Hej Niels og Bent,
et par opklarende bemærkninger.
Jeg vil gerne vide mere og på forhånd tak
Både U-235 og Pu-239 kan anvendes i implosionsbomber - men Pu kan ikke bruges til kanontypen.
Medens kanontypen er ret simpel at bygge, så er implosionsbomber ca. 100 gange så kompliceret at bygge. En artikel i "Ingeniøren" for nogle år siden bekræfter det. Det tog f.eks. UK 2 år at fremstille en egnet neutroninitiator til deres H-bombe. P-HK postulerede engang, at man sagtens kunne fremstille en Pu-bombe uden initiator, hvis man anvendte Pu fra a-værkerne med et højt Pu-240 indhold!! Ak ja, hvad kan man ikke få ud af at læse hjemmesider om køkkenvaskbombe?
Ikke desto mindre var det sikkert implosionsteknikken, som Irak forsøgte sig med i sin tid - det må jeg nok erkende. Til gengæld fik de ikke meget ud af anstrengelserne - måske fordi de gjorde det for kompliceret? Ingen ved det, anlægget blev jo ødelagt og ingen fik opklaret, om deres koncept var godt nok.
Man må også huske på, at P-HK gennem mange år har tudet os ørene fulde af påstande om, at plutonium fra a-værkerne var en kilde til a-våben, på trods af at alle erfaringerne vise, at det er uran, der er den letteste vej til a-våben. Poul-Henninh skylder os stadig svar på, hvem der har brugt a-værkerne som leverandør til våbenindistrien, og som deninternationale kontrol ikke har afsløret?
Måske derfor drejes debatten nu ind på en akademisk diskussion om man buger kanon- eller implosionsteknikken - argumentet er et højere "yield" - en rent akademisk diskussion, for i Østen har man tid nok. Alene rygterne om en snarlig bombe kan jo næres ved at lave nogle forsøg med sprængninger som kunne være implosionsforsøg - eller test af højeksplosive linser? Den virker hver gang.
Det kan skam tænkes, at Iran er i gang med at producere en implosionsbombe på grundlag af U-235, det er jeg ikke så optaget af, det overlader jeg til Tea-partybevægelsen i USA, der er klar til angreb på Iran efter næste præsidenstvalg - ingen taler om at afmilitarisere Kina, Indien eller Pakistan, der allerede har illegale bomber.
At have en bombe eller man kun arbejder på sagen, har jo vist sig at have en større effekt end det at have skudklare a-& H-bomber.
-
Implosionsbomber er så komplicerede at fremstille- de kræver vel en snes forskellige højtspecialiserede videnskabsfolk og teknikere på en lang række områder, at kun få lande har ressourcer nok til at fremstille et effektivt våben. Den kendsgerning nævnes ikke ret tit i de tonsvise af hjemmesider om køkkenvaskbomber - som tit refereres til i akademiske diskussioner om a-bomber - og som anvendes flittigt i denne debat.
Det mest interessante i denne debat er, at de bombefikserede nu har forladt den gamle skrøne om at det er atomkraftværkerne der var grundlaget for fremstilling af a-bomber, selv om virkeligheden viste noget andet.
-
Der er al mulig grund til at se på, hvad Hussein gjorde ved Iran - giftgas og forsøg på at fremstille a-våben. Mon ikke Irans hemmlige atomanlæg skyldes deres erfaringer med Iraks despot Saddam Hussein, som mange politikere blev så irriterede over blev fjernet ved krigen, som de mente ikke var begrundet (læs min reference til C. Rice, der punkterer denne påstand)
At Vesten støttede Hussein gennem en lang periode må man desværre erkende. Havde man i tide talt ordentligt til de iranske ledere, havde man måske kunnet have fået en fornuftig dialog dengang.
Iran har rent faktuelt underskrevet de samme aftaler som Indien og Pakistan. Israel er kun med i Geneve-aftalen.
Efter min mening er yieldet af denne debat ret ringe - det hele kunne klares med nogle få links til lignende debatter rundt omkring.
Mvh. Per A. Hansen