Kvælstofforurening får regnskovene til at gro
Kvælstofforureningen har øget plantevæksten i Europa og USA, og det viser sig nu, at tropiske jungleområder også er påvirket. Træerne vokser hurtigere, men er samtidig udsat for andre trusler.
De tropiske skove suger store mængder af menneskeskabt NOx-forurening til sig. Forureningen virker som en slags gødning. Det mærkelige er, at de ikke gror hurtigere af det. (Foto: Wikipedia/DirkvdM)
Læs også
-
Rapport: Skibsfarten får fripas til absurd skadelig forurening
Læs mere om
Dokumentation
Den vestlige verdens luftforurening med nitrøse gasser (kvælstof) har virket som gødning på junglevæksten i Panama og Thailand – især i områder, hvor der er en naturlig mangel på kvælstof (N).
Forskere har taget træprøver, som dækker en periode fra 1968 til 2007, og de mener nu, at alle verdens tropiske skove formentlig er tilsvarende påvirket.
Det betyder dog ikke, at luftforurening pludselig er blevet en positiv fordel for jungler og deres dyreliv. Lattergas (N2O) er stadig en alvorlig drivhusgas, som bidrager til klimaforandringer, og NOx'erne fra biludstødninger er stadig årsag til smog og sur regn.
Det nye er, at forskere har målt den menneskeskabte andel af det kvælstof, der sidder i jungletræernes ved fra den nævnte periode. Det er sket ved at tælle træernes årringe og tage kemiske prøver af vedet fra de valgte år.
Selv om atmosfæren har et højt indhold af kvælstof (over 75 procent), så er denne kvælstofvariant inaktiv i skovens stofskifte. For at kunne bruges til proteinopbygning skal kvælstof aktiveres, enten af lyn, bakterier eller gennem den menneskeskabte Haber-proces, der giver ammoniak, som indgår i gødning, skriver Smithsonian Tropical Research Institute i en pressemeddelelse.
Den menneskelige påvirkning har fordoblet mængden af reaktivt kvælstof i atmosfæren. I USA og Europa har det medført, at planter vokser hurtigere.
Tungt kvælstof hober sig op
Men for hver 300 kvælstof-atomer er der ét atom, som er en tung isotop med en ekstra neutron. Og denne isotop er ikke så hurtig i kemiske processer som den lettere variant. Stor kemisk omsætning medfører, at den tunge andel hober sig op.
»Vi kan se, at gennem det seneste århundrede er der en vækst i den tunge andel af kvælstoffet i træprøverne fra jungleområder. Det fortæller os, at der er større omsætning af kvælstof i junglesystemet end tidligere. Det samme har vi set i årringe i Brasiliens regnskove. Dermed ser det ud til, at reaktivt kvælstof fra menneskelig aktivitet nu påvirker de fjerneste egne af kloden,« siger forskeren Peter Hietz fra det botaniske institut ved University of Natural Resources and Life Sciences i Wien.
Det er i øvrigt et rent held, at han nu kan offentliggøre sin forskning, for under indsamlingen af træ i Thailand på grænsen til Burma stod han pludselig ansigt til ansigt med en tiger. Tigeren var imidlertid ikke sulten den dag, så Peter Hietz kunne gå hjem med sine prøver.
En anden af forskerne, Ben Turner fra Smithsonian Tropical Research Institute, mener, at den menneskelige luftforurening kan forrykke balancen mellem plantevækster, der har brug for kvælstof, og andre, der ikke har det, såsom bønnefamilien, der selv aktiverer stoffet.
Men han mener også, at klimaforskere bør være forsigtige med at indregne øget kvælstofmængde og øget CO2-indhold i luften som rene vækstfaktorer til verdens planter. Det har virket sådan i Europa og i USA, men det er ikke sikkert, det også vil virke sådan i de tropiske områder.
»Der er ingen beviser på, at træerne gror hurtigere i Panama, på trods af langtidsvirkningen af øget kvælstof og øget CO2,« siger han.
