitets forøgelse det nu giver.
Et eksempel er en tryktank vs en turbinepumpe.
Turbinepumper er komplekse og kostbare maskiner, men mange undersystemer ( gasgenerator, smøreoliepumpe, reguleringssystem ect. ) som alle rummer muligheder for fejl. Så det er altså ulemper.
Fordelen er at betaler men prisen i kompleksitet kan man med en turbinepumpe slippe for at tankene med brændstof skal være højt tryk.
For helt små raketter betaler dette trade sig normalt ikke, men når brandtid og vægt stiger kommer der et break even hvor man må overveje at bruge pumper.
Dette er det normale billede. Noget for noget.
En ventilløs HATV er rigtigt operationelt lækker fordi den slet ikke har nogen bevægelige dele. Den kan opbevares i år og dag og kan stå startklar med et varsel på brøkdele af et sekund.
Vi dropper aktuatorer, kobberrør, varmelegemer, styreluftventiler, elektriske sequencere m.m. og erstatter dem med en stykke sejlgarn og en plasticprop.
Der er ingen ulemper - slut færdig. Dette er unormalt, noget for ingenting, så det betyder vi har lavet et lille fremskridt.
Proppen udgør "ventilen" og sejlgarnet er sequencer.
Mht. HATV er der ingen tvivl - den størrelse skal flyve ventilløst - alt andet ville være dumt.
Vi vil undersøge om LOX raketter kan laves efter samme princip. Som planen er vil vi forsøge det på en LOX HATV på et tidspunkt i testserien.
Det jeg er betænkelig ved er kun om o-ringspakningen ( viton ) kan klare tempraturen og stadig være tæt ved - 183 C. Jeg mener ikke det kan betale sig at diskutere det - det skal bare testes i real life.
Abort klares ved at åbne i toppen af oxydizer tanken, for derved først at dumpe drvigas ( He ) og derefter den flydende LOX.
HEAT kan dog ikke blive helt ventilløs - vi har valgt at køre på LOX i den skala på grund af den meget højere performance, lavere pris, sikkerhedsforhold - og visuel skønhed. Brugen af LOX kræver en LOX damp ventil hvor fordampet LOX dumpes overbord. En anden kompleks ting vi gerne vil indføre er at drivgassen til LOX tanken opbevarers uden for LOX tanken i en seperat beholder under 200 bars tryk. Fordelen er at vi derved kan holde LOX tanken på dens design tryk ( 24 bar ) istedet for at se trykke kolapse nedad straks vi åbner for LOXen.
Men selvsagt - det kræver en trykregulator af monster dimensioner som vi selv må bygge. Det er lidt som turbinepumpen - en ting der giver, men koster.
Så lidt om passivt stabile raketter.
Det gode: ukomplicerede.
Det onde: kræver høj start acceleration.
Et eksempel kunne være Hærens forlængst udfasede Honest John raketter. Med en enorm startacceration kunne såden en slynge et sprænghoved ( evt. kernesprænghoved ) over en afstand af 25 km, med en cep på ca 700 meter. Raketten fik spin med to små raketter på siden lige efter affyring fra ladet af en konverteret lastbil. Det dur altså.
Vi kan desværre ikke gå den vej med HEAT aht. vores astronaut, men vi kan lave en fiks lille sonderaket på HATV basis efter det princip.
Spin - selv lave spinrater - hjælper gevaldigt på nøjagtigheden.
Spin er bare et problem. Vi vil jo gerne optage en high def video fra 65 km højde og smide her på bloggen - men roterer man seks omgange i sekundet bliver det noget forvirret bras.
Vi har derfor fundet på at lade 1. trin inducere spinnet, og lade 2. trin forsætte dette spin. Toppe af 2. trin bliver så lejret så payload og motor kan dreje frit i forhold til hinanden omkring roll aksen. Så kan motoren rotere sine 5 - 15 Hz, mens payloaden står stille. Det for vi den til ved hjælp af et indbygget tungt ( 30 gr ) svinghjul drevet af en lille elmotor.
Dette hjul har sin akse på tværs af rakettens længderetning. Det skal kun overvinde lejefriktion - og det laver den friktion om til en moment om rakettens længde akse. Ja, det er lidt lang hårret - men burde virke.
Vi prøver i allerfald.
Kameraet bliver et GoPro, som konverteres let. Dels føder det standard def video til vores 1240 MHz / 7 watt TV sender. Vi sender også data ned ved 415 MHz / 7 watt.
Vi burde se på noget spons fra GoPro, hvis noget så ville dette produkt da have gavn af at have været på rumrejse.
Peter Madsen